Indsendt af
InnoBYG
Resumé
Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Målet er ved hjælp af rentabel energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse at opnå energibesparelser på minimum 50 % inden år 2050.
Samtidig er det et mål at opfylde og implementere fremtidige krav til bæredygtighed i byggeriet således, at både nye bygninger og energirenoverede eksisterende bygninger ikke bare opnår store energibesparelser, men også har et godt indeklima, bevarer eller forbedrer den arkitektoniske værdi og ikke mindst har en fornuftig totaløkonomi.
Udfordring og muligheder
Regeringen har indgået en energiaftale, som skal bidrage til grøn omstilling og nedbringe energiforbruget med 12 % i 2020 ift. 2006. Bygninger står for 30-40 % af det samlede energiforbrug, og der er derfor behov for omfattende investeringer i energieffektiviseringer af bygningsmassen, hvis målet skal nås. Potentialet for energibesparelser i bygningsmassen er på ca. 70-75 % frem mod 2050, og en stor del af disse er rentable, hvis energieffektiviseringen sker, når boligen alligevel skal renoveres.
Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder. Med en målrettet udviklings- og innovationsproces kan byggebranchen dels være med til at opfylde kravene dels via nye teknologier og løsninger skabe et stærkt hjemmemarked og via eksportnetværk og pakkeløsninger skabe mulighed for eksport og vækst.
Udfordringerne og mulighederne er bl.a. beskrevet i anbefalinger fra regeringens vækstteam for energi og klima, i byggebranchens tænketank om bygningsrenovering, i dokumenter fra den europæiske teknologiplatform for byggeri og anlæg, i Horizon 2020 oplæg og bliver pt. behandlet i regeringens energirenoveringsnetværk. Indsatsen adresserer følgende temaer i FORSK2020: Energi, Miljø og Klima under Et samfund med grøn økonomi og Vækstteknologier under Et højteknologisk samfund med innovationskapacitet.
Målsætning
Målet er ved hjælp af rentabel energieffektivisering af den eksisterende bygningsmasse at opnå energibesparelser på minimum 50 % inden år 2050. Samtidig er det et mål at opfylde og implementere fremtidige krav til bæredygtighed i byggeriet således, at både nye bygninger og energirenoverede eksisterende bygninger ikke bare opnår store energibesparelser, men også har et godt indeklima, bevarer eller forbedrer den arkitektoniske værdi og ikke mindst har en fornuftig totaløkonomi.
Innovationsbehov
Målsætningen skal opnås ved et tæt samarbejde mellem store virksomheder og deres forskningskompetencer og finansielle tyngde, de mange små og mellemstore virksomheder, der er fleksible og med høj innovationsevne, og med professionelle bygherrer og bygningsejere og førende universiteter og videncentre, herunder GTS.
Indsatsen vil være en kombination af high-end forskning og markedsnær udvikling og innovation og ikke mindst demonstration i form af prototyper, laboratorieafprøvning og fuldskalaafprøvning. Det vil også være vigtigt for effekt på den lange bane, at uddannelsesinstitutioner af både de korte og lange uddannelser inddrages. Der forventes tæt samarbejde med energisektoren. Endeligt er der behov for myndighedssamarbejde, da bygge- og anlægssektoren er stærkt reguleret og der vil være behov for implementering, tolkning og revision af standarder for at sikre efterspørgsel.
Innovationsindsatsen vil være fokuseret på følgende: Nye teknologier og processer til bæredygtig energirenovering. Intelligent integrering af energiforsyning, herunder VE, med bygninger og anlæg, Udvikling af nye multifunktionelle byggematerialer med minimalt energiforbrug og med stor grad af genanvendelse, Kortlægning af sammenhæng mellem bygningsværdi og energiforbrug, Udvikling af simuleringsværktøjer til energirenovering, som inkluderer brugsværdi, brugeradfærd, indeklima og totaløkonomi, Udarbejdelse af vejledninger og best-practice inden for bygningsrenovering og Udarbejdelse af eksportklare systemløsninger og etablering af eksportnetværk.
De danske forudsætninger
Danmark har stærke forskningsmiljøer (bl.a. på Teknologisk Institut og DTU Byg og Aalborg Universitet) og virksomheder med front-end teknologi og løsninger inden for bl.a. energieffektivisering, VE og bygningsmaterialer og - komponenter.
En del af indsatsen kan organisereres ud fra innovationsnetværket InnoBYG, partnerne bag tænketanken for bygningsrenovering og via tæt samarbejde med byggeriets organisationer. Det internationale samarbejde sikres primært via den europæiske teknologiplatform for byggeri og via eksportnetværkene FISH clusters.
Effekter og potentialer
Bygge og anlægssektoren har en stor strategisk betydning for dansk og europæisk økonomi. Bygninger i Danmark udgør 716 mio. m2 og repræsenterer en formue på 3.700 mia. kr., og står for 30-40 % af samfundets energiforbrug.
En fokuseret innovationsindsats inden for bygge-og anlægssektoren vil give et væsentligt bidrag til at nå de politiske målsætninger om reduktion af energi og CO2. Bæredygtige bygninger med høj brugsværdi, et godt indeklima og god arkitektur vil desuden højne indlæringen i skoler og uddannelsesinstitutioner, forbedre produktiviteten på arbejdspladser og øge helbredelsen på sygehuse. Hertil kommer et varigt teknologisk og innovativt løft af bygge- og anlægssektoren, der vil resultere i vækst og arbejdspladser på et stærkt hjemmemarked og med mulighed for eksport.