Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2008/09
: Styrelsen for International Uddannelse
: 2010
: 42
Mobilitetsstatistikken viser tendenserne i den internationale mobilitet, både for danske studerende i udlandet og for internationale studerende i Danmark. Den belyser, hvor de danske studerende tager hen, hvor de internationale kommer fra, samt hvilke fagområder der har størst international mobilitet. Desuden viser statistikken, hvilke uddannelsesinstitutioner der har flest udvekslingsstuderende.
Hovedtallene
Hovedtallene i studentermobiliteten på videregående uddannelser til og fra Danmark er:
Danske studerende i udlandet | Internationale studerende i Danmark | |
---|---|---|
Udvekslingsstuderende | 5.297 | 7.899 |
Studerende på en hel uddannelse | 3.169 | 8.758 |
I alt | 8.466 | 16.657 |
Hent tabelsamlinger med de grundlæggende data for henholdsvis udvekslingsstuderende (PDF) og studerende, der tager en hel uddannelse (PDF).
Mobilitetsstatistikken belyser, hvor de danske studerende tager hen, hvor de internationale kommer fra samt hvilke fagområder, der har størst international mobilitet. Desuden viser statistikken, hvilke uddannelsesinstitutioner der har flest udvekslingsstuderende. Tallene, som danner grundlag for rapporten, er fra studieåret 2008/09.
Desuden inddrages tal fra tidligere år for at vise udviklingen i studentermobilitet fra og til Danmark over tid.
Mobilitetsstatistikken omfatter både danske og internationale udvekslingsstuderende og studerende, der tager en hel uddannelse i et andet land end deres hjemland.
Flere danske studerende rejser ud for at læse
Antallet af danske studerende i udlandet er steget en smule fra 2007/08 til 2008/09. Dette skyldes, at antallet af danske udvekslingsstuderende er steget pænt (5 pct.), mens antallet af danskere, der tager en hel uddannelse i udlandet, er steget marginalt (1 pct.) i forhold til året før.
Det samlede antal af danske studerende på udveksling er steget 11 pct. de sidste tre år, mens antallet af danske studerende på en hel uddannelse i udlandet stadig er 25 pct. lavere end i 2002/03.
Stadig flere udenlandske studerende til Danmark
Det fremgår også af statistikken, at det samlede antal af internationale studerende i Danmark fortsat stiger. Dog er antallet af internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark i 2008/09 for første gang i en årrække faldet en smule i forhold til året før.
Samlet set var der i studieåret 2008/09 2 pct. flere internationale studerende i Danmark, end der var året før.
Fakta:
Udvekslingsstuderende
Udvekslingsstuderende defineres som studerende, der tager på et meritgivende studieophold i ud-landet af minimum tre måneders varighed. Opholdet foregår oftest inden for et program eller en udvekslingsaftale, men kan også være arrangeret af den studerende selv.
Studerende på en hel uddannelse
Studerende på en hel uddannelse omfatter studerende, der er flyttet til et andet land end deres hjemland med det formål at læse en hel uddannelse.
Handlinger tilknyttet webside