Gå til indhold

Det bæredygtige Arktis

”Det bæredygtige Arktis” retter sig mod udnyttelsen af de nye forretningsmuligheder som åbner sig i forbindelse med at sikre udnyttelsen af de arktiske områder på en skånsom og bæredygtig måde.

Indsendt af

DHI

Resumé

”Det bæredygtige Arktis” retter sig mod udnyttelsen af de nye forretnings-muligheder som åbner sig i forbindelse med at sikre udnyttelsen af de arktiske områder på en skånsom og bæredygtig måde.

Udfordring og muligheder

Med ønsket om at etablere en ekstraktiv industri i stor skala i Grønland står det grønlandske og danske samfund overfor store udfordringer. Danske vidensinstitutioner har igennem århundreder opsamlet viden om forholdene i Grønland og Arktis. Denne viden kan med støtte fra INNO+ omdannes til konkrete løsninger som kan gøre det lettere for Grønland at sikre udnyttelsen på en skånsom og bæredygtig måde.

Målsætning

Formålet med INNO+ programmet ”Det bæredygtige Arktis” er at omsætte viden til konkrete produkter og tjenesteydelser som vil være efterspurgt i et moderne Grønland hvor minedrift, olie og gasudvinding samt fiskerierhvervet er bærende erhvervssektorer.

Innovationsbehov

Der er et stort behov for at skabe nye løsninger til det arktiske område, som sikrer, at udnyttelsen af naturressourcer, mineraler og olie og gas forekomster sker på en bæredygtig måde. Det gælder både i forhold til konkrete teknologiske løsninger til at gøre produktionsanlæg funktionsdygtige og vedligeholdelsesfrie under ekstreme klimatiske forhold, men også i forhold til smarte metoder og løsninger, der kan afhjælpe de meget høje udgifter, der er forbundet med bosætning og arbejde i afsidesliggende områder i Arktis. Dertil kommer et stort behov for at støtte de grønlandske myndigheder i udviklingen af ny forvaltningspraksis, miljølovgivning og naturovervågning.

Markedet i Grønland har indtil videre været meget lille, og danske virksomheder har ikke haft nok volumen i salg til at retfærdiggøre nyudvikling af nye særligt tilpassede teknologier. De danske vidensinstitutioner har ej heller i tilstrækkelig grad samarbejdet med private leverandører. Der er således ikke behov for nye rapporter, men om konkrete og salgbare løsninger udviklet i et samarbejde mellem aktørerne.

Store udenlandske firmaer og investorer vil være vigtige aktører, som med teknisk og logistisk støtte fra danske og grønlandske virksomheder kan gennemføre den rette skånsomme og bæredygtige udnyttelse af naturressourcerne til gavn for både virksomheder og samfundet som helhed.

De danske forudsætninger

Danmark har en stor viden om Arktis og en tilstedeværelse i Arktis, som rækker tre århundreder tilbage i tiden. Den fælles viden findes i en række institutioner i Danmark og Grønland som f.eks. KU, DTU, DCE, GEUS, DMI, DHI, samt Kort og Matrikelstyrelsen (søopmåling) m.fl.. Disse institutioner har efter indførelsen af selvstyre i Grønland oplevet en faldende dansk politisk og forskningsmæssig interesse for Grønland og det arktiske (jf. kronikken af Minik Rosing og Kupik Kleist, Politiken 20.november 2012).

Imidlertid vil disse og andre institutioner, hvis de atter mobiliseres i et større program som INNO+ kunne yde et væsentligt bidrag til at omsætte deres kæmpemæssige viden sammen med grønlandske institutioner og danske virksomheder (især de der er samlet i Det Blå Danmark) til nye forretningsmuligheder i Arktis. Det gælder især indenfor forvaltningen af de levende naturressourcer, mineraler, olie og gas samt modellering af is, vand og vandressourcer. Konkrete indsatser kunne eksempelvis omfatte:

  • Udvikling af state-of-the art beredskabs- og oliespildsmodel til arktiske forhold
  • System for forudsigelse og håndtering af isbjerge i forbindelse med offshore installationer
  • Udvikling af teknologier og metoder der kan sikre effektiv søtransport i og til/fra Grønland
  • Nye procesteknologier til mineindustrien i forhold til brugen af vand og energi
  • Miljømoniteringssystem til brug for overvågning af miner og offshore installationer
  • Løsninger til smarte miljøvenlige ikke permanente bosætninger
  • Sikkerhedsløsninger til forebyggelse og håndtering af miljøkatastrofer, eksplosion, brand og terror i miner, på skibe og offshore installationer
  • Udvikling af en vifte af driftsikre fjernbetjente services indenfor alle sektorer
  • Udvikling af uddannelse målrettet de særlige Arktiske vilkår og udfordringer

Effekter og potentialer

Dansk know-how og ekspertise vil kunne spille en væsentlig rolle i udviklingen af det moderne Grønland. Metoder, teknologier og produkter, som virker i Grønland, vil kunne sælges til brug i hele det arktiske område. De tre største projekter ved henholdsvis Nuuk, Manitsoq og Narsaq omfatter direkte anlægsinvesteringer på op imod 60 milliarder kroner. Gennem såkaldte Impact Benefit Agreements med selskaberne vil der være blive basis for udvikling af en bred vifte af tjenesteydelser, services og produkter både i anlægsfasen og under den løbende drift.

Fordi dansk forstås af hovedparten af alle grønlændere, vil danske institutioner og firmaer kunne udfylde en særlig rolle som leverandører og bindeled overfor udenlandske investorer. Der vil med andre ord være store muligheder for at skabe øget beskæftigelse både i Grønland og Danmark. Som en ikke uvæsentlig afledt effekt vil programmet også bidrage til at styrke samhørigheden i Rigsfællesskabet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 02. april 2013