Indsendt af
DELTA
Resumé
Stærkt stigende urbanisering, trafik, energifremstilling o.a. øger støjmiljø-belastningen kraftigt på mange mennesker og opleves ofte som et ”støjhelvede”, der i en række tilfælde får dødelig udgang.
Det er målet gennem en fokuseret innovationsindsats at skabe bedre livskvalitet og sundhed for mennesker gennem reduceret støjbelastning på det enkelte menneske. Det skal ske gennem udarbejdelse af nye modeller og løsninger for samfundets indretning med hensyn til reduceret støjbelastning. Det vurderes, at fx dødelig udgang grundet støj kan reduceres 15-2 0% over en 7-10 årig tidhorisont.
Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 1: ”Et samfund med grøn økonomi” samt tema 4: ”Et effektivt og konkurrencedygtigt samfund”, f.eks. om livsrum, forebyggelse og udbygning af det offentlige rum, s.79.
Udfordring og muligheder
Støj er en væsentlig miljøbelastning og konsekvens af det moderne samfund. Støjpåvirkning giver følgesygdomme som stress, forøget risiko for hjerte-kar sygdomme, mm. Støj er således indirekte årsag til mange dødsfald hvert år.
Nyere undersøgelser viser, at 600 slagtilfælde og 330 blodpropper om året i Danmark kan henføres alene til trafikstøj [Ref. Kræftens Bekæmpelse Mette Sørensen].
Med den hastigt øgende urbanisering verden over vurderes problemet at udgøre en af de store syndere for folkesundheden generelt i verdenssamfundet. Over 50 % af jordens befolkning vil om få år bo i storbyer, og der er støj en voldsom udfordring – selv med dagens niveau for støjforurening.
Forøgede behov for trafik og energi forværrer billedet. Overføres de danske tal på verdensplan, vil langt over 1 millioner mennesker dø årligt pga. støjproblemer alene fra trafikken.
Rammebetingelserne for støj fra veje, byggeri, tog/metro, anden transport, indu¬stristøj, naboer, mv. er utilstrækkelige og løser i dag kun delvist problemerne. Hvis denne udvikling skal stoppes og helst vendes, er der behov for nytænkning.
Støjhensyn bør være en væsentlig og integreret parameter ved overordnede beslutninger om samfundets indretning og udvikling samt i udvikling af systemer, løsninger og produkter. At nå dertil kræver et omfattende arbejde med at kortlægge ønsketilstande, at udarbejde løsningsmodeller, og at integrere disse i det omgivende samfund og i innovative løsninger.
Arbejdet vil kræve en vidtgående ekspertise fra mange forskellige interessenter. Danmark udmærker sig på forhånd ved at være førende indenfor forskning, rådgivning og produktudvikling på lydområdet – herunder bekæmpelse af støj.
Denne vigtige position kan understøttes og yderligere udbygges, ved at være de første til at udvikle innovative modeller for integration af ”optimale” lyd- og støjmiljøer. Samtidigt er der et væsentligt eksportpotentiale i løsninger og følgende produkter og rådgivning.
Målsætning
At opnå et samfund, hvor støj- og lydforhold indgår som en integreret del af samfundets indretning og udvikling. I målsætningen sigtes mod at reducere støjpåvirkningen væsentligt, så fx antallet af dødelige udgange reduceres med 15-20 % over en 7-10 årig tidshorisont.
Potentialet i mange storbyer, ikke mindst i den 3. verden er meget stort, og her kan der opnås endog større effekter, bl.a. med dansk assistance.
Innovationsbehov
Den globaliserede udvikling og urbanisering vil medføre øget mængder af støj, hvilket i sig selv ikke kan bremses – men omvendt kan en indsats arbejde for at finde nye løsninger, der kan skabe optimale forhold imellem udvikling af f.eks. infrastruktur med det lydbillede, man ønsker eller kan opnå igennem nye modeller, materialer eller produkter.
Som grundlag for en vurdering af innovationsbehovet skal ønsketilstanden beskrives og specificeres, hvorfor der er behov for at fastlægge og definere:
- Ønsketilstande for det støjoptimerede samfund – i boligen, i fritiden, på arbejdet, under transport.
- Hvilke konsekvenser opnåelse af disse ønsketilstande vil have for samfundets indretning
- Udarbejde modeller og løsninger til opnåelse af ønsketilstande
- Integrere modeller og løsninger i det omgivende samfund
Realisering af målsætningen vil betyde en omlægning af, hvordan der arbejdes med støj og lydforhold. Derfor er der behov for omfattede forskning, uddannelse og udvikling indenfor flere relaterede discipliner som akustik (psyko-, miljø-, bygnings-, maskin-), planlægning, og produktudvikling.
Eksempler
I Miljøloven i dag reguleres støj ved at beskrive og begrænse hver delstøjkilde separat. Dvs. det er ikke den samlede støj, der reguleres, men hver type af støjkilde for sig (trafik, virksomhedsstøj, osv.) I fremtiden vil der være behov for at se på den samlede støjpåvirkning, mennesker udsættes for, ikke blot en masse delkilder hver for sig. Et aktuelt paradoks er bl.a., at fremkomsten af næsten lydløse el-biler har initieret en debat om hvor meget ”kunstig støj”, disse skal udstyres med for ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko.
Aktører i arbejdet vil være: Universiteter, GTS institutter og andre videninstitutioner, Myndigheder, Rådgivere, der på globalt plan udvikler by og infrastrukturprojekter og producerende virksomheder, der leverer materialer til f.eks. byggeri, anlæg m.m.
De danske forudsætninger
Danmark har, som et af de bedst støjmæssigt regulerede lande i Europa, et fortrin, idet støj og lyd har været indarbejdet i planlægningen (planloven) gennem de sidste 30-40 år.
Gennem nordiske samarbejde har fx universiteter og GTS institutter med støtte fra myndigheder været førende på udviklingen af støjudbredelsesmodeller og på viden om genevirkning af støj fra forskellige aktiviteter.
Samtidig har vi i Danmark en virksomhedsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder, der er vant til at tænke i grønne løsninger og er hurtige og lette at omstille sig til nye krav og muligheder.
Effekter og perspektiver
Et direkte mål er at forbedre sundhed og livskvalitet for det enkelte menneske, herunder reducerede sundhedsudgifter, men samtidigt giver indsatsen store erhvervsmæssige perspektiver i det danske samfund gennem rådgivningsforretning, ændrede byggemetoder af beboelser, vejbyggeri o.a. i det danske samfund i form af en væsentlig effektivisering af et konkurrencedygtigt samfund (velfærd og forebyggelse).
Der vurderes at være et betydeligt eksportpotentiale for rådgivnings- og ingeniørvirksomheder, industrivirksomheder, som laver løsninger indenfor måleudstyr, modeller, specialmaterialer, byggeteknik, vejanlæg, husbygning, maskinindustri, mv.