Indsendt af
Danske Regioner
Resumé
Den demografiske udvikling og den voksende mængde borgere med kroniske sygdomme belaster i stigende grad pleje- og sundhedssystemet. Kombinationen af flere ældre medflere diagnoser og livsstilsbaserede sygdomme er en stor samfundsmæssig udfordring.
Telemedicinske løsninger og mobil sundhedsteknologi, hvor patienterne i højere grad bliver partnere i deres eget behandlingsforløb kan effektivisere behandlingen og sikre bedre tværsektoriel integration for borgerne.
Danmark har både videnmæssige og erhvervsmæssige styrkepositioner inden for området. Og der kan bygges videre på eksisterende indsatser.
Udfordring og muligheder
Det er en generel tendens i OECD-landene, at liggetiden bliver stadig kortere og at antallet af ambulante behandlinger er stigende. Den gennemsnitlige liggetid for indlagte hospitalspatienter (somatiske og psykiatriske) i Danmark er den laveste i EU-15.
Det næste trin i denne udvikling er øget brug af telemedicinske løsninger og mobil sundhedsteknologi, hvor borgerne ved hjælp af nye teknologiske løsninger kan overtage dele af monitoreringsopgaven og støtte korrekt medicinering og genoptræning (compliance) Herved reduceres antallet af kontrolbesøg og genindlæggelser.
Udviklingen af teknologier skal minimere presset på ikke mindst hospitalernes økonomiske og personalemæssige ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed. De nye løsninger kan endvidere bidrage til en mere sammenhængende indsats tværsektorielt mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner.
Der er allerede flere succesfulde systemer på afgrænsede områder, ligesom der i den nationale handlingsplan for telemedicin er igangsat storskalaforsøg på området. Det er ambitionen at udvikle en samlet og åben markedsplatform for produkter og programmer til telemedicinsk udstyr i sundhedssektoren.
Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger anbefaler, at Danmarks rolle som afprøvningsland for telemedicin og mobile løsninger udbygges.
Vækstteamet anbefaler også at skabe bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter samt have mere fokus på udbredelse.
Udviklingen indenfor flere typer teknologi er med til at tackle den udfordring. Specielt er der indenfor telemedicin og tilgrænsende teknologier etableret et afsæt for at udvikle effektive teknologiske systemer som understøtter forebyggelse, rehabilitering og pleje.
Indenfor både medico-udstyr, digital infrastruktur og mobile applikationer er der en forskningsdrevet udvikling som peger på et stort udbud af nye teknologiske muligheder. Der kan f.eks. peges på udviklingen af intelligente sensorer, kommunikation mellem apparater og andre objekter, herunder M2M systemer, samt samspil mellem smartphones og sensorer som muliggør netopkoblet decentral intelligent diagnose og medicinerings-styring.
Målsætning
Reducere antallet af dødsfald på hospitalerne og i hjemmet via automatisk overvågning. Reducere den forventede stigning i antallet af indlæggelser på baggrund af kroniske sygdomme.
Reducere transport og arbejdsfravær via mindre personligt fremmøde til kontroller.
Reducere den personlige kontakttid mellem sundhedsprofessionelle og patienter ved at mobilisere patienten som aktiv i egen monitorering/ behandling.
Erhvervslivet skal udvikle løsninger ved at få adgang til hospitalernes viden og behov. Indsatsen skal knytte større innovationsprojekter med kommercialiseringsenheder og nationale initiativer som f.eks. Markedsmodningsfonden.
Et stærkt samspil mellem den offentlige og den private sektor vil skabe grobund for bedre og mere innovative og effektive løsninger samt understøtte nye, globale forretningsmuligheder i erhvervslivet. Eksporten af danske sundheds og velfærdsteknologiske løsninger udgør en stigende andel af den samlede danske vareeksport, og potentialet er voksende som følge af det store internationale fokus på området. (Forsk2020)
Innovationsbehov
Målrettet udvikling af teknologier og services i samarbejde mellem virksomheder, sundhedsfagligt personale, slutbrugere og forskningsinstitutioner.
Strategiske investeringer i forskning skal bidrage til at udvikle nye løsninger i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering i en tværsektoriel kontekst, herunder nye organisatoriske tiltag som fx optimeret og innovativ arbejdstilrettelæggelse og ledelse eller mere effektiv implementering af evidensbaserede behandlingsformer.
Eksempler på konkrete innovationsbehov:
Der er behov for at sikre en åben platform for programmer, apps og telemedicinsk udstyr, så flere leverandører kan byde ind med konkrete løsninger.
Teknologi gør det muligt at følge de basale funktioner ved for tidligt fødte børn, ved astmatisk bronkitis, ved KOL, astma etc., hvilket gør det muligt både at måle, monitorere, advare, uddanne/træne og ikke mindst kommunikere med sundhedspersoner og overføre data til relevante fagpersoner.
Nye anvendelser af sundhedsdata: Hvis der åbnes op for generelle sundhedsdata er der enorme muligheder i samstilling med den enkelte brugers egne målinger. Det være sig statistisk sandsynlighed, sammenligner eller potentielt vejledninger til sundhedspersonale om diagnosticering på baggrund af henholdsvis individuelle data og statistik.
Skræddersyede løsninger: Det personlige ved én smartphone knyttet til én bruger, gør det lettere at målrette indsatsområder til den enkelte, og det er deres personlige vaner, ønsker og behov, der er udgangspunktet.
De danske forudsætninger
Danmark har en stærk viden- og forskningsbase på området og en lang tradition for offentlig-privat samspil om bl.a. udvikling og test af sundheds- og velfærdsløsninger. Vi har desuden en veludbygget offentlig sektor, der efterspørger fremtidsrettede og effektive løsninger. Hertil kommer at det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger forventes at stige betydeligt i de kommende år .
Regionerne gennemfører aktuelt projekter i stor skala vedr. it-understøttelse af kronikergrupper: Tværsektorielt implementeringsprojekt som ledes af Region Nordjylland.
Projektet fokuserer i første fase udelukkende på hjemmemonitorering og vil udvide til at dække kronikerdata mere bredt, når de nationale leveran-cer er på plads.
Telemedicinsk hjemmemonitorering af kroniske syge patienter som ledes af Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Patienter med hhv. KOL, diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme samt gravide med og uden komplikationer overvåges i eget hjem ved hjælp af telemedicinsk monitoreringsudstyr.
EU-projektet ”MovingLife” skal accelerere anvendelsen af mobile IT- og telebaserede sundhedsydelser (mHealth) ved at identificere tendenser og udvikle fremtidsscenarier for hvordan mHealth udvikler sig indenfor de næste 15-20 år. Ligeledes skal projektet give indsigt i, hvilke barrierer man typisk møder, når mobile sundhedsløsninger skal udvikles og implementeres, særligt i relation til klinisk evidens og udviklingen af kliniske retningslinier, der understøtter udbredelsen og anvendelsen af mobile sundhedsløsninger.
Fornyelsesfonden har indenfor rammerne af det regionale sygehuspartnerskab støttet projektet Lifeline som udvikler løsninger til patientuddannelse, monitorering, hotline, patientinformation mm.
Regionerne har udarbejdet en fælles telemedicin strategi.
Effekter og potentialer
Der er et effektiviseringspotentiale i udbredelsen af mobil sundhedsteknologi og telemedicinske løsninger inden for en række kronikerområder og i psykiatrien.
Tre fjerdele af patienterne på hospitalerne har en eller flere kroniske sygdomme, som allerede er diagnosticeret, og som hverken bliver akutte, kræver kirurgi eller anden avanceret behandling, hvis patienterne følger deres behandlingsplan.
Effekterne vurderes til at falde indenfor tre områder: patientnære effekter f.eks. i form af øget tryghed og livskvalitet, effekter i sundhedssystemet, f.eks. i form af reducerede udgifter og et mere sammenhængende sundhedssystem, samt effekter for erhvervsudvikling på et voksende internationalt marked. Særligt inden for områderne medico-udstyr, mobile applikationer og digitial infrastruktur.