Indsendt af
Danske regioner
Resumé
Vi skal geare dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner til at udnytte potentialet i de kommende avancerede forskningsanlæg ESS og MAX IV i Lund og København samt XFEL i Hamburg og Astrid II i Århus ved at udvikle målrettede ”industriportaler”, strukturer og konkrete forsknings- og innovationssamarbejder. Målet er at udvikle nye teknologiske løsninger og produkter inden for sundhed, velfærd, klima, energi, fødevarer og transport, der sikrer danske virksomheder en internationalt førende position og deraf følgende gode muligheder for at øge eksporten. En fælles innovationssatsning skal sikre fokus på både erhvervslivets behov og de samfundsøkonomiske udfordringer, som offentlige parter har en særlig interesse i.
Udfordring og muligheder
Det kræver forskningsmæssige og teknologiske kvantespring at løse de kommende års globale samfundsmæssige udfordringer inden for sundhed, velfærd og klima. Forskningsanlæggene ESS og MAX IV i Lund og København skaber sammen med XFEL i Hamburg og Astrid II i Århus unikke muligheder for at udvikle nye teknologiske løsninger. Det er især på det bio- og materialeteknologiske område de nye muligheder for forståelse af molekyler og materialer kan bringes i spil. Fx vil ESS kunne bruges til at forklare, hvordan medicin virker og dermed skabe forudsætning for at udvikle nye og forbedrede typer af medicin. Tilsvarende kan anlægget bruges til udvikling af nye energi- og miljørigtige materialer. (Styrelsen for Forskning og Innovation har i publikationen ”European Spallation Source – verdens største mikroskop til Øresundsregionen” belyst potentialet for udvikling af nye teknologier).
Målsætning
Målet er via et tæt offentligt-privat parløb om udnyttelse af ESS og MAX IV at gøre Danmark til førende inden for udvikling af nye produkter, materialer og løsninger, der bidrager til at mindske presset på (danske) offentlige udgifter til sundhed, velfærd og miljø i takt med de stigende samfundsmæssige udfordringer på området. Da der er tale om globale udfordringer vil dansk erhvervsliv kunne få et konkurrencemæssigt forspring som følge af nærheden til ESS, MAX, IV mv. og adgangen til danske universiteter og eksperter, der kan hjælpe med at formidle den avancerede forskning til erhvervslivet. Det vil bidrage til et markant løft i virksomhedernes produktivitet til gavn for eksport, vækst og beskæftigelse.
Innovationsbehov
I dag findes lignende avancerede anlæg ganske få steder i verden (fx i Tennessee i USA, i Grenoble i Frankrig og Manchester i England), der kan bruges til at analysere og ”karakterisere” materialer og processer på et langt mere detaljeret niveau, end det hidtil har været muligt. Her går offentlige og private parter typisk sammen om at udvikle metoder og strukturer, der sikrer, at forskningen omsættes til nye innovative produkter i virksomhederne. Det er afgørende, at danske virksomheder bliver i stand til at udnytte mulighederne i de kommende store forskningsanlæg i Øresundsregionen, hvis de skal bevare og udbygge konkurrenceevnen.
Centrale aktører i indsatsen vil være de danske universiteter med forskning på de relevante områder, regionernes universitetshospitaler, erhvervsorganisationer, forskerparker og GTS institutter mv. Aktører på den svenske side af Øresund vil være naturlige samarbejdspartnere, ligesom der skal satses på at etablere internationale forskningssamarbejder og inddrage erfaringerne fra lignende anlæg.
Hvis anlæggenes potentiale ift. innovation skal realiseres, er der behov for at aktørerne går sammen om en række satsninger fx:
- Udvikling af permanente strukturer, ”industriportaler”/servicefunktioner, der kan sikre fokus på industrielle aspekter og globale samfundsudfordringer i forskningen og lette virksomhedernes adgang til universiteternes forskning og de nye forskningsanlæg.
- Udvikle nye modeller og metoder til offentlig-privat match-making om forsknings- og innovationssamarbejder.
- Forberede og igangsætte konkrete offentlige-private strategiske samarbejder/platforme om forskning og udvikling i nye produkter og løsninger inden for sundhed, velfærd og miljø, hvor partnerne i første omgang bruger lignende udenlandske faciliteter som for eksempel ILL og ESRF i Grenoble, Oak Ridge i USA og ISIS i England, så de kan forsætte og videreudvikle samarbejdet, når ESS og MAX IV står klar.
En række af de relevante aktører er allerede i gang: DTU, KU, DI og Region Hovedstaden m.fl. er gået sammen om projektet ”ESS og MAX IV som vækstmotorer for hovedstadsregionen” med et budget på knap 24 mio. kr. og medfinansieres af EU’s strukturfondsmidler og regionens erhvervsfremmemidler. Bl.a. vil projektet udvikle og teste en ”industriportal” med fokus på en meget vigtig anvendelse af faciliteterne: 3D karakterisering. I dette projekt opbygges og demonstreres brugen af industriportalen i samarbejde med 10-20 virksomheder og med udvikling af og forsøg på et nyt lokalt instrument samt flere store internationale anlæg. Instrumentet vil være en prototype, der kan understøtte et regionalt innovationskonsortium.
En national sammenhængende indsats og fælles strategisk platform kan bygge videre på og samtidig øge volumen og gennemslagskraft i de igangværende satsninger. Endvidere kan en national satsning sikre det nødvendige fokus på teknologiske løsninger målrettet de globale samfundsmæssige udfordringer.
De danske forudsætninger
Øresundsregionen og Danmark huser en række førende universiteter og institutter, deriblandt DTU Fysik, Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet og mange innovative medicinal- og bioteknologiske virksomheder ligesom universiteterne har en stærk base inden for materiale- og biovidenskab. Medicon Valley og Copenhagen Cleantech Cluster repræsenterer to stærke erhvervsmæssige klynger, som kan bruges som springbræt/løftestang for en fælles international innovationssatsning med Øresundsregionen og Danmark i front. Når ESS og MAX IV står klar, vil Danmark have adgang til en af verdens førende neutronspredningsfaciliteter. Det er vigtigt, at parterne går i gang med at skabe forudsætningerne for at udnytte faciliteterne optimalt.
Effekter og potentialer
De forventede effekter er vanskelige at opgøre præcist på forhånd. Udenlandske erfaringer viser, at der er et stort potentiale for øget produktivitet og vækst og dermed positive økonomiske effekter, men erfaringerne viser også, at det er vigtigt at have et stærk industrielt fokus allerede fra starten, hvis potentialet skal udnyttes til at øge innovation, produktivitet og vækst. Der er eksempler på anlæg i udlandet, hvor der ikke er skabt en stærk platform for offentlig-privat innovation og samarbejde i tilknytning til anlægget, og hvor udenlandske forskere og erhvervsliv har brugt faciliteterne, men efterfølgende er rejst hjem. Hvis værtslandet/-landene skaber de rette strukturer, er der gode muligheder for, at både det lokale erhvervsliv og forskningsinstitutionerne kan drage fordel af nærheden til anlæggene. Samtidig vil det sikre, at der skabes et attraktivt miljø, der tiltrækker udenlandske virksomheder og forskere. Fokus på de globale samfundsudfordringer og anlæggenes muligheder for at bidrage til helt nye teknologiske muligheder og løsninger vil forstærke de samfundsøkonomiske effekter af en målrettet satsning.