Gå til indhold

Magasinet Humaniora nr. 2 2009

Forsideillustrations tekst mangler
Magasinet Humaniora 2:09 handler om forskningsfrihed. Forskningsfrihed er i stigende grad blevet et tema i den forskningspolitiske debat og således også i dette nummer af Magasinet Humaniora, der behandler nogle af de spørgsmål, der stilles i denne tid.
: 07. maj 2009
: 0903-2401
: Det Frie Forskningsråd / Kultur og Kommunikation, Forsknings- og Innovationsstyrelsen
: 48

Om publikationen

Forskningsfrihed er i stigende grad blevet et tema i den forskningspolitiske debat og således også i dette nummer af Magasinet Humaniora.

Artikler

Hvad er egentlig fri forskning? Af Kirsten Drotner

Fire formodninger og et faktum.

Forskningsfrihed, et voksende tema i den forskningspolitiske debat Af Karen Siune

En analyse af ti års debatindlæg i de store danske aviser viser, at en række politiske initiativer har sat dagsordenen for debatten.

Forskere har altid været under pres Af Jane Benarroch

Den fuldstændig uhindrede sandhedssøgen er et ideal, der aldrig er blevet fuldt realiseret i virkeligheden, mener docent Hans Fink.

Fri forskning nytter også Af Jane Benarroch

Samfundet har krav på et stort udbytte af de mange penge, der sættes af til forskning. Men der er nogle gange tale om en for snæver opfattelse af, hvad der nytter, mener professor Carl Bache.

Strategisk forskning og forskningsfrihed Af Esther Fihl

Den strategiske forskning deler langt hen ad vejen vilkår med den såkaldt frie forskning i form af udefra kommende adfærdsreguleringer.

Har det forskningsfinansierende system mistet balancen? Af Steen Bruun Jensen

Fordelingen af midler til strategisk og fri forskning har stort set ikke ændret sig de seneste år. Alligevel er systemet blevet langt mere strategisk orienteret, mener prorektor Nina Smith.

Forskningsfrihedens pligter Af Nils Bredsdorff

Forskningsvogtningens paradoks løses bedst for politikerne ved at overlade vogtningen til de eneste, der kan vogte forskningen: Forskerne selv.

Humaniora og frigørelsens praksis Af Henrik Stampe Lund

De humanistiske fag befinder sig i en historisk uafgjort fase, hvor der er muligheder, som venter på at blive indløst.

En god idé må godt være aktuel Af Steen Bruun Jensen

“Det er vigtigt, at man ikke slår sig selv over fingrene, fordi et givent emne tilfældigvis er aktuelt”, siger antropologen Kirsten Hastrup.

Videnskab som offentlig institution Af David Budtz Pedersen

Det er i alles interesse at bidrage til udformningen af et universitets- og forskningssystem, der understøtter samfundets udvikling og det samlede vidensbehov.

Penge på vej fra EU til humanisterne Af Melanie Büscher, Eurocenter

Europæisk forskningsrammeprogram: Opslag forventes offentliggjort til sommer 2009.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 18. januar 2022