Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Voksende krav til arbejdsstyrkens størrelse og arbejdsevne kombineret med strammere økonomiske rammer i sundhedspolitikken øger behovet for velunderbyggede modeller til at vurdere omkostningseffektivitet ved forskellige forebyggende og behandlende indsatser og dermed sundhedspolitikkens potentiale til at øge arbejdsevnen og beskæftigelsen i befolkningen. Et stort igangværende internationalt udviklingsarbejde indenfor sygdomsbyrde målinger, sundhedskonsekvens-beregninger og omkostningseffektivitetsstudier, kan med de unikke danske registre udvikles betragteligt både metodologisk og i forhold til den empiriske præcision. De kan dermed med danske epidemiologiske og økonomiske data gøres anvendelige for danske beslutningstagere i deres arbejde med at optimere investeringerne i sundhed.
Udfordring og muligheder
Regeringen peger i sin 2020-plan på at en forudsætning for fortsat vækst er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft, både kvantitativt og kvalitativt i termer af uddannelse og helbredsrelateret arbejdsevne. På dette sidste punkt er der tre indikatorer på at samfundets investeringer de sidste 30-40 år ikke har været optimale: 1) Regnet i forhold til den økonomiske vækst har Danmarks evne til at omsætte ”wealth to health” målt som fald i dødelighed/krone været betydeligt svagere end i mange andre OECD-landes. 2) Helbredsudviklingen i den bedst uddannede kvartil af befolkningen har været meget bedre end i øvrige grupper, som dermed illustrerer et uudnyttet potentiale. 3) Ca. 25 % af befolkningen i arbejdsfør alder har i hele perioden stået udenfor arbejdsstyrken, og helbredsforholdene i gruppen er blevet relativt forværret og sygdomsmønstret forandret sammenlignet med den øvrige befolkning. Især i en tid med stramme samfundsøkonomiske rammer er det afgørende, at de indsatser, som prioriteres, er de som giver mest sundhed for pengene og dermed optimerer potentialet for øget beskæftigelse. I den forstand kan sundhedspolitikken ses som en investering. Arbejdsmarkedsforskningen har udviklet en betydelig viden om hvordan økonomiske incitamenter og uddannelse kan påvirke udbuddet af arbejdskraft, men sundhedspolitikkens store potentiale er meget lidt undersøgt. Det kræver udvikling af en række epidemiologiske og økonomiske modeller.
Målsætning
Målsætningen er at forbedre beslutningsgrundlaget ved prioritering af sundhedsindsatser, så det sikre mest sundhed og udbud af arbejdskrafts for pengene. Konkret er målet at udvikle modeller til at beregne, hvad der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er de bedste sundhedsinvesteringer. Output er både metodeudvikling men også en lang række empiriske resultater, som giver regeringen grundlag for at træffe beslutninger om hvilke investeringer i sundhedspolitikken, der vil være de mest optimale i de kommende år.
Innovationsbehov
Udvikling af modeller til samfundsøkonomisk vurdering af sundhedsinvesteringer omfatter dels udvikling af nye modeller og dels implementering og videreudvikling af internationalt udviklede modeller på danske forhold.
Metoder til at beregne sygdomsbyrdens fordeling på diagnoser og sygdomsårsager er udviklet i det internationale Global Burden of Disease projekt (GBD 2010 The Lancet 2012;380:9859) finansieret af Bill&Melinda Gates Foundation. Med de unikke danske medicinske og sociale registre kan beregningen på nationalt niveau gøres mere eksakte end det er muligt i andre lande. Desuden kan man beregne konsekvenser af både forebyggende indsatser som mindsker sygelighed og rehabiliterende indsatser som forbedrer arbejdsevne. Sundhedskonsekvensberegninger og omkostnings-effekt studier kræver viden om overgangssandsynligheder mellem rask-syg, forskellige sygdomsstadier, overlevelse og funktionsniveauer samt tilbagevenden til arbejde. Men det kræver også beregninger af omkostninger og besparelser som kun kan gøres med danske registerdata. Modeludviklingen kræver et samarbejde mellem medicinske epidemiologer, biostatistikere og økonometriker. Metoderne skal være så fleksible at de hele tiden kan inddrage betydningen af nye forebyggende og behandlende teknologier.
De danske forudsætninger
Det er først og fremmest de højkvalitative danske medicinske og sociale registre, og mulighederne for sammenkobling af registrene som giver Danmark en international fordel i dette arbejde. Men også den meget høje niveau på dansk epidemiologisk, biostatistisk og økonometrisk forskning og metodeudvikling er af betydning. Det faktum at offentlige registre dækker over 95% af sundhedsydelser og overførselsindkomster gør beregningerne af stor relevans -også internationalt. Danske forskere har medvirket i både de globale og flere nationale GBD-studier siden 1990erne.
Effekter og potentialer
Dette innovations og forskningsarbejde vil skabe viden som er nødvendig for at kunne forbedre befolkningens sundhed og arbejdsevne, og dermed både øge arbejdskraftudbud og optimere omkostningseffektiviteten i det forebyggende og behandlende arbejde. Forslag til prioriteringer på dette grundlag kan aldrig stå alene. For sundhedspolitikkens prioriteringer skal samtidig opfylde de etiske principper om horisontal lighed (mennesker med lige behov skal behandles lige) og vertikal lighed (de med størst behov skal prioriteres foran de med mindre behov). Dette kan skabe målkonflikter som kun kan håndteres i den politiske proces. Men ligesom på socialpolitikkens område har en moderne sundhedspolitik et betydeligt potentiale at undgå trade-off mellem effektivitet og lighed. Men det foreslåede forskningsprogram vil betyde at beslutninger som under alle omstændigheder skal tages, kan gøres på et betydeligt mere kvalificeret grundlag og dermed bidrage til den samfundsøkonomiske effektivitet.