Gå til indhold

EU-ERFA netværket

EU-ERFA er en netværksgruppe for administrativt personale, som er ansat i den offentlige sektor og arbejder med Horizon Europe.

Formål

Det er EU-ERFA netværkets formål at øge vidensniveauet om Horizon Europe blandt de administrative medarbejdere på offentlige forskningsinstitutioner. På den måde kan de hjælpe forskerne med at søge og deltage i EU's program for forskning og innovation.

Hvem er medlem af EU-ERFA netværket?

Medlemmerne er ansat på offentlige forskningsinstitutioner som f.eks.:

  • Universiteter
  • GTS-institutter og sektorforskningsinstitutioner
  • Hospitaler.

Fælles for medlemmerne er, at de arbejder administrativt med EU's program for forskning og innovation en væsentlig del af deres arbejdstid

Der er gratis at være medlem af EU-ERFA netværket.

Medlemmerne deler viden via EU-ERFA netværksmøder og via en mailliste, som EuroCenter, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen forvalter.

Netværkets styregruppe og kommissorium

Netværkets styregruppe består af repræsentanter for hvert af de otte danske universiteter. 

Mødeaktivitet

Gruppen mødes to gange om året virtuelt eller fysisk på forskningsinstitutioner rundt omkring i Danmark.

Møderne bruges blandt andet til:

  • Erfaringsudveksling
  • Vidensopsamling
  • Netværksdannelse.

Vil du være medlem?

Hvis du ønsker at blive medlem af EU-ERFA netværket, kan du skrive til EuroCenter, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på e-mail:

Behandling af personoplysninger

Læs mere om, hvordan styrelsen behandler personoplysninger i forbindelse med håndtering af netværksgrupper, arbejdsgrupper.

Kontakt

Barbara Spano
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 95 15
Email: bsp@ufm.dk
Lasse Wolthers
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 87 33
Email: lwol@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 17. oktober 2023