Det talte ord gælder.
Kære studerende. I har truffet en klog beslutning. Ikke fordi I er kommet her i dag, selvom det nu ikke er nogen dum idé – men fordi I har valgt at læse på universitetet.
Det er nemlig en rigtig god investering. Grundlæggende giver universitetet den enkelte mulighed for at realisere sine drømme og ambitioner. Det er her, at man møder faglige udfordringer og fordybelse. Og det er her, at man kan blive klogere og skabe afsættet for et godt liv.
Universitetets betydning for den enkelte er kolossal. Den betydning gælder også for samfundet som helhed. Viden og uddannelse er grundlaget for fremtidens velstand.
Der står i invitationen til i dag, at regeringen vil have flere, hurtigere og bedre kandidater. Det er ikke skudt ved siden af. Og selvom det ikke skal forveksles med det olympiske motto: hurtigere, højere, stærkere – så er der dog nogle lighedstegn. For det er hårdt og krævende at studere på universitet. Men det er samtidigt guld værd. Både for jer selv og for det danske samfund.
Og lige nu er vi ekstra udfordret. Danmark deltager i en global konkurrence af olympiske dimensioner. Vi har en lav vækst og en aldrende befolkning, og vi er i et globalt kapløb med regioner, der både har høj vækst og et stort befolkningsoverskud. Bedre og mere uddannelse er afgørende for Danmarks fremtid. Og I er en del af svaret på de udfordringer.
Flere i uddannelse
Regeringen har sat nogle klare mål: 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Og 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse.
Vi vil derfor oprette 10.000 flere studiepladser på de videregående uddannelser frem mod 2020. Der er kritikere, der mener, at vi er for ambitiøse. At vi uddanner for mange.
Jeg er ikke enig. Vi kan ikke blive kloge nok. For Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. En kompetent arbejdsstyrke er helt afgørende for Danmark i den globale konkurrence. Det kommer vi ikke uden om.
Hurtigere igennem
I international sammenhæng er Danmark dygtig til at få studerende til at gennemføre en uddannelse. Der går blot for lang tid fra de færdiggør deres gymnasiale uddannelse, til de træder ud på arbejdsmarkedet.
Det handler selvfølgelig om, at nogen bruger uforholdsmæssigt lang tid før de starter. Men det handler også om tiden under uddannelsen. I dag er danske studerende samlet set 6,4 år om at gennemføre en femårig universitetsuddannelse.
De unge skal bidrage til at sikre grundlaget for fremtidens velfærd og velstand ved at træde tidligere ud på arbejdsmarkedet. Den tidligere regerings eneste svar på den udfordring var bevidstløs at foreslå at skære i SU'en.
Vores svar er, at vi skal have fjernet de barrierer, der står i vejen for hurtigere gennemførelse. Det bør være lettere at skifte retning, tage ekstra timer om sommeren eller starte på en ny uddannelse om vinteren for at undgå ventetid. Og bedre vejledning vil også bidrage til at mindske frafaldet på uddannelserne.
Jeg vil gerne understrege, at universiteterne skal have frihed til selv at beslutte, hvilke initiativer de ønsker at iværksætte for at nå målsætningen om, at de studerende skal hurtigere igennem.
Men det er vigtigt for samfundsøkonomien – og dermed også bevillingerne til universiteterne – at de unge starter hurtigere på en videregående uddannelse, og at de færdiggør deres uddannelser tidligere.
Bedre kvalitet
Flere i uddannelse og hurtigere igennem betyder ikke, at man skal gå på kompromis med kvaliteten. Kvaliteten af uddannelserne og af den undervisning, der gives på universiteterne, skal fastholdes og udbygges.
Det er helt afgørende for kvaliteten af uddannelserne, at de studerende møder aktive forskere i undervisningen. Forskningsbaseret undervisning er universiteternes tyngdepunkt.
Universiteterne fastlægger selv, hvilke typer undervisning der passer bedst til de forskellige uddannelser. Og man kan ikke sætte lighedstegn mellem kvantitet og kvalitet. Men det er selvfølgelig vigtigt, at de studerende har et tilstrækkeligt antal undervisningstimer.
Jeg syntes, at det er et problem, at der er meget få undervisningstimer på nogle universitetsuddannelser. Og det på trods af, at der blev givet flere bevillinger til netop at afhjælpe dette problem.
Jeg ved, at Københavns Universitet i høj grad har sat fokus på kvalitet i uddannelserne. Og jeg er glad for, at KU med uviklingsprojektet "Den gode uddannelse" er gået ambitiøst til værks.
Jeg kan forstå, at man i den sammenhæng også ser på, hvordan både medarbejdere og studerende kan få mere indflydelse på deres uddannelser.
Og jeg kan kun opfordre jer studerende til at tage universitetet på ordet og indgå i en løbende, konstruktiv dialog med rektor, dekaner, studieledere og medstuderende om at følge op på de store ambitioner. For det er klart, at I også har et ansvar for jeres uddannelse. I er ikke bare passive modtagere af forskningsbaseret viden – men aktive medskabere af den.
Styrkelse af det internationale
Er der nogen af jer, der planlægger at tage på studieophold i udlandet? Jeg kan kun opfordre til det. En undersøgelse viser, at over 40 procent af de studerende, der fravalgte et udlandsophold, har fortrudt, de ikke kom af sted.
Modsat var det kun tre procent, der senere fortrød, at de tog af sted. Så det gælder bare om at få pakket kufferten. Min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse.
Og jeg vil opfordre alle videregående uddannelsesinstitutioner til at tilrettelægge deres uddannelser på en sådan måde, at udlandsophold bliver reglen mere end undtagelsen.
Det er klart, at der er forskel på, om en studerende vil på udveksling til et universitet, hvor der allerede eksisterer en samarbejds- eller udvekslingsaftale. Eller om den studerende ønsker at læse på en uddannelsesinstitution, hvor der ikke er etableret et formelt samarbejde.
Hvis man som studerende ønsker at træde helt nye græsgange, må man også være forberedt på, at det kræver en ekstra indsats af en selv. Men grundlæggende skal der være gode og fleksible rammer for udlandsophold.
Jeg ved, at der har været nogle problemer. Og jeg vil gå i dialog med blandt andre universiteterne for at finde ud af, hvordan man kan gøre det mindre kompliceret og mere attraktivt at tage på studieophold i udlandet.
I er en vigtig del af svaret
Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark og Europa er udfordret. Temperaturen på den europæiske økonomi er langt under frysepunktet. Gælden er høj. Væksten er i minus. Og den globale konkurrence er benhård.
Jeg er ikke i tvivl om, at en veluddannet arbejdskraft er en afgørende respons på de udfordringer, vi står over for. Også i en situation, hvor ledigheden er høj – også for nyuddannede akademikere.
Vi kan ikke sætte os ned og vente på, at jobbene igen hænger på træerne, og friværdierne eksploderer. Vi skal selv skabe væksten. Virksomheder, som har akademisk arbejdskraft, har bedre bundlinjer og virksomheder med ph.d.er højere produktivitet. Derfor er der, og bliver der også, når I er færdige, brug for jer – mere end nogensinde.
Med de muligheder, der følger med en universitetsuddannelse, følger også et ansvar. Et ansvar, der handler om at bidrage til samfundet. Det er jo netop det bidrag, der gør, at vi kan opretholde og udvikle et velstående samfund, så vi for eksempel fortsat kan tilbyde gratis universitetsuddannelse og en god SU.
Og det er derfor, at regeringen vil have flere, hurtigere og bedre kandidater. Det er hårdt, men også et privilegium at få en af klodens bedste uddannelser. Og I skal huske at nyde det.
I skal fordybe jer, blive klogere, opdage nye sammenhænge og måske bidrage med nye vinkler på netop jeres område. Jeg glæder mig til debatten. Men ønsker jer først og fremmest held og lykke med studiet og ikke mindst: Fuld kraft frem.
Tak for ordet.