Indsendt af
Dansk Metal
Resumé
Et nationalt program for udvikling, test og demonstration af miljøteknologi skal udvikle og gennemføre økonomisk og miljømæssigt effektive løsninger med stigende global efterspørgsel. Indsatsen skal styrke konkurrenceevnen og beskæftigelsen og skabe nye markedsmuligheder for den miljøteknologiske sektor bestående af produktionsvirksomheder og servicevirksomheder, rederier, maritime underleverandører mv.
Udfordring og muligheder
Markedet indenfor globale miljøteknologiske løsninger er i voldsom vækst ,som følge af øgede internationale miljøkrav, globale klimaproblemer og stigende brændstofpriser. Det globale marked estimeres i dag til 4.100 mia. kr. Alene markedet for vandteknologi er på 2.500 mia. kr., hvilket er to en halv gange så stort som vindmarkedet. Det anslås, at markedet for miljøteknologiske løsninger vil vokse med mellem 5 og 15 procent om året de kommende år.
Danmark har markante vidensmæssige og erhvervsmæssige styrkepositioner indenfor globale miljøteknologiske løsninger. Danske miljøeffektive teknologier har en høj konkurrencekraft på det globale marked, og danske miljøteknologiske produktionsvirksomheder er trendssættere. De mest succesfulde af dem bygger på eksport af produkter af høj kvalitet med unikke brands. Kun en mindre del bygger deres succes på at konkurrere på prisen.
I 2011 eksporterede Danmark miljøeffektiv teknologi for mere end 45 mia. kr., hvilket svarede til syv procent af den samlede danske vareeksport. Det anslås, at der er i alt 120.000 ansatte i de danske miljøteknologiske virksomheder, som producerer teknologi til håndtering af affald, råvarer og materialeforbrug, kemikalier, jordforurening, luftforurening og vand, herinder grøn skibsfart. Den danske vandsektor er det største enkelterhverv på området med 35.000 ansatte.
Virksomheder med miljøeffektiv teknologi som primært forretningsområde har oplevet en særlig høj stigning i produktiviteten på syv procent om året mellem 2001 og 2006. På trods af dette har fremgangen ikke omsat sig til flere arbejdspladser, da branchen har oplevet en mindre tilbagegang i beskæftigelsen.
Den miljøeffektive industri står overfor en række udfordringer. Manglende test og dokumentation er væsentlige barrierer, som sammen med startomkostninger forbundet med markedsintroduktion kan være svære at overkomme for især mindre virksomheder. Samtidig er udenlandske købere ofte tilbageholdende, hvis nye teknologier ikke først er blevet afprøvet på hjemmemarkedet. Herudover gør stigende krav til medarbejdernes kompetencer det svært for de miljøteknologiske virksomheder at finde arbejdskraft med den rette ekspertise.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle og gennemføre danske økonomisk og miljøeffektive løsninger på verdens vand, luft og jordudfordringer. Dansk viden om renere produkter og processer skal omsættes til en global markedsmæssig førerposition, hvor danske firmaer kommer først med ny og konkurrencedygtig miljøteknologi.
Innovationsbehov
For at give danske virksomheder del i det voksende marked for ren teknologi, skal miljøeffektive løsninger have en stærk position i innovationsindsatsen.
Miljøteknologiske produktions- og servicevirksomheder, rederier, maritime underleverandører, private fonde, brancheorganisationer, Miljøstyrelsen, Søfartsstyrelsen, regionale erhvervsaktører, universiteter, GTS-institutter, uddannelsesinstitutioner m.v. skal inddrages.
Realisering af målsætningen er forbundet med innovationsbehov inden for bl.a.:
- Luftrensningsløsninger der medfører mindre udledning af partikler, tungmetaller og kemiske stoffer.
- Støjløsninger der medfører mindre støjbelastning
- Vand- og klimaløsninger indenfor behandling, rensning og desinfektion af vand samt reduceret vandforbrug.
- Jordrensningsløsninger der medfører mindre jordforurening og bedre, nemmere og billigere oprensning.
- Affaldsudnyttelse som genindvinding og teknologier til håndtering, behandling og rensning af affald, der medfører mindre og mindre farligt affald.
- Råvare- og materialeløsninger der medfører mindre brug af ressourcer, materialer og råvarer indenfor såvel fornybare som ikke-fornybare ressourcer.
- Kemikalieløsninger til at erstatte, undgå eller reducere miljø- og sundhedsskadelige kemikalier som tungmetaller og kemiske stoffer.
Indsatsen kan organiseres som et program for udvikling, test og demonstration af miljøteknologi, hvor næste generation af miljøløsninger demonstreres i fuld skala og give virksomhederne en platform for at komme videre ud på markedet. Der bør være fokus på større konsortier, som kan konkurrere med hinanden.
Hele kæden med forskning, udvikling, uddannelse og innovation skal i spil for at udnytte de nye teknologier og muligheder effektivt. Programmet kan suppleres med innovationspartnerskaber om eksempelvis grøn skibsfart og sekundavand.
Der skal løbende være fokus på at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de rette kompetencer og kvalifikationer. Derfor skal der ske en fleksibel tilpasning af kompetencer, viden og uddannelser til de miljøteknologiske virksomheders behov, herunder fokus på medarbejderinddragelse i innovationen.
Realiseringen af målsætningen er forbundet med behov for og fokus på effektiv regulering. Danmark bør i endnu højere grad arbejde for høje internationale standarder på miljøområdet og det maritime område. Der bør fokus på en forenkling og koordinering af offentlig miljøregulering, ligesom der bør mere fokus på intelligent offentlig efterspørgsel, der kan fremme et hjemmemarked.
Yderligere vækst kan fremmes gennem alternative finansieringsmuligheder, for især de mindre miljøteknologiske virksomheder, og målrettet eksportrådgivning.
De danske forudsætninger
Danmark har gennem en lang årrække haft forskningsmæssig fokus på miljø, som dansk erhvervsliv kan drage nytte af. Det har medført et unikt samarbejde mellem vidensinstitutioner og det miljøteknologiske erhvervsliv, som har potentiale til yderligere udbygning. Det kommer til udtryk ved samarbejdet mellem virksomhederne og de tekniske universiteter og GTS-nettet.
Med FN’s klimakonference i København i 2009 kom der stigende fokus på miljøteknologisk udvikling og innovation. Et erhvervsklimapanel blev nedsat til at rådgive regeringen og lave en erhvervsklimastrategi, og blev efterfulgt af oprettelsen af Vandsektorens Teknologifond, en handlingsplan i Miljøministeriet med tilskud til udviklings-, test- og demonstration i mindre skala. Samt midler fra Fornyelsesfonden til at bringe miljøteknologi ud på markedet.
I 2011 oprettedes et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram til at fokusere indsatsen for udvikling, test og demonstration af nye miljøeffektive teknologiske løsninger. Programmet hedder i dag Program for Grøn Teknologi og er velegnet som udgangspunkt for opprioritering af miljøeffektiv innovation.
Effekter og potentialer
En forstærket understøttelse af udvikling, test og demonstrationsprojekter på det miljøteknologiske område vil styrke samarbejdet og produktudviklingen mellem de miljøteknologiske produktionsvirksomheder. Det vil medføre en forbedret international konkurrenceevne på et område, hvor Danmark allerede står stærkt, og blive en dynamo for nye højteknologiske job i produktionsvirksomheder.