Indsendt af
Danske Arkitektvirksomheder
Forslaget er koordineret med tilsvarende forslag fra Dansk Byggeri, Teknologisk Institut og InnoBYG
Resumé
Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport. Målet i Danmark og i EU er at opnå markante energibesparelser inden år 2050 ved rentabel energieffektivisering af eksisterende bygninger.
Samtidig skal krav til bæredygtighed opfyldes i både nye bygninger og ved energirenovering af eksisterende bygninger. Store energibesparelser skal opnås sammen med et godt indeklima, bevaring eller forbedring af den arkitektoniske værdi og god totaløkonomi. Dette åbner også mulighed for udbygning af den danske byggeeksport.
Udfordring og muligheder
Regeringen har indgået en energiaftale, som skal bidrage til grøn omstilling og nedbringe energiforbruget med 12 % i 2020 ift. 2006. Bygninger står for 30-40 % af det samlede energiforbrug, og der er derfor behov for omfattende investeringer i energieffektiviseringer af bygningsmassen, hvis målet skal nås. Potentialet for energibesparelser i bygningsmassen er på ca. 70-75 % frem mod 2050, og en stor del af disse er rentable, hvis energieffektiviseringen sker, når bygningerne alligevel skal renoveres.
Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkvalitet, sociale kvalitet og økonomisk kvalitet, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Med en målrettet udviklings- og innovationsproces kan byggebranchen dels være med til at opfylde kravene dels via nye teknologier og løsninger skabe et stærkt hjemmemarked og via eksportnetværk og pakkeløsninger skabe mulighed for eksport og vækst.
Udfordringerne og mulighederne er bl.a. beskrevet i anbefalinger fra regeringens vækstteam for energi og klima, i byggebranchens tænketank om bygningsrenovering, i dokumenter fra den europæiske teknologiplatform for byggeri og anlæg, i Horizon 2020 oplæg og bliver pt. behandlet i regeringens energirenoveringsnetværk. Indsatsen adresserer følgende temaer i FORSK2020: Energi, Miljø og Klima under Et samfund med grøn økonomi og Vækstteknologier under Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet
Målsætning
Målet er ved hjælp af rentabel energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse at opnå energibesparelser på minimum 50 % inden år 2050. Samtidig er det et mål at opfylde fremtidige krav til bæredygtighed i byggeriet således, at både nye bygninger og energirenoverede eksisterende bygninger ikke bare opnår store energibesparelser men også har et godt indeklima, bevarer eller forbedrer den arkitektoniske værdi og ikke mindst har en fornuftig totaløkonomi.
Innovationsbehov
Målsætningen skal opnås ved et tæt samarbejde mellem store virksomheder med udviklingskompetencer og finansiel tyngde, de mange små og mellemstore virksomheder, der er fleksible og med høj innovationsevne, og professionelle bygherrer og bygningsejere samt førende universiteter, GTS og videncentre.
Indsatsen vil være en kombination af high-end forskning, markedsnær udvikling og innovation samt ikke mindst demonstration i form af prototyper, laboratorie- og fuldskalaafprøvning. Det er også vigtigt for effekt på den lange bane, at uddannelsesinstitutioner for både de korte og lange uddannelser inddrages. Desuden forventes tæt samarbejde med energisektoren. Endeligt er der behov for samarbejde med myndighederne, da byggesektoren er stærkt reguleret og der er behov for implementering og revision af lovkrav og standarder for at sikre efterspørgsel og implementering i praksis.
Innovationsindsatsen vil være fokuseret på følgende: Nye teknologier og processer til bæredygtig energirenovering; Intelligent integrering af energiforsyning med VE med bygninger og bygningsinstallationer; Udvikling af nye multifunktionelle byggematerialer med minimalt energiforbrug og stor grad af genanvendelse; Udvikling af intelligente bygningsinstallationer; Kortlægning af sammenhæng mellem bygningernes energistandard og værdi; Udvikling af vurderingsværktøjer til energirenovering, som inkluderer brugsværdi, brugeradfærd, indeklima og totaløkonomi; Udarbejdelse af vejledninger og best practice indenfor bygningsrenovering; Udvikling af eksportklare systemløsninger; Etablering af eksportnetværk.
De danske forudsætninger
Danmark har stærke forsknings- og udviklingsmiljøer indenfor energieffektivt og bæredygtigt byggeri bl.a. på Teknologisk Institut, DTU Byg og Aalborg Universitet inklusive Statens Byggeforskningsinstitut samt virksomheder med front-end teknologi og løsninger indenfor bl.a. byggematerialer og -komponenter, energieffekt byggeri og udnyttelse af vedvarende energi.
En del af indsatsen kan organisereres ud fra innovationsnetværket InnoBYG og partnerne bag tænketanken for bygningsrenovering samt via tæt samarbejde med byggeriets organisationer. Det internationale samarbejde sikres primært via den europæiske teknologiplatform for byggeri og via eksportnetværkene i FISH clusters.
Effekter og potentialer
Byggesektoren har en stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Bygninger I Danmark er der 716 mio. m2 bygninger, som repræsenterer en formue på 3.700 mia. kr. og står for 30-40 % af samfundets energiforbrug. Tilsvarende gælder for EU.
En fokuseret innovationsindsats indenfor bygge-og anlægssektoren vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2. Bæredygtige bygninger med høj brugsværdi, et godt indeklima og god arkitektur vil desuden højne indlæringen i skoler og uddannelsesinstitutioner, forbedre produktiviteten på arbejdspladser og øge helbredelsen på sygehuse. Hertil kommer et varigt teknologisk og innovativt løft af bygge- og anlægssektoren, der vil resultere i vækst og arbejdspladser på et stærkt hjemmemarked og gode muligheder for eksporten af byggematerialer, - produkter og - rådgivning.