Gå til indhold

Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner

Forsideillustrations tekst mangler
Denne analyse sammenligner en effektmåling af innovationskonsortier og strategiske forskningsprojekter, og konkluderer at ordningerne med rette kan supplere hinanden.
: 15. september 2009
: 978-87-923-7203-1
: Forsknings- og Innovationsstyrelsen
: 102

Om publikationen

Der findes i dag nationale og internationale tilbud, der skal fremme det erhversrettet forskningssamarbejde og give virksomhederne bedre muligheder for at udvikle ny teknologi og anden viden i samarbejde med andre.

Forskellige programmer i regi af Rådet for Teknologi og Innovation, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og en række sektorspecifikke programmer giver muligheder for at fremme forsknings- og innovationsprojekter og netværk mellem videninstitutioner og virksomheder.

På baggrund af den sparsomme viden om effekten af innovationskonsortierne på private og offentlige aktører, for eksempel i form af øget videnudveksling, ændrede strategiske beslutninger, øget vækst og værdiskabelse samt øget innovation, er der blevet gennemført en analyse af effekten af erhvervsrettet vidensamspil.

Analysen baserer sig på en undersøgelse af effekten af innovationskonsortier og med en sammenligning af en tilsvarende undersøgelse af strategiske forskningsprojekter.

Analysens hovedbudskab er, at ordningerne under Strategisk Forskning og innovationskonsortierne supplerer hinanden. Der er klare forskelle i den måde som ordningerne fungerer på, og hvad aktører får ud af deltagelsen.


 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. april 2013