Indsendt af
DFM
Resumé
Luftkvalitet er af stor betydning for vores sundhed og velvære. Nærværende forslag adresserer primært indendørs luftkvalitet, hvor der i dag er et stort behov for nye og bedre teknologier og deraf et vækstpotentiale for danske virksomheder.
Dårligt indeklima kan bidrage til fx spredning af smitte, ophobning af allergener og svækket koncentrationsevne. En række danske SMV’er udvikler teknologier til indeklimaforbedring.
For at befordre en yderligere indsats for forbedret sundhed og øget innovationskapacitet, foreslås en styrket udvikling af teknologier til kvantificering af de parametre, som er vigtige for indendørs luftkvalitet, herunder etablering af pålidelige og sporbare målinger. Det drejer sig fx om målinger af gasser og gassammensætning, partikler, kim og sporer.
Udfordring og muligheder
FORSK 2020 har som to visioner ”Et samfund med sundhed og livskvalitet” og ”Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet”, som begge adresseres med dette INNO+ indspil.
Et EU direktiv fra 2008 fastlægger grænseværdier for udendørs luftforurening, mens der ikke findes harmoniseret lovgivning for overvågning af indeklima. Dette på trods af at luften inde i bygninger ofte er mange gange mere forurenet end luften udenfor, og vi normalt tilbringer 90 % af vores tid indendørs.
Eksisterende kompetencer i Danmark er fokuseret på udendørs luftkvalitet og emission, og selv her er Danmark ikke på sammenligneligt niveau med udlandet hvad angår etableret sporbarhed og adgang til kalibreringsfaciliteter. Akkrediterede kalibreringer af måleinstrumenter kan i Danmark kun udføres på et niveau, som ligger ca. 1000 gange over EU grænseværdierne for flere af de mest almindeligt forekommende forureningsgasser.
Inden for partikelmåling anvendes flere forskellige metoder, som ikke er indbyrdes sammenlignelige, og hvor måleresultater er forbundet med en signifikant usikkerhed. Ultrafine partikler i byerne udgør for tiden et af de væsentligste forureningsproblemer i Danmark, og de findes både udendørs og indendørs. Måling af mikroorganismer besværliggøres ofte af tidskrævende dyrkning af bakteriekolonier.
Forbedrede målemetoder er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre nøjagtige risikovurderinger for de forskellige typer af luftforurening samt ved en forventet fremtidig lovgivning omkring indendørs luftkvalitet. Herudover er adgang til pålidelige målemetoder en forudsætning for at danske virksomheder kan fortsætte udvikling af teknologier til indeklimaforbedring til et globalt marked.
Målsætning
Målet er at sikre danske virksomheder en teknologisk basis, der muliggør udvikling af nye produkter med globalt afsætningspotentiale samt via implementering af ny indeklimateknologi, at forbedre sundhedstilstanden, og forbedre indlæring og koncentrationsevne.
Den danske måletekniske infrastruktur på området skal styrkes med etablering af adgang til sporbarhed på de relevante parametre til virksomhedernes produktudvikling, og så danske myndighedskrav kan etableres og eftervises.
Innovationsbehov
Det vil være nødvendigt at etablere nye måle- og detektionsteknikker i Denmark til sporbare målinger af luftkvalitet på de mest kritiske parametre, således at global sammenlignelighed af måledata sikres.
Herved opnår brugere af måleudstyr, som fx SMV’ere, der arbejder med teknologi til indeklimaforbedring, adgang til internationalt anerkendte kalibreringer, hvilket er essentielt ved fastsættelse af specifikationer på de færdige produkter.
Myndighedskrav er ofte en forudsætning for tiltag til forbedring af folkesundhed, som det for eksempel ses med lov om røgfri miljøer. Det må således forventes, at der med tiden indføres en mere generel regulering af indendørs luftkvalitet.
Myndighedskrav til indeklima vil kunne være en ”driver” for en positiv udvikling, men sådanne krav har ingen mening, hvis de nødvendige målemetoder mangler eller hvis adgangen til anerkendte, sporbare målinger er mangelfuld.
De danske forudsætninger
Adskillige danske SMV’er er aktive inden for udvikling af teknologi til forbedring af indeklima, fx via innovative løsninger inden for ventilation og klimaanlæg, funktionelle overflader og detektionsteknikker.
Vækstpotentialet kan fx ses ud fra de danske Innovationsmiljøers porteføljer med miljøteknologi og CleanTech hvor virksomheder, der baserer sig på indeklimateknologier udgør en stor andel. Danske miljøvirksomheder har generelt en stærk global position og udgør en markant erhvervsklynge med forskningsresultater i verdensklasse.
Danmark er globalt kendt som foregangsland inden for miljølovgivning, men Danmarks indflydelse på en forventet fremtidig harmoniseret lovgivning om grænseværdier for indeklima kan styrkes gennem en mere synlig indsats i metrologi og standardiseringssammenhænge.
Den nationale overvågning af udendørs luftkvalitet og emission fra industrivirksomheder og energiproducerende anlæg varetages af hhv Aarhus Universitet, FORCE Technology og Eurofins, mens tilsvarende aktiviteter ikke eksisterer for indeklimamålinger.
DFM er aktiv inden for sporbar måling af nano- og mikropartikler og har væsentlige aktiviteter indenfor nøjagtige målinger af gaskoncentration. Der findes flere aktører inden for indeklima, fx DTU og SBi, men de har ikke aktiviteter inden for udvikling af sporbare måleteknikker.
Den eksisterende indsats er således fragmenteret, og måledata er ikke forankret i den traditionelle metrologiske infrastruktur, som er etableret for at sikre international sammenlignelighed i målinger.
Effekter og potentialer
Fokus på kvantitative målinger af luftkvalitet og forbedring heraf vil bidrage til reduktion i sygefravær, og placere Danmark i en stærk position i forhold til udvikling af fremtidens miljøteknologi indenfor vækstområdet indendørs luftkvalitet.