Gå til indhold

Horizon Europe er netop offentliggjort

EU har netop godkendt de såkaldte arbejdsprogrammer for 2021-2022 i EU's nye store forsknings- og innovationsprogram - Horizon Europe. Horizon Europe skal bidrage til at fremme både klimaet og den grønne digitale omstilling. Udnyttelsen af rummet spiller derfor en afgørende rolle.

Horizon Europe skal medvirke til at skabe grundlag for realiseringen af Europa Kommissionens strategier inden for bl.a. det maritime område, den nye Green Deal, den digitale strategi, den fælles sikkerheds-og forsvarsstrategi, strategien for bæredygtig udvikling og FN’s verdensmål. Alle med det formål at styrke vores samfund og vores planet.

Data fra rummet giver unikke muligheder for detaljeret viden om Jordens tilstand og udvikling, og rummet kommer derfor til at spille en afgørende rolle for at Europa Kommissionen kan gennemføre disse strategier. Der er hele tiden brug for at være på forkant med nye innovative løsninger og teknologier både til at designe nye instrumenter og andet til rummet og til at udnytte data fra eksisterende satellitter. Det er her Horizon Europe skal gøre en forskel.

Når man sender en ansøgning til Horizon Europe, er det derfor vigtigt at have de store strategiske linjer for øje og tænke på, hvordan man selv kan bidrage til realisering af disse strategier.

I Horizon Europe hører rummet hjemme i Cluster 4: Digital, Industry and Space. Det specifikke arbejdsprogram (destination) for rummet i Cluster 4 har fået titlen:

OPEN STRATEGIC AUTONOMY IN DEVELOPING, DEPLOYING AND USING GLOBAL SPACE-BASED INFRASTRUCTURES, SERVICES, APPLICATIONS AND DATA

Denne destination omfatter 8 sektioner:

  1. Foster competitiveness of space systems
  2. Reinforce EU capacity to access to space
  3. Evolution of Space and ground infrastructures for Galileo/EGNOS
  4. Evolution of services: Copernicus
  5. Development of applications for Galileo, EGNOS and Copernicus
  6. Innovative space capabilities: SSA, GOVSATCOM, Quantum
  7. Space entrepreneurship ecosystems (incl. New Space and start-ups) and skills
  8. Targeted and strategic actions supporting the EU space sector

Det er i første omgang arbejdsprogrammet for 2021 og 2022, der nu er godkendt med et samlet budget på mere end 500 Meuro til den specifikke rum-destination.

Selve indkaldelsen (calls) af ansøgninger åbner den 28. oktober 2021 med en ansøgningsfrist den 16. februar 2022.

Der er dog også mulighed for at udnytte især data fra rummet via andre af Horizon Europes Clusters og i de øvrige destinationer i Cluster 4.

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024