Gå til indhold

Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 – Den økonomiske krises betydning

Forsideillustrations tekst mangler
For første gang er der gennemført en omfattende analyse af danske virksomheders forsknings-, udviklings- og innovationsstrategier i krisetider. Rapportens belyser, hvorledes virksomhederne reagerer under krisen og kommer med en prognose for erhvervslivets investeringer i FoU i 2009.
: 18. juni 2009
: Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
: 63

Om publikationen

Danmark er midt i en verdensomspændende økonomisk krise, som har medført voldsomme fald i aktiekurserne store problemer i den finansielle sektor og stigende renter. Hertil kommer stagnation eller tilbagegang i den økonomiske vækst og stigende arbejdsløshed.

Den økonomiske krise stiller de danske virksomheder over for nye udfordringer, som får nogle virksomheder til at reducere omkostninger og gennemføre besparelser, mens andre virksomheder udnytter nye muligheder for at erobre markeder og gennemføre strukturtilpasninger.

Det betyder, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne falder for mange virksomheder, mens de omvendt stiger for mange andre virksomheder.

Undersøgelsen ”Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 – Den økonomiske krises betydning” er lavet i et tæt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Den bygger på svar fra 1.056 repræsentativt udvalgte virksomheder på spørgsmål om, hvordan deres forskning, udvikling og innovation i 2008-2010 er påvirket af den økonomiske krise. 

For første gang nogensinde er der nu gennemført en omfattende analyse af danske virksomheders forsknings-, udviklings- og innovationsstrategier i en periode med økonomisk tilbagegang.

Det er samtidig den første større analyse i et OECD-land om den nuværende økonomiske krises konsekvenser for erhvervslivets investeringer i forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter.

Rapportens belyser, hvorledes virksomhederne reagerer under krisen og kommer med en prognose for erhvervslivets investeringer i forskning- og udviklingsaktiviteter i 2009. Der har ikke tidligere været lavet prognoser af erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Statistikker på dette område kommer normalt med 1-1½ års forsinkelse.

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. februar 2013