I radioprogrammet ”Kraniebrud” på Radio4 kunne man 12. januar 2021 høre om rumaffald, og hvilke problemer der er forbundet med, at mængden af udtjente satellitter og små fragmenter deraf, forøges i lave baner. Radio4 havde inviteret lektor Christoffer Karoff fra Århus Universitet og undertegnede til at fortælle om, hvordan problemet vil vokse, hvis der ikke gøres noget, og der gives eksempler på, hvad der kan gøres. Programmet kan høres som podcast ved at følge linket nederst på siden.
Rumaffald er genstande i det ydre rum, som ikke har en funktion. Udtjente satellitter, dele af raketter, vragdele som er slået af satellitter ved kollisioner eller eksplosioner, tabte genstande og malingflager er alle eksempler på rumaffald.
Ifølge ESA er seneste status, at der er omkring 6250 satellitter i baner omkring jorden, hvoraf 2550 ikke er funktionelle. Antallet af genstande større end 10 cm er estimeret til 34.000, hvoraf 28.210 er i kendte baner og følges af overvågningsudstyr. Antallet af genstande på mellem 1 cm og 10 cm er reelt ukendt, men ESA forventer, at det overstiger 900.000. En genstand på få centimeter lyder måske ikke særlig farlig, men med en hastighed på flere tusind km/t, kan den forrette anseelig skade på en satellit.
Som ved al anden menneskelig aktivitet kan dannelsen af rumaffald som følge af rumfart ikke helt undgås, men man kan ved forskellige tiltag begrænse mængden af affald til et niveau, hvor risikoen kan håndteres. Man kan nå langt ved at designe satellitterne, så risikoen for opbrud i rummet minimeres. En af de vigtigste årsager til dannelse af rumaffald er eksplosioner i udtjente satellitter som følge af overskydende energi i drivmiddel eller batterier. Der kan derfor hentes meget ved at tømme satellitter for drivmiddel og anvende batterier, der har en mekanisme til at slippe af med overskydende energi, samt at sørge for at opladning ikke er mulig, når satellitterne ophører at være i drift.
Danmark har siden 2016 haft en rumlovgivning, som stiller krav om, at danske rumaktiviteter udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. For så vidt angår rumaffald skal danske satellit-operatører kunne dokumentere, at de lever op til anerkendte internationale standarder eller retningslinjer for begrænsning af rumaffald, før Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende deres rumaktiviteter. Dette indebærer fx, at satellitter senest 25 år efter ophør af funktionelle driftsperiode skal være ude af deres baner omkring jorden, eller placeres i baner, hvor de ikke udgør en risiko.