Den 23. marts 2021 offentliggjorde ESA den nye portal, Doing Business with ESA, som samler en række forskellige systemer og tilbyder en række nye funktioner. Blandet andet erstattes den forældede udbudsportal EMITS med ESA Publication med nye funktioner. Du kan læse mere om disse nedenfor og på ESA’s nye portal.
ESA Publication
På ESA Publication kan du finde alle ESA’s udbud, samt information om kommende opslag og links til opslag relateret til ESA missioner i andre organisationer som eksempelvis Airbus Defence and Space, OHB, CNES og Thales Alenia Space.
Portalen erstatter den tidligere EMITS.
ESA-Match
Match platformen er ESA’s nyeste værktøj, som giver virksomheder mulighed for at "sælge" deres kompetencer og afdække og kontakte mulige relevante samarbejdspartnere på tværs af alle ESA’s medlemsstater.
Platformen er også tiltænkt at give de store virksomheder, de såkaldte primes, muligheden for at finde underleverandører i ESA medlemslandene, når de skal udvikle og implementere de mange ESA missioner samt for eksempel EU’s Copernicus satellitter.
Links
Yderligere information om de mange funktioner kan findes på ESA’s website, som vi har linket til nedenfor.
Du kan også finde et link til ESA’s SMV portal, som byder på information om muligheder for små og mellemstore virksomheder.
Sidst kan du også finde et link til ESA Learning Hub, hvor ESA løbende udbyder kurser i en lang række forskellige emner for især organisationer med meget lidt viden om ESA, men også dem med tidligere erfaring med ansøgningsprocesserne.
På ESA's hjemmeside finder du følgende: