Hvad kan du søge støtte til?
Programmet for Klima, energi og mobilitet støtter især tværfaglige projekter, der bidrager til forskning, innovation og nye løsninger inden for f.eks. vedvarende energi og energisystemer, C02-lagring, batteriudvikling, energieffektive bygninger og boliger, smart og emissionsfri transport og grønne, fair og fleksible energi- og mobilitetsløsninger og services målrettede byer og borgere.
Programmet spænder derudover over en lang række lignende indsatsområder til gavn for den grønne omstilling.
Ansøgninger skal være bud på de konkrete udfordringer, som det enkelte opslag formulerer, og være med til at styrke Europas viden, innovations- og konkurrenceevne inden for klima, energi og mobilitet.
Programmets hovedområder
Programmet dækker seks hovedområder:
- Klimaforskning
- Tværgående løsninger inden for grøn omstilling
- Bæredygtig, sikker og konkurrencedygtig energiforsyning
- Rentabel, bæredygtig og inkluderende energiforbrug
- Emissionsfrie og konkurrencedygtige løsninger inden for transportsektoren
- Sikre, fleksible og digitale transport- og mobilitetsløsninger for passagerer og varer.
Aktuelle muligheder og ansøgningsfrister
De første opslag i Klima, energi og mobilitet offentliggøres på:
Projekttyper der ydes støtte til
Programmet for klima, energi og mobilitet udbyder tilskud i form af følgende 3 projekttyper:
- Forsknings- og innovationsprojekter (research and innovation actions). Det er samarbejdsprojekter med primært fokus på forskning, innovation og ny viden, ny teknologi, processer o.a. i den tidlige fase. Projektperioden spænder fra mindre projekter på 2-3 års varighed til større projekter på 4-5 års varighed.
- Innovationsprojekter (innovation actions). Det er samarbejdsprojekter med primært fokus på markedsnære løsninger, demonstration, test o.a. Projektperioden spænder fra mindre projekter på 2-3 års varighed til større projekter på 4-5 års varighed.
- Koordinerings- og støtteprojekter (coordination and support actions). Det kan være projekter med én deltager eller samarbejdsprojekter med mange partnere, der primært har fokus på læring, netværk, indspil til politikområder o.a. Projekter løber typisk i 1-2 år.
Hvem kan søge?
Universiteter, godkendte teknologiske serviceinstitutter, øvrige forskningsinstitutioner, små og mellemstore og store virksomheder. Programmet kan også være relevant for statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorganisationer, brancheorganisationer og professionshøjskoler.
Programmet lægger vægt på en multidisciplinær tilgang til forskning og innovation og henvender sig derfor også til forskere inden for f.eks. humaniora og social- og samfundsvidenskaberne.
Krav til ansøgerne
Et EU-projekt er et samarbejde på tværs af lande, og de fleste projekttyper kræver, at konsortiet består af minimum 3 partnere fra 3 forskellige EU-medlemslande eller associerede lande til Horizon Europe.
Læs mere
- Om Klima, energi og mobilitet på Europa-Kommissionens hjemmeside
- Partnerskaber inden for Klima, energi og mobilitet
- Medlemmer af referencegruppen for Klima, energi og mobilitet