Gå til indhold

Uddannelsesløft og innovation i nye samarbejder

For at Danmark skal kunne høste mere på sine uddannelsesinvesteringer, skal vi blive bedre til at skabe sammenhæng og synergi på tværs af uddannelseshierarkierne.

Indsendt af

IDA

Resumé

For at Danmark skal kunne høste mere på sine uddannelsesinvesteringer, skal vi blive bedre til at skabe sammenhæng og synergi på tværs af uddannelseshierarkierne.

Der mangler generelt sammenhæng mellem erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner. En større grad af samarbejde og bedre kendskab til hinandens domæner vil kunne være med til at løfte uddannelsesniveauet i Danmark og nå 60 % -målsætningen ved at inspirere flere håndværkere til at tage en videregående uddannelse inden for det tekniske område.

En AE-analyse viser endvidere, at en faglært metal-arbejder, der tager en videregående uddannelse, i gennemsnit tjener 1 million ekstra i livsindkomst, med deraf følgende skatteindtægter samtidig med at beskæftigelsen forbedres med 5 procentpoint svarende til 2,6 uger årligt. I alt giver en faglært metal-arbejder der efterfølgende gennemfører en videregående uddannelse, en nettogevinst for samfundet på kr. 400.000, når uddannelsesomkostninger og tabte skatteindtægter under uddannelsen er fratrukket.

Samtidig vil samarbejder mellem aktørerne på uddannelsesinstitutionerne og deres interessenter/aftagere kunne føre til at SMV´erne, der ikke er vant til at ansætte højtuddannet arbejdskraft, vil få øjnene op for netop det potentiale som denne type af medarbejdere repræsenterer.

En IDA-analyse viser, at ansættelsen af den første højtuddannede medfører en vækst på 7,9 %. En vækst vi har brug for og som er nem at realisere, hvis vi tænker nyt og udnytter omkalfatringen og paradigmeskiftet i uddannelsessektoren til at lave et pilotforsøg/en protype på, hvordan erhvervsskolerne, praktikcentrene og ingeniøruddannelserne kan arbejde sammen om den vigtige opgave, som uddannelsesløftet er.

Udfordring og muligheder

Danmark skal have en veluddannet befolkning, hvor alle har mulighed for at sikre sig de kvalifikationer og kompetencer, der er forudsætningerne for en stærk konkurrenceevne. Vi er ikke gode nok til at udnytte muligheder for synergi og samspil mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet – særligt er vi udfordrede på at tænke i sammenhænge mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Det betyder, at vi ikke høster det innovations- og vækstpotentiale, der er i at erhvervsuddannede videreuddanner sig til fx ingeniør – og ved at SMV´erne får et bedre kendskab til de kompetencer personer med en videregående uddannelse kan tilbyde – og får lyst til at ansætte dem. Vi har meget viden – vi skal blive bedre til at få den ud at arbejde.

Derfor skal vi tænke innovativt i forhold til at skabe samarbejdsflader mellem erhvervsskolerne, de nye praktikcentre og ingeniøruddannelserne.

Målsætning

Der skal laves et konkret pilotforsøg/en prototype for samarbejdet mellem en erhvervsskole, dennes praktikcenter og en ingeniørskole. Samarbejdet skal derudover involvere en række virksomheder.

Målet med piloten er, at 10 virksomheder skal ansætte en højtuddannet, 10 håndværksuddannede skal ved pilotens afslutning være i gang med en videregående uddannelse, og der skal være udviklet en helt ny model for samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. 

Effekten er, at de virksomheder, der har deltaget oplever et vidensløft og at uddannelsesinstitutionerne og disses elever og studerende er med til at skabe reelle produkt-, produktions- og videnudvikling. Til gavn for væksten i Danmark og de små virksomheder. 

Modellen kan efterfølgende skaleres op.

Innovationsbehov

Piloten/prototypen kan kun lykkes, hvis de rigtige aktører bringes sammen. Det ville være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en af Danmarks ydre regioner, hvor der kan være særlige udfordringer, da man her kan forvente at høste større resultater. Der skal som minimum deltage én erhvervsskole, et praktikcenter en ingeniøruddannelsesinstitution samt 6 – 10 lokale virksomheder. De relevante organisationer Dansk Metal og IDA deltager som observatører og idemagere. Metalindustrien er særligt udfordret, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt her.

Indsatsen bør følge et uddannelsesforløb og derfor løbe over 3 – 4 år. Finansieringen bør gives som tilskud til uddannelsesinstitutionerne.

De danske forudsætninger

De danske erhvervsuddannelser er i verdensklasse, og den danske arbejdsstyrke er kendetegnet ved at være god til at arbejde selvstændigt, gøre det, der skal til, bringe viden i spil og til at arbejde på tværs af hierarkier. Den evne skal styrkes og dyrkes i det danske uddannelsessystem. Særligt i den del, der producerer arbejdskraft til SMV´erne, der skal løfte den danske vækst.

Effekter og potentialer

Den umiddelbare effekt vil være, at SMV´erne oplever, at de kan bruge samspillet med uddannelsesinstitutionerne til noget konkret, og elever og studerende vil opleve et kvalitetsløft i praksisbaseringen af deres uddannelse, fordi de får lov til at arbejde med konkrete problemstillinger og udfordringer i virksomhederne og får bragt deres viden og kompetencer i spil. Til gavn for læringen i uddannelserne og til gavn for virksomhederne, der modtager den nyeste viden direkte ind i deres konkrete udfordringer.

Piloten vil – skaleret op – bidrage til øget konkurrenceevne, øget vækst i de små virksomheder og dermed øget beskæftigelse og velfærd. Den kompetence, de unge opnår ved at arbejde på tværs af fagligheder vil i øvrigt styrke deres employabilitet på et (globalt) arbejdsmarked, hvor evnen til at arbejde selvstændigt og problemsløsende i tværfaglige samarbejder efterspørgers i stigende grad.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013