Indsendt af
Designskolen Kolding
Resumé
Danmark har en førerposition inden for grøn energi. Denne kan styrkes yderligere med design som løftestang for de adfærdsændringer og den brugerinvolvering, som den grønne omstilling reelt forudsætter.
Udfordring og muligheder
”Hvis man ønsker at lave en fundamental grøn omstilling af hele samfundet kan det kun ske med befolkningen – ikke imod. Og det kan kun lade sig gøre at få befolkningen med, hvis det samfund, der venter på den anden side, er mere attraktivt end det nuværende.”
Martin Lidegaard, Klima- energi- og bygningsminister i Politiken, 5.1.2013
Gennem de senere år har en lang række innovationsprojekter undersøgt, hvordan tekniske løsninger kan bidrage til et mere bæredygtigt energiforbrug. Kun i meget begrænset omfang er det blevet undersøgt, hvordan befolkningen påvirkes af og evt. kan bidrage til den grønne omstilling.
De hidtidige innovationsprojekter har fokuseret på området mellem ”vindmølle og stikkontakt” i form af smartgrid mv. Meget få projekter har fokuseret på området mellem ”stikkontakt og mans mind” – herunder de adfærdsændringer, som er nødvendige, men også rummer et stort potentiale, hvis og når den anonyme energiabonnent forvandles til engageret, kreativ bidragyder til den grønne omstilling, herunder som producent af energi.
Der opfordres således til at igangsætte yderligere innovationsaktiviteter inden for sidstnævnte område med det formål at styrke den grønne energiomstilling i Danmark; at komme skridtet videre fra teknik og økonomiske incitamentsstrukturer til involvering af brugerne og implementering af det, vi kan teknisk og økonomisk.
Målsætning
At bruge klimaudfordringen som fundament for design af nye bæredygtige produkter, services og systemer inden for energi. Med fokus på brugerinddragelse og brugeradfærd opnås en langt mere smidig implementering i hele den nye teknologis værdikæde.
Der opfordres til at igangsætte en række initiativer, hvor ’fremtiden prototypes’ så det bliver muligt at se og være med i det, som fremtiden kan rumme. Herunder at omsætte eksisterende teknik til implementerede løsninger i Living Labs og hos udvalgte first movers, som evner at favne umoden teknologi.
Innovationsbehov
Der er behov for at lave en række demonstrationsprojekter, som viser, hvorledes forbindelsen – stikkontakt – mans mind – aktiveres i udviklingen af fremtidens energiløsninger. Altså konkrete visualiseringer af, hvordan fremtiden kan se ud.
Pro-sume / brugerperspektiv:
Med udgangspunkt i resultater af store, danske antropologiske feltundersøgelser (etrans, test1elbil og e-Flex) aktiveres brugere i udviklingen. Der udvikles en række cases, hvor forskellige livsstilsgrupper forvandles fra energikonsumenter til energiproducenter.
Der vil her være behov for at få kortlagt, hvorledes forskellige livsstilsgrupper forholder sig til at blive energiproducenter, og hvad der skal til af designløsninger, hvis de skal engageres (f.eks. elbiler, husstandsmøller, små solcelleanlæg, salgssystemer. Hvad virker attråværdigt?).
Co-create / community perspektivet:
Firstmovers som allerede producerer energi gennem jordvarmeanlæg, solceller eller som investorer i møllelaug etc. aktiveres i co-creation forløb. Her udnyttes deres erfaringer til at skabe produkter, services og systemer, som f.eks. flytter grænsen mellem det fælles og det private (forsyningssikkerhed kan f.eks. blive et anliggende for et nabolag snarere end et forsyningsselskabs ansvar).
Formålet er at skabe attraktive forretningsmodeller, nye fællesskaber, arkitektur og andre former for infrastruktur, som bidrager til den grønne omstilling (også mellem ørerne).
Co-manage / system perspektivet:
I tæt samarbejde med forsyningsselskaber og private virksomheder, udvikles produkter, services og systemer, som understøtter brugen af energi på de tidspunkter, hvor den bæredygtige energi er tilgængelig. Hvordan får vi brugerne til at bruge energi, når vinden blæser? Eller solen skinner?
Automatiske reguleringer er allerede mulig, men vil møde modstand hos brugerne, hvis de ikke kan forbinde sig med det overordnede mål for reguleringen. Der er således behov for at få udviklet en række eksempler på, hvordan brugerne kan involveres i udviklingen af en automatisk regulering; herunder udvikling af et nyt sprog, som gør energi vedkommende; dvs. meningsfuldt.
Projektets videns- og samarbejdspartnere kan være:
Insero Business innovation, Saseco, Grundfos, Cowi – plan, udvikling og trafik, Systime – undervisningsmaterialer, Fredericia og Kolding Kommune, Syd Energi, DONG Energy, Forbrugerrådet, Økolariet i Vejle, Energimuseet, KRAFT, Statens Byggeforskningsinstitut, SDU, Danske Ark. Designskolen Koldings laboratorium for bæredygtighed kan lede det foreslåede initiativ.
De danske forudsætninger
Ved at udnytte Danmarks begrænsede størrelse og forholdsvis homogene befolkning som testlab. kan man opnå indsigter, som kan adressere de barrierer og fordomme som nye energisystemer kan medføre.
Forsknings- og innovationsprojekter som f.eks. etrans (se: www.etrans.dk) og IPower (se: http://www.designskolenkolding.dk/index.php?id=4052) viser, at der er et stort potentiale i at inddrage brugerne i udviklingen og implementeringen af fremtidens energiløsninger.
Effekter og potentialer
Projektet vil munde ud i:
- en række udviklede prototyper og konkrete ideer, som kan implementeres og produktionsmodnes af projektets kommercielle samarbejdspartnere
- Oplæg til services på tværs af sektorer, som kan bidrage til en smidig implementering og adfærdsændring
- begejstringskampagner og kulturelle aktiviteter, som kan understøtte vidensdeling og – spredning
- en række anbefalinger til nye tiltag, som kan understøtte den grønne energiomstilling.