Brug rummet nyhedsbrev har siden marts 2017 udsendt 275 nyhedsbreve med det formål at få flere danske aktører til at bruge rumdata og rumteknologi. Ud over at formidle UFS egne opslag om midler og arrangementer på rumområdet, har nyhedsbrevet også formidlet opslag og nyt om ansøgningsrunder og industridage fra European Space Agency (ESA) og Europa kommissionen samt andre danske myndigheders initiativer på rumområdet. Der er et stadigt stigende væld af muligheder, som også formidles direkte af de ansvarlige organisationer via LinkedIn, nyhedsbreve, webinarer mv.
Fremadrettet ændrer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen derfor indholdet af Brug rummet nyhedsbrev til kun at omhandle UFS’s egne nyheder og opslag om midler og arrangementer. Nyhedsbrevet vil derfor udkomme sjældnere, end du har været vant til.
Du kan finde information om de muligheder ESA, EU og danske myndigheder tilbyder ved at skrive dig op til at modtage deres respektive nyhedsbreve.
UFS vil fortsat formidle relevante rumnyheder via sin Brug rummet LinkedIn-profil, og du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål.
Ill: Copernicus Sentinel 1B. ESA/ATG medialab