Euroguidance–netværket består i dag af ressourcecentre i de fleste lande i Europa. Det seneste center er blevet oprettet i Tyrkiet. Initiativet til netværket kom fra starten fra Europa-Kommissionen. Baggrunden for at man ville starte et sådant netværk var, at man så øget mobilitet mellem landene og livslang læring som vigtige forudsætninger for udviklingen i Europa. I denne sammenhæng mente man, at vejledning som aktivitet og vejledere som faglig gruppe kunne udgøre nøglen til både øget mobilitet og livslang læring. Derfor blev det første skridt taget i 1992 for at starte Euroguidance og netværket fik som vigtigste opgave allerede fra starten at bidrage til en øget mobilitet samt at sprede kendskabet til den europæiske dimension inden for vejledningssystemet i vores lande.
Danmark var en del af netværket allerede fra starten, mens Sverige først fik sit eget Euroguidance-center i 1995, da Sverige blev medlem af EU. I dag findes der Euroguidance-centre i 32 lande i Europa og de danner sammen et netværk af ressourcecentre for vejledere. De forskellige centre er organiseret på forskellig vis. Nogle lande har kun et center, såsom i Danmark og Sverige, mens andre lande har flere centre. Det betyder også, at ressourcerne, både i form af personale og penge, varierer fra land til land. Euroguidance-centrene finansieres dels af EU-midler dels af nationale midler. Fælles for netværket er dog, at næsten alle centre på en eller anden måde hører under undervisnings- og/eller arbejdsministerierne i de respektive lande.
Samarbejde – en forudsætning for Euroguidance–arbejdet
På hvilken måde kan de danske og de svenske vejledere drage nytte af deres nationale centre? Den enkleste og mest grundlæggende måde er ved, at både Euroguidance Danmark og Euroguidance Sverige svarer på vejledernes spørgsmål om uddannelse og arbejde i andre lande. Oftest kan vi selv svare på spørgsmålene, men når vores viden ikke rækker, kan vi altid stille dem videre til andre lande i netværket. Det betyder, at vejledere i både Danmark og Sverige på denne måde har en unik tilgang til eksperter i 32 lande i Europa, og at man i mange tilfælde kan få udførlige svar også på de mest detaljerede spørgsmål.
Samarbejdet mellem Euroguidance-centrene er derfor selve grundlaget for, at vi kan udføre vores arbejde på en effektiv måde. Vi udveksler regelmæssigt information med hinanden om de eksi-sterende muligheder for uddannelse og arbejde i Europa. Vores fælles ”web board” giver mulig-hed for en hurtig og effektiv kommunikation. I arbejdet med at informere kan netværket også finde hjælp på uddannelsesportalen PLOTEUS. Det har tidligere været en opgave for netværket at udvælge og kategorisere links til databasen. Nu er udviklingen af databasen inde i en ny fase, som indebærer, at man på sigt kommer til at koble PLOTEUS til de nationale uddannelsesdatabaser i de forskellige lande, et tiltag som kommer til at give mere de-taljeret og opdateret information om f. eks. kurser inden for forskellige områder.
Repræsentanter for de forskellige Euroguidance-centre mødes to gange om året for at diskutere fælles anliggender. En løbende diskussion er, hvordan vi sammen kan forbedre tilbuddet til uddannelses- og erhvervsvejledere i vores lande. Også på dette punkt gøres der fælles tiltag. Et eksempel herpå er Euroguidance fælles websted, som lige nu er under udvikling og som på sigt vil tilbyde forskellige værktøjer og værdifuld information om vej-ledningssystemer og vejlederuddannelser i de forskellige lande. Gennem netværkets database vil man også kunne få information om nationale og internationale projekter, som foregår inden for vejledningsområdet – projekter hvis resultat er vejledere til gavn i deres arbejde.
Fælles projekter inden for netværket
Som eksempel på sådan et projektsamarbejde kan nævnes initiativet fra de nordisk-baltiske centre til at samarbejde om vejlederuddannelsen i vores lande. Målet er at udvikle et kursus i international vejledning, som kan tilbydes på grunduddannelsen eller som videreuddannelse for erhvervsaktive vejledere. Andre eksempler på projekter, som er i gang inden for netværket, er "ErgoInNet", hvor man har samlet arbejdsmateriale inden for otte forskellige områder for vejledere, som arbejder med mobilitet og internationale spørgsmål.
Desuden er mange Euroguidance-centre involveret i Academia, et netværk som sørger for udveksling mellem vejledere i Europa. Endelig kan det nævnes, at den foreliggende publikation er et bevis på samarbejdet mellem Euroguidance-centrene. Tanken med dette forsøg på at samle information og vise forskellige eksempler fra både Danmark og Sverige er, at der foregår en række aktiviteter i Danmark, som er interessante for svenske vejledere at kende til og omvendt.
Spørgeskemaundersøgelse til svenske og danske vejledere
Euroguidance Sverige lavede i 2006 for anden gang en webbaseret spørgeskemaundersøgelse til svenske vejledere, og de svar der blev modtaget viste tydeligt, at information om studier i andre lande var den type af information, vejledere havde størst behov for i deres arbejde. Når det gælder spørgsmål om, hvilke tjenester man havde behov for, sagde næsten 75 % af vejledere, at de havde behov for ”uddannelse/efteruddannelse om, hvordan jeg selv som vejleder kan skaffe mig international erfaring”. Euroguidance Danmark gennemfører for tiden en lignende undersøgelse blandt danske vejledere og det er et interessant spørgsmål, om behovet blandt vejledere i Danmark og Sverige ser ens ud. De indkomne svar på den svenske undersøgelse leder til den slutning, at Euroguidance Sverige er på rette vej, når det gælder de konkrete aktiviteter:
- Svare på spørgsmål om uddannelse og arbejde i Sverige og i udlandet
- Deltage i uddannelse og videreuddannelse af vejledere
- Informere om vejlederes egen mobilitet
- Afrapportere om internationale vejledningsprojekter
- Overvåge den politiske udvikling inden for vejledningsområdet i Europa
- Udvikle egne webside for vejledere
- Fremstille information og publikationer
Euroguidance guider til internationale muligheder
Når det gælder spørgsmålet om, hvordan man selv som vejleder kan skaffe sig international erfaring og kontakter, findes der flere alternativer, og både Euroguidance Sverige og Eurogui-dance Danmark forsøger at hjælpe vejledere til at finde de rette muligheder blandt dem som tilbydes. Studiebesøg er en aktivitet som både svenske og danske vejledere kan deltage i. Dels kan man tage af sted inden for det allerede nævnte ”Academia” netværk og dels inden for andre programmer som administreres af Det Internationale Programkontor, CIRIUS. Mange vejledere, som gerne vil ud, har en ide om, hvor de vil rejse hen, og hvem de vil besøge. Desværre findes der ingen rigtige midler til denne type rejser. Studiebesøgsprogrammet fungerer ved, at man søger finansiering til nogle i forvejen planlagte programmer.
Andre muligheder for at møde kolleger fra andre lande har man f. eks. ved at deltage i internati-onale konferencer. International Association for Educational and Vocational Guidance, IAEVG, arrangerer hvert år konferencer med forskellige temaer i forskellige dele af verdenen. Det gør FEDORA også, som er en organisation for vejledere inden for de videregående uddannelser.
Nyt program giver bedre rum til vejledningsspørgsmål
Fra og med 2007 starter en periode med nye programmer inden for EU. Da lanceres det nye Pro-gram for Livslang Læring som skal erstatte det tidligere uddannelsesprogram. Inden for det nye program lægges der mere fokus på både vejledere og vejledningsaktivitet. I Europa-kommissionens forslag defineres indledningsvis et antal nøglebegreber. Her hører blandt andet ”guidance and counselling” samt ”lifelong learning”, hvor den endelig definition også indeholder udbuddet af vejledningstjenester. Vejledere nævnes også eksplicit inden for to af de fire hoveddele i det nye program Comenius, som gælder folkeskolen og gymnasierne, samt Leonardo da Vinci, som omfatter erhvervsuddannelse. Eftersom vejledning også ses som et mål for hele det nye program, kan området dog være aktuelt inden for de to resterende delprogrammer, Erasmus (videregående uddannelse) og Grundtvig (voksenuddannelse). Det indebærer, at der vil være muligheder for at søge midler for både udvekslings- og udviklingsprojekter på vej-ledningsområdet. Oftest kan man dog ikke søge de forskellige programmer som individuel vej-leder, det er den institution, man arbejder for, som skal stå som ansøger.
Desuden findes der en tværgående del i det nye program som blandt andet omhandler udvikling af politik. Her foreslår Kommissionen individuel mobilitet for blandt andet chefer og ledel-sespersonale både inden for uddannelsessektoren og inden for områderne ”vejledning” og ”anerkendelse og merit af kvalifikationer”.
Samarbejde: Et stort spørgsmål i Europa
I den svenske undersøgelse rettet mod vejledere sagde 87 %, at de mente, det var vigtigt, at ”Sverige var repræsenteret i international vejledningssammenhæng”. Her kommer den euro-pæiske udvikling af politik inden for vejledningsområdet ind i billedet. En opgave for Eurogui-dance-centrene er at sprede kendskab til denne udvikling i deres lande.
Et stort spørgsmål i Europa lige nu er samarbejdet mellem forskellige vejledningssektorer. Det gælder f. eks. koordinering mellem uddannelse og arbejdsmarked samt mellem forskellige ud-dannelsesniveauer. Flere studier har vist, at der i mange lande savnes en sådan koordinering, hvilket gør, at vejledningssøgende let kan havne mellem to stole. Som svar på denne brist er man nu i flere lande begyndt på at udvikle et nationalt vejledningsforum, hvor forskellige aktører på vej-ledningsområdet skal kunne mødes og diskutere spørgsmål og derigennem arbejde sig frem til et mere sammenhængende vejledningssystem.
På europæisk niveau findes der også planer om et vejledningsnetværk for beslutningstagere, hvor nationale myndigheder eller vejledningsfora skal kunne udveksle erfaringer og diskutere forskellige ideer, som kan bidrage til udviklingen af strategier og systemer for vejledning på både nationalt og internationalt niveau.
Danmark har allerede flere års erfaring fra et samarbejdsorgan på nationalt niveau. ”Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning” etableret i 1981 blev i 2004 erstattet af det nuværende ”Nationalt dialogforum for uddannelses- og erhvervsvejledning”. Samtidigt blev rammerne og de nationale mål med vejledning inden for uddannelsessystemet fastlagt i den nye lov om vejledning i sammenhæng med den danske vejledningsreform i 2004.
I Sverige er loven noget anderledes. Her hører vejledningsspørgsmål, når det gælder skole og voksenuddannelse, hjemme på kommunalt niveau. En nylig gennemført undersøgelse (Skol-verket, 2005) viste, at dette let kan føre til store variationer i vejledningen, i mange tilfælde med vekslende kvalitet som resultat. Når det gælder vejledning inden for højskolesektoren er det lærerne, som er ansvarlige for vejledningen mens den vejledning, som udføres inden for arbejdsmarkedsområdet, i høj grad er et spørgsmål for de enkelte jobcentre.
Internationalt samarbejde mellem vejledere – hvad er fordelene?
Med det øgede fokus på vejledningsspørgsmål, ikke mindst i det nye program, håber Eurogui-dance Sverige og Euroguidance Danmark, at flere aktører på vejledningsområdet i både Sverige og Danmark vil blive aktive, når det gælder internationalt samarbejde og at den internationale dimension inden for vejledning i vores lande på denne måde vil blive stærkere. Men hvilke er fordelene ved at møde kolleger fra andre lande, og hvorfor skal man deltage i det internationale samarbejde?
Søren Kristensen taler i sin artikel i den indledende del af denne publikation om den refleksive indlæring, som ofte sker i forbindelse med et udlandsophold. I mødet med andre måder at gøre ting på og tænke på får vi nye perspektiver på vores eget arbejde, og vi tvinges til at tænke om, hvordan vi kan gøre ting på en anden måde. Et besøg af kolleger fra andre lande eller et projektsamarbejde med udenlandske partnere kan sætte gang i sådanne processer. Internationalt samarbejde kan desuden få andre positive følger:
- Ny inspiration og kendskab om nye vejledningsfaglige teorier og metoder
- Muligheder for at etablere samarbejde om f. eks. elevudveksling med udenlandske kolleger
- Udvikling af sproglige færdigheder
- Større indsigter i andre kulturer og kendskab til andre landes uddannelses- og vejledningssystem
Studie- og erhvervsvejledere i Sverige og Danmark som er interesserede i den internationale dimension i vejledning kan kontakte Euroguidance Sweden eller Euroguidance Denmark for at få råd og tips eller bare for at diskutere. Ingen spørgsmål er for store eller for små – vi glæder os til at høre fra jer! Kontaktoplysninger findes for neden, under ”Om forfatterne”.
Referencer
Skolverket (2005): Utvärdering av vägledning inom det offentliga skolväsendet, Dnr 2004:03201.
Om forfatterne
Nina Ahlroos har i mange år arbejdet som studievejleder på Stockholms universitet, først på in-stitutniveau og senere som central vejleder. Hendes studiebaggrund omfatter bl.a. studier i so-ciologi og statskundskab. Siden 2003 har hun arbejdet på det Internationale programkontor hvor hun er ansvarlig for Euroguidance Sweden.
E-mail: nina.ahlroos@programkontoret.se
Inge Langberg Kjær er cand.mag. (Internationale Udviklingsstudier og Engelsk). Hun har arbejdet for det danske Euroguidance-center siden 1997, først i Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejled-ning, derefter i Undervisningsministeriets Vejledningskontor og fra januar 2005 til oktober 2007 i CIRIUS. Området varetages nu af Birtha Theut.
E-mail: bt@iu.dk
Tina Didriksen studerer engelsk på Københavns Universitet. Hun har fra foråret 2005 til foråret 2007 været ansat i CIRIUS, dels som studentermedhjælp for Euroguidance-centeret, dels som praktikant i Kommunikationsenheden. Arbejdet som studentermedhjælp for Euroguidance-centret varetages nu af Ruxandra Lupu.
E-mail: rl@iu.dk
RESUMÉ / Svenska
Euroguidance nätverket är ett nätverk av resurscentra för vägledare i Europa. De olika Euroguidance centren hjälper studie- och yrkesvägledare i deras arbete med internationella frågor.
Grunden för verksamheten är det aktiva samarbetet inom nätverket. Artikeln belyser detta samarbete och bakgrunden till nätverkets framväxt samt berättar om några av nätverkets aktiviteter och ger exempel på vad studie- och yrkesvägledare i Danmark och Sverige kan ha för nytta av sina nationella Euroguidance center.