EUopSTART-tilskud til Horizon Europe-ansøgninger
EUopSTART giver 50 procent i tilskud til udgifter forbundet med at udarbejde forsknings- og innovationsansøgninger til Horizon Europe. Tilskuddet er på 50.000 kroner eller 75.000 kroner alt efter ansøgers rolle i projektet.
Frister i 2021
I 2021 kan der ligesom tidligere år løbende indsendes ansøgninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Cut offs i 2021 er:
- Den 18. maj kl. 12.00
- Den 24. august kl. 12.00.
- Den 2. november kl. 12.00
Kan du søge?
EUopSTART kan søges af virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner som universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS), hospitaler, kommuner og regioner.
Sådan søger du
Det fulde opslag til EUopSTART er offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Ansøgninger indsendes gennem styrelsens ansøgningsportal, e-grant, der foreløbig vil være åben indtil den 18. maj 2021 kl. 12.00. I denne periode kan der løbende indsendes ansøgninger.
Hvornår får du svar?
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen behandler ansøgningerne efter hvert cut off, og ansøgere får svar cirka 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.
Om EUopSTART
EUopSTART yder tilskud til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde med at deltage i Horizon Europe-projekter. Puljen skal bidrage til at intensivere internationaliseringen af dansk forskning og styrke samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder om forskning og innovation.