Nærum Gymnasiums KrstFrd-hold undersøger fx liv på Jorden og beskriver deres forsøg sådan:
Mønstre i skyer og vindforhold på jorden.
Med kamera tages billeder af jorden. Billeder af skyer udvælges, ved at sortere i lysstyrke og farve for hver enkelt digital del af billedet kaldet billedpixel. Skybillederne, der så sendes ned til jorden, indeholder tid og position. Skybillederne sammenlignes med hvad man burde kunne forvente ifølge forudsigelser lavet fra vindmålinger på jorden.
De danske hold er udvalgt gennem ESA’s Mission Space Lab, der giver hold af elever og unge op til 19 år mulighed for at gennemføre videnskabelige forsøg ombord på ISS ved at skrive kode til Astro Pi-computere, der er om bord på rumstationen. Holdene kan vælge mellem to temaer til deres eksperimenter og undersøge enten liv i rummet eller liv på Jorden.
Fantasien i navngivning fejler heller ikke noget!
WiMaMuL | ZBC Slagelse HTX |
Macks | ZBC Slagelse HTX |
Aquamen | Allerød Gymnasium |
AstroM8s | Allerød Gymnasium |
clstlcr | Nærum Gymnasium |
KrstFrd | Nærum Gymnasium |
OttoAnna | Nærum Gymnasium |
Phoenix | Virum Gymnasium |
Holdenes arbejde med AstroPi er baseret på deres læreres deltagelse i ESERO kursus om, hvordan AstroPi computeren programmeres. I de næste par uger vil holdenes forsøg blive kodet ind i på Astro Pi-computeren på ISS, hvor de fleste senere vil blive overvåget af ESA-astronaut Thomas Pesquet, der flyver til ISS den 23. april 2021 på sin nye mission, Alpha!
I sidste fase sender AstroPi data til holdene fra deres eksperimenter, og holdene kan så analysere dem og skrive korte rapporter om deres resultater. Baseret på disse rapporter vil ESA udvælge vinderen af dette års Mission Space Lab. De vindende hold vil modtage specielle præmier.
I alt fik 214 hold med 862 unge fra 21 lande tildelt Flight Status. 137 hold omhandlede 'Life on Earth' eksperimenter og 77 hold 'Life in space' forsøg. 30% af deltagerne var kvinder.
I 'mission space camp' deltes viden og erfaringer online på landsplan i Danmark før afleveringen. Samarbejdet er free og open source og viden deles samtidigt med at kilder krediteres.
Undervisningsmaterialet og dertil hørende vejledninger og indledende opgaver er frit tilgængelige og redigerbare.
- Find undervisningsmateriale på IFTEK
- På IFTEK's hjemmeside kan du også læse om de tre vinderprojekter fra Nærum Gymnasium
På ESA's hjemmeside kan du bl.a. læse om: