Webinar om Postdoctoral Fellowships 2022-opslag under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) i Horizon Europe
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2022/webinar-om-postdoctoral-fellowships-2022-opslag-under-marie-sklodowska-curie-actions-msca-i-horizon-europe/webinar-om-postdoctoral-fellowships-2022-opslag-under-marie-sklodowska-curie-actions-msca-i-horizon-europe
- Webinar om Postdoctoral Fellowships 2022-opslag under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) i Horizon Europe
- 2022-05-19T14:00:00+02:00
- 2022-05-19T15:00:00+02:00
- Vil du gerne til udlandet og forske, eller vil du gerne rekruttere internationale forskere? Så deltag i vores webinar, hvor vi går i dybden med MSCA Postdoctoral Fellowships-opslaget for 2022 og samtidig ser på, hvad den gode ansøgning indeholder. Webinaret afholdes den 19. maj 2022 kl. 13:00-14:00
- Tid og sted
- Hvornår 19. maj 2022 fra 14:00 til 15:00
Om Postdoctoral Fellowships
Formålet er at styrke de mere erfarne forskeres karriere gennem øget international og intersektoriel forskermobilitet. Stipendierne finansierer excellente forskningsprojekter, der samtidig understøtter udvikling og uddannelse af forskere med en afsluttet ph.d.-grad. Postdoctoral Fellowships en mulighed for, at forskere kan styrke deres CV og deres internationale profil og netværk via forskningsophold i andre lande.
Indhold
På webinaret dykker vi ned i indholdet i Postdoctoral Fellowships-opslaget for 2022, der forventeligt åbner den 12. maj. Vi kommer omkring de forskellige typer fellowships, deltagelsesregler, økonomi samt evalueringskriterier og -proces. Efter webinaret vil du være i stand til at forstå regler og krav og dermed udforme en stærk ansøgning.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen.
Målgruppe
Webinaret henvender sig til forskere, rådgivere, virksomheder og andre med interesse for Postdoctoral Fellowships-delprogrammet under MSCA.
Sprog
Webinaret afholdes på dansk.
Arrangør
EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.