Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Arbejdsmarkedets globalisering, som finder sted både ude og hjemme, er total og omfattende. Dette forhold har synliggjort, at manglende tværkulturel forståelse og innovationsevne kan udgøre en barriere for et værdiskabende internationalt erhvervsmæssigt engagement. Målet om at styrke den tværkulturelle innovation og globale navigationskompetence nås gennem en etablering og styrkelse af uddannelsesforløb og forskningsfelter med direkte fokus på tværkulturel innovation, tværkulturelle forhold og problemløsning. Disse aktiviteter skal understøttes af forpligtende samarbejder, platforme og partnerskaber med virksomheder og offentlige institutioner.
Udfordring og muligheder
Hovedudfordringen for vækstskabelse i de kommende år er de stadigt mere globaliserede arenaer, hvori private og offentlige aktører må navigere. Arbejdsmarkedets globalisering, som finder sted både ude og hjemme, er total og omfattende. Også det danske arbejdsmarked og den ”danske model” udfordres af globaliseringen.
Spørgsmål om arbejdsmarkedsforhold, outsourcing, produktudvikling, distribution og forbrug udvides og kompliceres i takt med denne proces. Det stiller ikke kun nye krav til virksomhedernes kulturelle kompetencer og navigationsevner, men rummer også muligheder for udviklingen af nye produkter, markeder og samarbejdskonstellationer. For at imødegå globaliseringens udfordringer og udnytte dens potentialer, kræves et større fokus på de tværkulturelle aspekter af innovation. Innovative processer på en global skala er afhængig af en indgående forståelse af tværkulturelle problemstillinger, for således at skabe rum for en mere refleksiv, dynamisk og konkurrencedygtig innovationsaktivitet.
Med afsæt i vidensinstitutionernes brede engagement i globale og kulturelle spørgsmål samt deres indblik i regionale kulturelle, sociale, sproglige og politiske forhold vil et partnerskab med erhvervslivet, som har både internationalt udsyn og erfaring med at operere og produktudvikle på et globalt marked, kunne skabe et unikt potentiale for en styrkelse af tværkulturelle og globale innovative kompetencer på alle niveauer fra folkeskoler og gymnasier, over universiteter, til det private erhvervsliv og offentlige institutioner.
Målsætning
Den overordnede målsætning er at styrke den tværkulturelle innovation og globale navigationskompetence. Dette nås gennem følgende delmål: 1) Etablering og styrkelse af uddannelsesforløb og forskningsfelter med direkte fokus på tværkulturel innovation og tværkulturelle forhold. 2) Forpligtende samarbejder og partnerskaber med virksomheder og offentlige institutioner til understøttelse af pkt. 1). 3) Øget satsning på projektorienterede forløb for de studerende i virksomhederne, gennem erhvervs-ph.d.’er, samt problemorienterede og problemløsende undervisningsforløb. 4) Etablering af innovationsplatforme omkring kursusforløb og tværgående dialogfora for virksomheder. 5) Brobygningsforløb med fokus på tværkulturelle problemstillinger for folkeskolen og gymnasier . 6) Udvikling af overordnet koncept for samarbejde mellem virksomheder og institutioner for at gøre indsatsen tilgængelig, smidig og målrettet.
Innovationsbehov
De globale udfordringer afstedkommer et behov for en målrettet og kvalificeret kompetence til at kunne reflektere over, navigere i såvel som at skabe nye kulturelle rum, hvor en dynamisk, grænseoverskridende og innovativ tværkulturel kulturforståelse er et centralt redskab. Forpligtende partnerskaber med henblik på at skærpe og udvikle tværkulturelle kompetencer, refleksionsevner og kreativitet kan knyttes til alle visioner og temaer, herunder følgende mere specifikke felter, hvor uddannelse og forskning på KU står stærkt: 1) Fødevarer og sundhed i tværkulturelt perspektiv, 2) International positionering, interaktion og skabelsen af nye tværkulturelle rum for forhandling, dialog og samarbejde (herunder forhold knyttet til nation-branding, kulturel oversættelse, økonomiske og kulturelle relationer til/i bl.a. Mellemøsten og BRIK landene), samt 3) Strategier og barrierer for vækst (herunder forhold knyttet til bæredygtighed, kulturelle normsæt, og teknologieksport). De centrale aktører er uddannelses- og forskningsenheder, det private erhvervsliv og offentlige institutioner, samt koordineringsenheder, der sikrer forpligtende samarbejde. Koordineringsenheder skal bl.a. sikre SMV mulighed for at få nem adgang til og mulighed for at bidrage til disse samarbejder omkring tværkulturel innovation. Aktiviteterne bør fokusere på partnerskaber, hvor en eksplorerende dialog gennem f.eks. fælles forsknings- og undervisningssamarbejder kan skabe merværdi for alle parter. Indsatsen skal sikre, at viden om og refleksion over tværkulturel innovation skabes med udgangspunkt i konkrete udfordringer og forhold af betydning for alle involverede partnere. Samarbejdet har mulighed for at inkludere folkeskoler og gymnasier (f.eks. gennem innovationsplatforme ifbm. brobygningsaktiviteter) med henblik på at understøtte nye generationers tværkulturelle innovationsevne, verdensudsyn og selvopfattelse i et globalt rum.
De danske forudsætninger
Klare forudsætninger for at fremme tværkulturel innovation findes dels i universitets/forskningsverdenen dels blandt et bredt udsnit af danske virksomheder - både SMV og store virksomheder. En dynamisk kulturforståelse i en kompleks global virkelighed ses allerede som en ressource i forskningsøjemed, hvilket bl.a. er synliggjort gennem Forsk2020 programmet og Det Strategiske Forskningsråds prioriteringer. På universiteterne findes en basal viden og refleksion af høj international standard om kulturelle dynamikker og relationer i verden, og flere steder i den danske universitetsverden tages der specifikt udgangspunkt i kulturforståelse med globalt udsyn og udvikling af tværkulturelle innovationskompetencer i uddannelsesforløb. Dette bygger videre på gymnasiernes fokus på globalisering, fremmedsprog og ”citizenship”, hvilket er unikt i en global sammenhæng.
Effekter og potentialer
En større viden om tværkulturel innovation, som skabes i et forpligtende samarbejde mellem danske universiteter og virksomheder, vil skærpe virksomhedernes konkurrenceevne på det globale marked samt hjælpe til øget eksport til især ikke-vestlige lande, heriblandt de asiatiske vækstlande, hvor der er stort potentiale for både eksport af varer, men også for samarbejde med lokale virksomheder m.h.p. udvikling af produkter rettet mod deres hjemmemarked (eksempelvis energiløsninger og lign. i Kina).
Innovationsrådet betragter det globale økonomiske magtskifte som ”…en historisk chance for at forny og videreudvikle det unikke danske velfærdssamfund, hvor de nye økonomier skal betragtes som globale partnere snarere end som en trussel” (Innovationsrådet 2007: 3). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling præsenterede i 2005 Det innovative humaniora og samfundsvidenskab, hvor betydningen af forskning og uddannelse i tværkulturel forståelse knyttes til erhvervslivets behov i forslaget om et satsningsområde i ”den globale virkelighed” dækkende kulturforståelse, sproghåndtering og eksportmarkeder: ”Mange virksomheder efterspørger i den sammenhæng viden om de nye eksportmarkeder, og ønsker en mere præcis viden om de ’kulturbundne’ forhold, som påvirker afsætningen af deres produkter og serviceydelser. Dette gælder i ekstrem grad, når det drejer sig om det eksplosivt voksende udenlandske marked for immaterielle produkter… Vigtigheden af en generel forståelse for de kulturer man interagerer med, er uomtvistelig” (30).