Gå til indhold

Lovprogram 2013-2014

Uddannelses- og Forskningsministeriets lovprogram for Folketingsåret 2013-2014.

Ændring af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (Okt I)

(Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse)

Lovforslaget ophæver lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Fremover vil uddannelsen blive reguleret i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.


Ændring af universitetsloven med flere love (Nov I)

(Hjemmel til justering af tilskudsprincip i forhold til international mobilitet (Studieophold))

Lovforslaget vedrører justeringer af tilskudsregler i forhold til international mobilitet på visse studieområder.


Ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (Nov I)

(Opfølgning på evaluering af erhvervsakademistrukturen mv.)

Det er i lovgivningen forudsat en evaluering af erhvervsakademistrukturen i 2013. På baggrund af den gennemførte evaluering og efterfølgende politiske drøftelser fremsættes lovforslag, der bl.a. indebærer, at erhvervsakademierne får ret til selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser på det tekniske og merkantile område, og at kravene til sammensætningen af bestyrelser og uddannelsesudvalg ændres.

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

(Målretning af SVU til videregående uddannelse).
(Følgelovgivning til finansloven)


Lov om Danmarks Innovationsfond (Jan II)

Lovforslaget vedrører etableringen af en ny innovationsfond – Danmarks Innovationsfond. Forslaget følger op på regeringens innovationsstrategi ”Danmark Løsningernes Land” fra december 2012.


Ændring af lov om teknologi og innovation med flere love (Jan II)

(Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond)

Der er tale om mindre justeringer og konsekvensændringer af love som følge af forslaget om Danmarks Innovationsfond.


Ændring af SU-loven og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Feb II)

(Støtte til uddannelse i udlandet)

Lovforslaget ændrer reglerne om statens uddannelsesstøtte (SU) og specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelser i udlandet. Kravet om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år suppleres, så også studerende med anden faktisk og reel tilknytning til Danmark kan få SU og SPS.


Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved videregående uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og afskæring af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning m.v).


Ændring af universitetsloven med flere love (Feb II)

(Talentpleje og masteruddannelse)

Lovforslaget har til formål at styrke institutionernes arbejde med talentpleje. Lovforslaget kan eventuelt endvidere indeholde ændringer af reglerne for masteruddannelsen på baggrund af en evaluering af området.


Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsministeriet
Senest opdateret 25. juni 2024