Indsendt af
Klima-, Energi og Bygningsministeriet
Resumé
En fokuseret udviklings- og forskningsindsats kan bidrage til at tempoet øges i udnyttelsen af undergrundens meget store geotermiske ressourcer. Geotermisk varme, der er en grøn, næsten CO2 neutral og vedvarende energikilde, kan erstatte kul, olie og gas i varmeforsyningen. Den største forhindring for øget brug af geotermiske produktion fra undergrunden er de relativt store investeringer, der er knyttet til påvisning af den geotermiske ressource på en given lokalitet, typisk et byområde. Udvikling af ny kost-effektive metoder og teknologi, der med færre initiale omkostninger kan afgøre om det geotermiske potentiale er tilstrækkeligt stort til, at et geotermisk anlæg vil være rentabelt, vil på afgørende vis bidrage til igangsættelse af flere geotermiske projekter.
Udfordring og muligheder
Kortlægning af den dybere liggende del af den danske undergrund har påvist store geotermiske ressourcer, som med fordel kan udnyttes til opvarmningsformål i boligmassen i stedet for kul, olie og naturgas i store dele af Danmark. Den væsentligste udfordring for en hurtig øgning af den geotermiske produktion i Danmark er den usikkerhed, der er knyttet til en præcis bestemmelse af ressourcen på en given lokalitet – typisk under en by med etableret fjernvarmenet – samt de høje omkostninger, der er knyttet til de indledende efterforskningsaktiviteter. Hvis der via nye geologiske og geofysiske metoder og teknologi kan opnås en relativ billig men sikker første vurdering af et vandførende reservoirs ydeevne og kvalitet, vil de efterfølgende og mere omkostningstunge efterforskningsaktiviteter kunne målrettes direkte mod de geografiske områder, hvor potentialet er størst og risici for fejlslagen efterforskning mindst. Udvikling af nye metoder og teknologi vil også kunne bringes i anvendelse i andre lande, hvor undergrunden som i Danmark består af sedimentære bassiner med geologiske lag med varme, vandførende bjergarter.
Målsætning
Målet er at udvikle nye kost-effektive efterforskningsmetoder til sikker påvisning af geotermiske ressourcer, som kan udnyttes i grønne, miljøvenlige og energirigtige anlæg, så Danmarks ambitiøse energimålsætning om omlægning til mere vedvarende energi kan nås. Udviklingen af nye innovative metoder kan ske i et samarbejde mellem forskningsinstitutioner, virksomheder, offentlige myndigheder og forsyningsselskaber. Med nye investeringer og indsatser er det muligt at accelerere forskning og innovation indenfor brug af geotermisk varme og dermed realisere det potentiale dansk know-how har for at være frontløber indenfor global reduktion i afbrænding af kul, olie og naturgas.
Innovationsbehov
Der knytter sig en række geologiske-geofysiske og tekniske discipliner til den nødvendige innovation for væsentligt at nedbringe de initiale udgifter til geotermisk efterforskning. Det er fx:
- Videreudvikling af lette mobile borerigge, der kan udføre kerneboringer i små dimensioner til stor dybde (op til 3 km).
- Videreudvikling af geofysiske måleinstrumenter (logging redskaber), der kan indsamle informationer om de gennemborede geologiske lags fysiske og kemiske egenskaber.
- Videreudvikling af testudstyr, der kan indsamle konkrete data om de vandførende egenskaber i geotermiske reservoirer ved stor dybde.
- Udvikling af nye geofysiske ”remote sensing” metoder, der kan påvise eller sandsynliggøre forekomsten af dybe geotermiske reservoirer.
Viden deling og spredning kan ske via sædvanlige kanaler for offentliggørelse af videnskabelig-teknisk viden, samt via information fra myndigheder og forskningsinstitutioner.
Der skønnes ikke at være behov for ændringer ift. regulering eller lovgivning.
Der et stort behov for finansiering af udviklingsprocessen, som til gengæld forventes at kunne iværksættes af de relevante aktører og interessenter i umiddelbart forlængelse af et støtteprogram.
Storstilet udnyttelse af de store geotermiske ressourcer er hæmmet af de store initiale efterforskningsudgifter. En succesfuld forsknings- og innovationsindsats vurderes at kunne kickstarte forøget efterforskning, som kan føre til omfattende brug af geotermisk energi.
Mulige aktører i forsknings- og innovationsindsatsen omfatter universiteterne (KU, DTU, AU, AAU, SDU, RUC), nationale forskningsinstitutter (GEUS), private forskningsinstitutter og virksomheder (DFG, DHI, Grundfoss, Danfoss, Cowi, Rambøll etc.), borefirmaer (fx Ross Engineering) etc.
De danske forudsætninger
Forudsætningerne for en succesrig innovation indenfor udnyttelse af Danmarks store geotermiske ressource er til stede: 1) Danmark har en ambitiøs klimaplan, som indebærer udfasning af fossile brændsler; 2) Der findes et vidt udbredt og fleksibelt fjernvarmenet, som benyttes ved opvarmning i boligmassen; 3) Kortlægning af undergrundens geologiske ressourcer har vist, at undergrunden indeholder store mængder af varmt, producerbart geotermisk vand; 4) En samlet oversigt over værdifulde afgørende data og informationer om undergrundens opbygning er under etablering ved GEUS; 5) Den nødvendige tekniske og rådgivningsmæssige viden findes hos en række interessenter, de store rådgivende ingeniørfirmaer, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, universi-teterne etc.); 6) Området er reguleret via eksisterende lovgivning og regulativer, og 7) Den nødvendige forskning er under udvikling i forskningsmiljøerne på universiteterne og GEUS.
Effekter og potentialer
En øget brug af geotermisk energi i boligmassen og industrien vil reducere Danmarks udledning af CO2 og dermed bidrage til klimapolitiske og globale målsætninger, samt styrke Danmarks position inden for grøn omstilling. Øget geotermisk efterforskning og produktion vil øge beskæftigelsen indenfor området, styrke den danske viden basis og know-how, og dermed øge mulighederne for systemeksport til lande med tilsvarende muligheder.