Indsendt af
Aalborg Universitet
Resumé
Med et fødevarespild i de danske husholdninger svarende til 16 mia. kr. og et spild på op omkring 40 % i de offentlige storkøkkener samt et ”skjult” fødevarespild i produktionen og under transport på 303.000 ton om året, er madspild et problem, der har stor økonomisk og ressourcemæssig betydning. Et fokuseret og transdisciplinært samarbejde mellem alle trin og aktører i værdikæden vil kunne reducere dette spild væsentligt og dermed være til gavn for dansk økonomi, vækst og oprettelse af nye arbejdspladser. Samtidig kan der skabes værditilvækst ved at identificere og optimere biologiske metoder til udnyttelse af madspild til produktion af højværdiprodukter, da fødevarerester er ikke forurenede produkter. Der foreslås oprettet et innovationspartnerskab, der samler alle aktører og dermed sikrer en koordineret indsats. En indsats der vil sætte Danmark i front inden for bæredygtighed og grøn vækst.
Udfordring og muligheder
Mindre madspild har stort potentiale til at skabe flere tusinde nye jobs i Danmark og samtidig give det danske samfund besparelser for over 16 mia. kr. om året og dette bare inden for husholdningsområdet. Medtages storkøkkener, produktion og transport er dette tal betydeligt større. FN rapport viser, at om blot 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. I dag smides der mad ud i verden, som ellers kunne havde brødfødt tre mia. mennesker. At reducere madspillet i DK er ligeledes et supplement til EU's affaldspolitikker, som er fastsat i køreplanen til et ressourceeffektivt Europa, herunder at fødevarespildet skal halveres inden 2020, at affald skal omdannes til en ressource, og at deponering stort set skal afskaffes.
Virksomheder ser en mulighed i at udvikle grønne løsninger, der styrker konkurrenceevne og medvirker til et bæredygtigt forbrug og effektiv ressourceudnyttelse – der skal indføres lean principper; minimering af spild og optimering af hele værdikæden. Der skal udvikles ny teknologi, bedre infrastruktur og der er behov for at inddrage reelt brugerorienterede tilgange. Med de stigende oliepriser samt det faktum, at olie inden for en overskuelig fremtid vil blive en knap ressource, er det ligeledes nødvendigt, at den industri, der laver oliebaserede produkter (emballager etc.), omstiller sig til andre råmaterialer. Her vil biomasse som f.eks. madaffald være oplagt at substituere med. Grøn vækst, herunder mindre madspild og værdiskabelse af spild, kan blive et af fremtidens vigtigste fokusområder.
Målsætning
Husholdninger vurderes at stå for den største del af det samlede madspild i Danmark, men der er ligeledes et stort potentiale i at effektivisere storkøkkener, optimere forarbejdning/produktionsleddet samt mindske transport (import) af fødevarer. Partnerskabets målsætning er at reducere madspil fra husholdninger med 75 %, 70 % i storkøkkener og nedbringe skjult madspil med ca. 30% og samtidig få skabt værditilvækst ved udnyttelse af restprodukter til en række højværdiprodukter.
Innovationsbehov
Direkte eller indirekte spild af mad forekommer i hele fødevarekæden. Partnerskabet vil sætte fokus påfølgende led: Forarbejdnings-, engros/transport-, detail-, storkøkkener og husholdningsleddet.
Forskning og udvikling
Forarbejdning/Produktion
Danmark har potentialet til at være foregangsland for en innovativ og bæredygtig produktion. For at opfylde dette vil der være behov for at designe produktionssystemer og værdikæder til ledelse, planlægning og styring på detaljeniveau og inkorporere brugen af IKT, ny teknologi som f.eks. billeddiagnostik, CT skanning og automatisering/robotteknologi med fokus på reducering af spild. Der er behov for at udvikle systematisk ”waste management” over hele forsyningskæden; at udvikle planlægnings- og kontrolmetoder der muliggør udligning mellem forespørgsel og forsyning samt at udvikle modeller, metoder og teknologier der muliggør informationsdeling over hele kæden. Desuden er der behov for nye performance målesystemer der inkluderer spild og bæredygtige aspekter; at integrere sporbarhed i kæden; at udvikle metoder til deling af ”point of sales dates” samt at udvikle forretningsmodeller baseret på at reducere spild i forsyningskæden. Udvikling af nye emballagetyper som f.eks. folie med nanostruktur (slip-let-effekt) vil også være af stor betydning. Ligeledes vil det være nødvendigt at udvikle og optimere nye biologiske behandlingsmetoder for at kunne konvertere biomasseaffald til højværdiprodukter. Hertil kommer endvidere udvikling af mekaniske metoder til forbehandling af affaldet samt optimering af disse.
Engros/Transport (Import)
Lang transporttid af fødevarer betyder oftest, at kun halvdelen når frem til forbrugerne. Der er derfor et stort behov for at kortlægge, hvor stort dette spild er relateret til dansk import. For at reducere dette spild, er der behov for at etablere flere by-landbrug (urban farming), der kan bidrage til en større lokal produktion. Der er behov for løsninger, der styrker relationerne mellem landbrug og samfund gennem lokale samarbejder (fødevareforsyningsnetværk) for dermed at øge efterspørgselen for lokale fødevarer, men også for at ændre forbrugernes valg af fødevarer mod mere årstidsrettede produkter.
Forbruger: Detail/Storkøkkener/Husholdninger
Storkøkkener spiller en vigtig rolle for bespisning, dannelse og sundhed i det moderne velfærdssystem. Det offentlige serverer dagligt op mod en million måltider og køber fødevarer for ca. 7 mia. kr. årligt. I en rapport fra Det Nordiske Ministerråd vurderes det, at ud af et total på 140.000 ton, kan op imod 94.000 ton undgås at blive spildt. Udover storkøkkener, er madspild i hjemmet et markant problem og en bedre forståelse af forbrugernes konstruktion af mad som ’edible’ kontra ’spild’ er nødvendig. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton mad hvert år. Der er behov for at udvikle ny teknologi; f.eks. sensor teknologi integreret med RFID, der kan danne grundlag for en fastsættelse af varens pris ift. friskhed. Herunder teknikker til at håndtere madspild og videre processering af dette som f.eks. pumpning, findeling, kompostering etc. samt teknikker til at undgå biologiske nedbrydningsprocesser i f.eks. kølerum. Der skal udvikles løsninger, der optimerer procesgange på offentlige institutioner, så som hospitaler, herunder udvikling af rutiner og teknologier til monitorering af flow i produktionskæden. Hertil er real time input om og analyser af forbrug, adfærd og præferencer og spild afgørende. Ved at kombinere indsigter om brugerpræferencer og kulturelle bias med hurtigmetoder til vejning, indrapportering, analyse og forecasting vha. af mobile og IKT baserede teknikker kan der opnås besparelse og nye indsigter. Ligeledes kan der igennem samkøring af brugerdata og fødevaredata opnås bedre forudsigelser om efterspørgsel.
Videnspredning
Madkulturen vil være den samlende vidensportal for de aktiviteter, der foregår i og uden for platformen. De vil ligeledes være tovholdere på en række events, der sætter madspild i fokus hos den almene forbruger. Derudover skal der oprettes et aktions rettet netværk for professionelle brugere. Netværket vil fokusere på adfærdsændring, uddannelse, spredning af teknologi og erfaringsopsamling og formidling.
Aktørgrupper
Nuværende: AAU, InSpire, Madkulturen, TOPWASTE (DSF projekt), NulSkrald (AAU og AVV Alliance), Det Europæiske netværk Manufuture
Forslag til yderligere aktørgrupper: Initiativgruppen imod madspild (miljøministeriet, 2011), L&F, Sygehuse, Kost og Ernæringsforbundet, Kostkompagniet, Danske Regioner, KL, Waste2Value INNO+ indsats
Organisering og Finansiering
De økonomiske og organisatoriske rammer skal udgøre rammerne for, at den nødvendige viden
kan udvikles og bringes i spil og bringe Danmark tættere på at realisere potentialet som foregangsland inden for bæredygtighed og grøn vækst. Det er helt centralt, at partnerskabet sikres et erhvervsmæssigt samt et forskningsmæssigt ejerskab, så der bliver et samspil mellem industri og forskning.
De danske forudsætninger
Danmark har potentiale til at blive foregangsland inden for reducering af madspild og værdiskabelse på baggrund af fødevarerester, da der på fødevareområdet allerede nu eksisterer et stærkt samspil mellem forskningsinstitutioner, virksomheder, kommuner/regioner og andre relevante aktører. Hvis madspild skal begrænses, er der et behov for at samle alle aktører og lave en koordineret indsats over hele værdikæden.
Effekter og potentialer
En optimering af hele værdikæden med fokus på de individuelle led samt hele kæden som helhed vil kunne eksporteres og bruges i resten af verdenen således til gavn for den globale problemstilling men også for vækst og grønne arbejdspladser i Danmark.