Indsendt af
Copenhagen Business School (CBS)
Resumé
Iværksætteri er det bedste svar på spørgsmålet om, hvordan man både kan skabe arbejdspladser og samtidig udvikle vores innovationskraft. I det danske entrepreneurial økosystem, er adgangen til finansiering - den mest vitale ingrediens - et stort hul.
Som et resultat sker ikke kun færre virksomhedsstiftelser, men nye virksomheder er desuden tvunget til at træffe beslutninger, der hæmmer innovationskvaliteten.
Desuden, uanset begrænsede midler der er til rådighed, er det rettet mod traditionelle nystartede virksomheder, hvilket efterlader meget lidt for potentielle sociale iværksættere, som kan producere transformative innovationer og skalerbare forretningsmodeller, som kan muliggøre eller fremskynde større social forandring i Danmark og andre steder.
Vi har brug for en omfattende indsats for at udvide adgangen til finansiering, for at demokratisere adgang og øge viften af finansielle instrumenter til rådighed for iværksættere. Dette kræver business model innovation i form af adgangen til kredit og innovation i finansielle instrumenter.
Udfordring og muligheder
Danmark og resten af verden er i øjeblikket midt i en finansiel krise. Mange centrale sektorer er ramt af faldende efterspørgsel. Som et resultat, er der et udbredt tab af arbejdspladser.
Men i de udviklede økonomier som Danmark, er økonomisk tilbageslag kun en del af problemet. På den ene side, flytter jobs enten til lande med lave omkostninger eller forsvinder som følge af produktivitetsforbedringer, der er nødvendige for at begrænse store udgifter til arbejdskraft. På den anden side, lukker mange udviklingsøkonomier for innovation og kapacitetsmangler i hastigt tempo.
Iværksætteri er det bedste svar på spørgsmålet om, hvordan man kan skabe arbejdspladser og samtidig holde vores innovationskraft. Den gode nyhed er, at der i Danmark, er en stærk vilje blandt individer til at starte nye virksomheder. Den rette tankegang eksisterer. Det samme gør den rigtige menneskelige kapital. Lovgivningsmæssige rammer er fleksible og imødekommende.
Den dårlige nyhed er, at mens mange komponenter i et levende entrepreneurial økosystem er tilstrækkeligt på plads i Danmark, så er adgangen til finansiering, den mest kritiske ingrediens, et stort hul. I 2012 faldt antallet af nystartede virksomheder med næsten 9 pct. til i alt 17.720, hvilket er det laveste niveau siden 2003.
Danmark har en lille Venture Capital industri, som er specialiseret i nogle få sektorer. Private kapitalfonde er også små og uinteresserede i nystartede virksomheder. Banker afstå typisk fra at finansiere nye virksomheder.
I undersøgelser, klager iværksættere over, at danske banker kræver uforholdsmæssigt meget dokumentation, sikkerhedsstillelse og garantier, det tager for lang tid at behandle deres kapital anmodninger og mange bankansatte har ikke i tilstrækkelig grad relateret ekspertise til at vurdere deres værdi proposition.
De få acceleratorer og inkubator der findes, er primært placeret i forskerparker med specifikt branchefokus, afskærmet fra en stor del af økonomien.
Forbedring af adgangen til finansiering forbedrer hastigheden af nye virksomhedsstiftelser. Men der er mere. På grund af manglende adgang, er mange nystartede virksomheder tvunget til at træffe beslutninger, der sænker kvaliteten af innovation.
Virksomhedsstiftere er tvunget til at vælge tidlig exit, vælge finansielle mål over strategiske mål, investerer mindre i menneskelig kapital, og favoriserer kortsigtede innovationsprojekter i stedet for sande gennembrud. Mangel på kredit afskrækker også potentielle udenlandske iværksættere.
Desuden er det, der er til rådighed primært rettet mod konventionel opstarts aktivitet. Potentielle sociale iværksættere, der kan udvikle innovative bæredygtige forretningsløsninger på mange af de mest presserende samfundsmæssige problemer støder på høje barrierer.
Dette er uheldigt, da en vigtig styrke ved Danmark er at kunne kombinere innovation og iværksætteri i en forretningsmodel, der kan løse presserende samfundsmæssige udfordringer (som det fremgår af fx sundhedspleje, energisektoren).
Målsætning
Målet er at udvikle nye forretningsmodeller for levering af kapital til iværksættere og nye finansielle instrumenter til at øge antallet af nye virksomhedsstiftelser og til at øge effektiviteten af spirende virksomheder, så de kan vokse, udvide, bygge nye eksportmarkeder og fokusere på langsigtet innovation.
Disse nye forretningsmodeller sammen med nye instrumenter vil desuden diversificer kilderne til iværksættermæssig finansiering og derfor reducere den samlede risiko, fjerne flaskehalse i kredit-systemet og reducere omkostningerne til finansiering af nye start-ups ved at indføre mere konkurrence og bedre tilpassede løsninger.
De kan også tjene til at tiltrække udenlandske iværksættere til Danmark. Endelig, ved at have nye forretningsmodeller og instrumenter vil det føre til en større tilgængelighed af oplæring og viden for dag-til-dag ledelse af nye virksomheder.
Innovationsbehov
Hvad vi har brug for er en omfattende indsats for at udvide adgangen til iværksætter-finansiering, at demokratisere (sektorielt og geografisk) adgang til kapital og øge viften af finansielle instrumenter til rådighed for potentielle iværksættere.
Dette fører til fokus på mere strategisk innovation og bedre start up-ledelsesstruktur. Denne indsats bør omfatte en række aktører fra den offentlige sektor (især universiteter, forskerparker, offentlige investerings agenturer, finansierings relaterede politiske organisationer og skattevæsenet), aktører i det finansielle system (ventureselskaber, kommercielle banker, pensionskasser, forsikringsselskaber og brancheorganisationer) og industri og socialfonden.
Disse aktører kan organiseres i task forces med en tidshorisont på to år. Hver task force kan fokusere på en bestemt business model innovation og opbygge en business case, der bl.a. skulle vurdere levedygtigheden af deres innovationer og deres bidrag til iværksætteraktivitet og deres behov for en vellykket lancering og forvaltning (fx, juridiske, teknologiske, sociale, finansielle).
Business casen skal også foreslå en udførelsesplan (herunder pilotprogrammer). Der kan være mange kilder til sådanne innovationer og task forces kan så dannes omkring disse. Der er særlig potentiale i
- idéen om kommunal ressource sammenlægning og deling (f.eks. mikrofinansiering, crowdfunding (se for eksempel den britiske regerings initiativ), opsparing og kredit kooperativer (spare/låne-gruppe) samt overenskomstforhandlinger (f.eks. mikro-leasing, mikro-forsikring). Kommunal drevet finansiering har den afledede effekt at styrke de sociale bånd i samfundet.
- fremme indførelse af nye finansielle aktører (f.eks. forsikringsselskaber, pensionskasser, realkreditinstitutter) ind i økosystemet i dansk iværksætteri. Disse nye aktører kan også komme fra udlandet (f.eks. internationale VCS, udviklingsmæssige midler, andre landes offentlige midler).
- indførelse af ikke-finansielle aktører i det entreprenørielle finansierings økosystem (for eksempel at få eksisterende virksomheder til at udvikle uafhængige Corporate Venture-selskaber eller medfinansiere (låne) start-up medarbejdere, tilbyde ledige ressourcer til lav eller ingen pris).
- gradvist udvide eller endda omdefinere eksisterende finansielle aktørers roller (f.eks. banker, sparekasse foreninger, offentlige investeringsfonde)
- nogle af de entreprenørielle finansierings praksisser, som vellykkede findes i udlandet, men endnu ikke i Danmark (f.eks. fortjeneste / tab baserede aftaler, pant-baserede iværksætter finansiering).
- at revurdere tidligere mislykkede initiativer, der ellers har taget solidt fodfæste i andre lande (f.eks. sekundært finansielt marked for iværksættere).
De danske forudsætninger
Mange af ingredienserne til at nå mål, såsom en god forståelse af de entreprenørielle processer og karakteren af dansk og global Entrepreneurial økosystem og en lang tradition for offentlig-private partnerskaber til at løse komplekse socioøkonomiske problemer er allerede indført i Danmark.
Hvad der er virkelig opmuntrende er konsensus blandt de vigtigste interessenter i at udvide entreprenørielle finansiering gennem langsigtet, visionære og innovative initiativer og redskaber bør være en top politisk prioritet. Der eksisterer således et godt fundament til at tage denne udfordring op.
Nøglen til succes er imidlertid at have koordineret indsatser med henblik på at iværksætte strukturelle løsninger, i modsætning til autonome forsøg fra forskellige aktører, der tilbyder hurtige løsninger.
Effekter og potentialer
Bedre adgang til kapital til iværksættere vil have en direkte og umiddelbar virkning på jobskabelse, kapitalakkumulation og innovation og dermed teknologiske fremskridt, regional udvikling, åbning af nye eksportmarkeder, konkurrencemæssige fordele, økonomisk vækst, bæredygtig social forandring og social velfærd.