Indsendt af
Erhvervs- og Vækstministeriet
Resumé
Der foreslås igangsat en række indsatser, der skal udvikle og udnytte de globale muligheder, som skabes gennem udvikling af en ny generation af integrebart navigations- og kommunikationsudstyr til skibe. Løsningerne skal skabe højere sejladssikkerhed og samtidig højne produktiviteten om bord.
Danmark er på myndighedssiden international frontløber mht. at udvikle og teste mulige systemer, applikationer og informationsservices. Vi har relevant forskningsbaseret viden på universiteterne, brugere i form af de store danske rederier og en række udstyrsvirksomheder, som potentielt kan udnytte det kommende globale marked.
Udfordring og muligheder
Sejladssikkerheden i danske og internationale farvande er i disse år under forandring drevet af tre tendenser:
- Bevægelsesfriheden bliver stadig mindre på de eksisterende transportruter, fordi store havområder omdannes til offshoreområder med f.eks. havvindmøller og olieplatforme. Det betyder, at skibene i højere grad skal følge fastlagte korridorer.
- Samtidig er trafiktætheden steget. Dette gælder også for de danske stræder, som er blandt de mest befærdede i verden.
- Sejlruterne udvides i nye områder. Af særlig interesse for det danske kongerige er trafikken ved Grønland i vækst pga. råstofsudvinding og øget krydstogtfart.
Den information, som navigatøren baserer deres navigation på, bliver på nuværende tidspunkt leveret af en række forældede systemer og teknologier, der er utilstrækkelige til at levere relevante, bruger- og situationstilpassede informationer.
Sammenholdt med de nye sejladstendenser bliver sejladssikkerheden sat under pres. Det er en samfundsmæssig udfordring, da konsekvensen kan være en stigning i antallet af ulykker i form af kollisioner og grundstødninger med menneskelige, miljømæssige og kommercielle tab til følge.
Der skal udvikles en række nye løsninger for at imødekomme disse udfordringer.
- Der er behov for en ny generation informationssystem. Systemet, der kaldes e-Navigation, vil ikke alene åbne for muligheder, der vil højne sejladssikkerheden, men også for applikationer, som kan nedbringe den manuelle, administrative arbejdsmængde og højne produktivitet på skibe.
- Der skal udvikles en ny kommunikationsinfrastruktur, som virker i de områder, som ikke dækkes fra land, hvor satellitter sandsynligvis skal tages i brug.
De stigende sejladssikkerhedsmæssige udfordringer er internationalt anerkendt. Der arbejdes derfor intensivt i regi af blandt andet FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) med at opstille krav og regler både til e-Navigation og sejlads ved polerne.
Der forventes på relativt kort sigt at komme gode muligheder for at afsætte dansk udstyr og services på det globale marked som følge af IMO’s arbejde. Men udstyrsproducenterne verden over er tilbageholdende mht. at investere i udvikling af nye løsninger, før reguleringen er fuldt på plads.
På tilsvarende områder har man imidlertid set, at de producenter, der er først ude med nye løsninger, bliver standardsættende og markedsledere.
Målsætning
Indsatsen integrerer to mål:
- Sejladssikkerhed. Som en nation med kvalitetsskibsfart ønsker vi den højeste grad af sikkerhed i de danske territorialfarvande og om bord på de danske skibe. Vi ønsker derfor at være foregangsland inden for sejladssikkerhedsløsninger og påvirke udviklingen både på det praktiske, teknologiske niveau for at skabe brugbare løsninger og på det regulative niveau for at skabe en ambitiøs regulering, der fremmer kvalitetsskibsfartens vilkår.
- Vækst og arbejdspladser. De kommende løsninger vil skabe et potentielt marked for løsninger både på system-, udstyrs- og applikationsniveau. Det er et mål, at den danske service- og udstyrsindustri, som i forvejen har stærke kompetencer på området, skal have del i dette marked.
Innovationsbehov
For at realisere målsætningerne, er der behov for indsatser på flere områder:
- Forskningsindsats i forhold til at skabe den nødvendige infrastruktur både mht. kommunikation (f.eks. via satellit) og på landsiden samt forskning i behov og løsninger for sejlads ved Grønland.
- Én samlet klynge. Der er behov for at skabe et tættere og stærkere netværk mellem de relevante aktører inden for e-Navigation dvs. rederier, udstyrsproducenter, servicevirksomheder, forskere, GTS-institutter, myndigheder, informationsleverandører med flere. Et netværk vil synliggøre den styrkeposition, som i forvejen eksisterer, og skabe en større bevidsthed om de fælles muligheder.
- Midler til at støtte konkrete partnerskaber mellem aktørerne om demonstrationsprojekter og prototyper, der kan modne teknologi og services endnu inden reguleringen er på plads og dermed virke som en løftestang ift. first mover fordele.
- Arbejde på vedtagelse af ambitiøs og nytænkende international regulering på området. Samt sikre at global standardisering og harmonisering af infrastruktur og system samtænkes og koordineres med de danske aktører.
De danske forudsætninger
Der er gode, danske forudsætninger for en indsats på området:
- En række danske myndigheder er informationsleverandører til navigatørerne. For at kunne levere informationen mest effektivt har Søfartsstyrelsen gennem en årrække været på forkanten i udviklingen og test af prototyper af systemer og services bl.a. gennem ledelse og deltagelse i en række store transnationale EU-finansierede projekter.
- Det Blå Danmark har samtidig klare styrkepositioner på området. Særligt udstyrsindustrien leverer i forvejen kommunikations- og præsentationsudstyr til det stærke danske rederierhverv. Men andre aktører som eksempelvis forsikringsselskaber har også vist interesse for feltet.
- Som det også fremgår af Forsk2020 , er der desuden danske styrkepositioner inden for forskning i digitale løsninger og kommunikation samt transport og logistik med relevante aktører bl.a. hos DIKU på KU, DTU Space, DTU Transport samt Ålborg Universitet.
Effekter og potentialer
Det er vanskeligt at måle effekten af tiltag, der skal forbedrer sejladssikkerheden, da der heldigvis meget sjældent sker større ulykker. E-Navigation vil imidlertid være et væsentligt skridt mod højere sejladssikkerhed.
For den danske udstyrsindustri er potentialet, at det vil kunne medvirke til at give dem en first mover fordel på et internationalt marked med cirka 80.000 store skibe.