Velfærdsdesign

Indsendt af

Designskolen Kolding

Resumé

Designdreven innovation foreslås som ny model for udvikling af velfærdsstaten med fokus på brugeradfærd og brugerinddragelse.

Udfordring og muligheder

Danmark har et af de bedst udviklede velfærdssystemer, som ikke mindst BRIC-landene viser stor interesse for. Systemet er dog ikke uden problemer. For det første har det offentlige overtaget så meget ansvar for den fælles velfærd, at det civile samfund har mistet sin betydning.

Resultatet viser sig bl.a. i form af mennesker, som ikke har andre relationer end professionelle. For det andet har innovationen inden for den offentlige sektor fortrinsvis været af teknisk karakter. De menneskelige ressourcer og adfærd er kun i ringe grad blevet medtænkt og inddraget.

Ringe produktivitet i den offentlige sektor og fremmedgjorte brugere er et af resultaterne. Der er således behov for en innovationsstrategi med fokus på adfærd og design.

Målsætning

I et samarbejde mellem private virksomheder, offentlige institutioner og vidensinstitutioner udvikles en række demonstrationseksempler på, hvorledes design kan understøtte udvikling af sammenhængende velfærdsløsninger, hvor det enkelte menneske selv og de fællesskaber, det indgår i, inddrages.

Innovationsbehov

• Udvikling af en række eksemplariske designprojekter, som viser, hvorledes personale, borgere og fællesskaber kan involveres i løsningen af nogle af velfærdssektorens store udfordringer, bl.a. fejlmedicinering (koster hvert år mellem 4 og 6 milliarder kroner), dårlig ernæring på sygehuse og i plejesektoren og dårlig ventetid. Det vil her først og fremmest dreje sig om at understøtte adfærdsændringer, som kan fremme bedre velfærd og sundhed.
• I samarbejde med et antal kommuner i forskellige dele af landet at udvikle projekter, som viser, hvorledes design og designmetoder kan bruges til at revitalisere det civile samfund i forebyggelsen af social isolation og ensomhed. Det kan f.eks. dreje sig om at designe nye relationer mellem stærkt handicappede borgere og det civile samfund (se f.eks.: www.designafrelationer.com ). Eller om implementering af alarm- og kommunikationssystemer, som giver frihed til demente og pårørende og mulighed for at opretholde et godt hverdagsliv længere. Eksempeludviklingen organiseres som OPI-forløb, herunder med henblik på at inddrage det private erhvervsliv i udvikling af salg og services, som ikke eksisterer i dag – men som kan hjælpe det civile samfund (familie, venner, naboer) til at klare mere velfærd selv.
• Formulering af en årlig designudfordring. Der opfordres til, at Danmark hvert år formulerer en design- og arkitekturudfordring i et samarbejde mellem f.eks. KL, staten og de frivillige organisationer. En udfordring, hvis løsningsforslag kan danne forbillede for, hvorledes design kan bruges som innovationsdriver inden for velfærdsområdet.
• Udvikling af tværgående uddannelsesforløb inden for velfærdsdesignområdet med deltagelse af arkitektstuderende, ingeniørstuderende, designstuderende, studerende fra social- og sundhedsområder m.fl. (Mål bl.a.: T-shapede designere, jf. VP for de kreative erhverv, initiativ 17).
• Tilbud til små- og mellemstore virksomheder inden velfærdsområdet om efteruddannelse inden for velfærdsdesign, herunder uddannelse i designdreven innovation, når danske velfærdsløsninger skal eksporteres til andre kulturer (jf. VP for kreative erhverv, 16).
• Øget forskning i, hvorledes arkitektur og design kan bidrage til hurtigere helbredelse og øget velbefindende, f.eks. i forbindelse med de nye supersygehuse.
• De opnåede resultater formidlers gennem Design- og Arkitekturkonsortiet.

Der skal indgås parternskaber med en række aktører og institutioner med bl.a. Robocluster, Welfare Tech Region; Desis (internationalt forskernetværk inden for socialt design, Danske Ark, KL, Socialstyrelsen, Danish Design Association, SDU, Sonic College, Center for Design, Kultur og Ledelse mfl.

Dette arbejde kan ledes af Designskolen Koldings laboratorium for social inklusion. Mange partnerskabsaftaler er allerede etableret.

De danske forudsætninger

Danmark har en række førende virksomheder inden for velfærdsdesign med f.eks. Novo Nordisk, Coloplast og Oticon som fremstående eksempler. Desuden har vi en række stærke virksomheder inden for traditionel velfærdsteknologi. Inden for designbranchen kan bl.a. Designit, Hatch & Bloom og Miracle fremhæves.

Designskolen Kolding har gennemført en række forsknings og udviklingsarbejder inden for velfærdsdesign. Der er bl.a. indgået en partnerskabsaftale mellem Sygehus Lillebælt og skolen om velfærdsdesign, bl.a. oprettelse af et professorat inden for velfærdsdesign og en række forsknings- og udviklingsarbejder.

Desuden er der indgået en aftale med Vejle Kommune og Region Syddanmark om at udvikle den tidligere hjælpemiddelcentral til et laboratorium for socialt design. Sammen med Region Syddanmarks innovationsenhed har skolens designere og forskere udviklet en række løsninger, bl.a. i forhold til adfærdsændringer i forbindelse med medicinhåndtering.

Effekter og potentialer

• Øget produktivitet inden for den offentlige sektor
  Meningsfulde services til borgerne
• En række eksempler på next practice med bl.a. kommunale institutioner som living labs.
• Potentiel øget eksport af sammenhængende velfærdsløsninger.