Indsendt af
Danske Regioner
Resumé
Der er behov for at styrke innovation, forskning og vidensamarbejde, der bygger på de regionale styrkepositioner på fødevareområdet.
Udfordring og muligheder
Fødevaresektoren og dens følgeindustri har medvirket til opbygningen af en stærk dansk fødevareklynge. Alle danske regioner har stærke positioner på fødevareområdet, men erhvervet er udfordret på flere punkter.
Betingelserne for produktion, vækst og konkurrence forandrer sig markant disse år. På trods af at Danmark har en traditionel styrkeposition i forhold til en procesoptimeret fødevareproduktion, hvor volumen, pris og kvalitet er centrale konkurrenceparametre, er fødevareerhvervet under pres. Det kræver fortsat innovation inden for hele sektoren og hele værdikæden fra det primære landbrug til forarbejdning til transport og logistik. Nye konstellationer og samarbejdsrelationer er centrale for udvikling af nye produkter, koncepter og processer målrettet markedskravene. Det gælder også på tværs af værdikæderne, hvor markedskravene udfordrer fødevarevirksomhederne til at tænke utraditionelt og skabe nye forretningsmuligheder baseret på diversitet, fornyelse og bæredygtighed.
Udenlandske producenter kan i dag langt hen af vejen levere samme sikkerhed og ensartet kvalitet som de danske producenter, og ændrede forbrugertrends medfører også ændrede konkurrencebetingelser. Samtidig stiger det samlede forbrug af fødevarer, og det lægger et pres på ressourcerne og fordrer ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion. Der er en stigende efterspørgsel på funktionalitets- og ernæringstilpassede måltidsløsninger, og grupperne med specielle kostbehov vokser.
Stigende innovation i fødevarevirksomheder sætter dog også nye krav til virksomhedernes innovationskompetencer og medarbejdernes uddannelser.
Den danske fødevaresektor har mistet konkurrenceevne, men konkurrenceevnen og fødevarekvaliteten er fortsat høj sammenlignet med udlandet. Med en aktiv offentlig og privat opbakning til innovation, forskning og vidensamarbejde på fødevareområdet, kan den danske fødevaresektor blive frontløber og levere løsninger på ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion til gavn for både eksporten, folkesundheden og miljøet.
Målsætning
Danmark udvikler sin konkurrenceposition på verdensmarkedet som en stærk leverandør af kvalitetsfødevarer og udnytter potentialet for fortsat fornyelse.
Danmark bliver frontløber på ressourceeffektiv og bæredygtig fødevareproduktion og bliver i stand til at afsætte disse løsninger på verdensmarkedet.
Innovationsbehov
Der bør med udgangspunkt i en intelligent specialiseringstilgang satses på at dokumentere, prioritere og forstærke de nuværende regionale styrkepositioner i en national og international kontekst. Både i forhold til de traditionelle og på nye markeder. Det gælder fortsat procesinnovation, ensartet kvalitet, forsyningskæder og dokumentation.
Herunder er der behov for et specifikt fokus på:
- Sporbarhed – fødevaredokumentation
- Procesoptimering og procesinnovation
- Ressourceudnyttelse – råvarer og madspild
- Kvalitetsstyring
- Udvikling af nye forretningsmodeller
Der bør også satses på at styrke konkurrencepositionen gennem de nye muligheder, der ligger i de globale trends for produktion og forbrug af fødevarer.
Der bør være specifikt fokus på:
- Økologi
- Sundhed – ernæring og sunde kostvaner
- Bæredygtighed – i råvarer, produktion, forbrug og afskaffelse
- Kvalitet – gennem hele værdikæden.
De danske forudsætninger
Fødevareområdet spiller en væsentlig rolle i dansk økonomi og ligger i top i OECD, når det gælder patentaktivitet inden for fødevareteknologi (jf. blandt Vækstteam for fødevarer, faktaark). Med stærke regionale styrkepositioner og en række store danske fødevarevirksomheder med global rækkevidde er det erhvervs- og videnmæssige grundlag på plads for en stor satsning på området.
Region Hovedstaden og Region Midtjylland indgår aktuelt i et forarbejde, der skal kvalificere ak¬tører til at indgå i EU’s fremtidige, tværnationale KIC (Knowledge and Innovation Communities), som EU planlægger at oprette i 2014. Region Sjælland arbejder ligeledes på at afdække mulighederne for at deltage i Food KIC med henblik på, at der skal være en tydelig regional erhvervskobling til Food KIC. Der arbejdes på, at Danmark vil have en central placering i et kommende KIC på fødevareområdet.
En indsats bør tage udgangspunkt i de regionale styrkepositioner inden for fødevaresektoren og et samarbejde på tværs i Danmark i en triple-helix-tilgang.
De centrale aktører og elementer er i den sammenhæng bl.a.:
- Regeringens fødevarevækstteam og kommende handlingsplan.
- Regeringens innovationsstrategi
- Forum for klynge- og netværksindsatsen
- De regionale og nationale fødevaresatsninger
- Innovationsnetværk og SPIR
- Fødevareerhvervets organisationer
- Uddannelses- og forskningsinstitutionerne
- GTS-institutterne
Effekter og potentialer
Beskæftigelsen i fødevareerhvervet er faldet og falder fortsat. Ifølge Landbrug og Fødevarer er 10.000 jobs forsvundet i Danmark siden år 2000. Konkurrencen fra lavomkostningslandene skaber et behov for nye typer af jobs inden for bl.a. følgeindustrien.
Når virksomhederne investerer i ny teknologi, forskning og innovation stiger produktiviteten og dermed også behovet for uddannet og højtuddannet arbejdskraft. Derfor kan innovation i fødevareerhvervet medføre øget beskæftigelse i erhvervet, ikke mindst i yderområderne, hvor beskæftigelsen i forvejen er under pres.