Indsendt af: Landbrug og Fødevarer
Udfordring og muligheder
Det er almindelig kendt, at der er endog store forskelle på produktionsresultater mellem primærproducenter med samme grundlæggende forudsætninger. Disse forskelle har økonomiske konsekvenser for den enkelte producent, samt konsekvenser for miljø, produktionsetik og produktkvalitet.
Årsagen til forskellene ligger i forskellige evner hos den enkelte producent til at udnytte generel landbrugsfaglig viden og bedrift specifikke data og informationer. Mængden af viden og muligheder for dataregistreringer vokser løbende, så selv dygtige producenter udfordres i forhold til at overskue og udnytte det hele. Samtidig får den enkelte producent ansvaret for stadig større produktioner, hvor selv mindre fejl kan få store økonomiske og/eller miljømæssige konsekvenser. Dette gælder specielt indenfor husdyrproduktionen, hvor stadig stigende besætningsstørrelser gør det meget vanskeligt på traditionel vis at bevare overblikket over individuelle dyrs sundhed, produktivitet og trivsel.
Den hastige teknologiske udvikling indenfor tags, sensorer og positionsbestemmelse (Galileo) gør det økonomisk realistisk at automatisere indsamling af endnu flere data på den enkelte bedrift.
En bedre udnyttelse af eksisterende viden ved at kombinere denne med bedriftsspecifikke data, vil være et væsentligt skridt mod både en mere bæredygtig produktion set ud fra såvel en økonomisk, miljømæssig, etisk og social aspekt.
Målsætning
Målet er at højne primærproduktionens ressource udnyttelse og indtjeningsevne; den miljømæssige standard af produktionsprocesser samt dokumentation af disse. Denne målsætning realiseres ved en intensiv automatiseret indsamling af bedriftsspecifikke data og sammenkobling af disse med generel landbrugsfaglig viden, for dermed at tilvejebringe problem identificerende og beslutningsstøttende information, der kan udnyttes af maskiner og mennesker.
Ved således at flytte beslutningstagen fra mavefornemmelser og vaner til viden bestemt af data, er forventningen at kunne halvere de indtjeningsforskelle, der er mellem nedre og øvre kvartil af bedrifter.
Innovationsbehov
Generelt kræver indsatsen, at der skabes et forum for forskere, udviklere, rådgivere og brugere omkring behovsdefinitioner, idéudvikling til nye løsninger og formidling af F&U-resultater.
Specifikt er der især behov for
- Videreudvikling af systemer til indsamling og behandling af store mængder data samt beslutningsstøttesystemer, der kobler data og information (viden).
- Udvikling og anvendelse af sensorer som komponenter i intelligente maskiner.
- Anvendelse af positions- og identifikationsteknologier (GPS, RFID
m.m.) i kombination med andre teknologier. - Udforskning af mulighederne for at sammenknytte data- og viden baserede IKT systemer med brugernes aktiviteter og beslutningsprocesser.
Aktører i indsatsen vil være primærerhvervet, rådgivningstjenesten, forarbejdningsindustrien, små og store virksomheder indenfor sensorteknologi og IKT, offentlige datacentre og GTS institutter og forskningsinstitutioner.
De danske forudsætninger
Jordbrugs- og fødevareerhvervet er et af de stærkeste danske eksempler på et system, hvor landmænd, forsyningsvirksomheder, forarbejdnings- og afsætningsvirksomheder samt videns institutioner og viden overførsels virksomheder samarbejder om at nå fælles mål. Et teknologisk fremsyn fandt i 2006, at jordbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark har en relativ bred anvendelse af IKT og at sektoren har tradition for at være en tidlig ibrugtager af ny teknologi, hvilket er et godt afsæt for at udvikle og optage yderligere innovative IKT-løsninger. DI ITEK udpegede i 2001 indlejrede systemer navnlig til fremtidens smart products; netværksteknologi, mobilkommunikation og softwareudvikling og øko systemets evne til udvikling af bruger- og samfundsløsninger som internationale styrke positioner indenfor IKT.
Disse forudsætninger samt tradition for brugerinvolverende system udvikling gør det realistisk at løfte den skitserede indsats.
Effekter og potentialer
Iværksættelse af den foreslåede indsats vil øge indtjeningen på den enkelte bedrift; styrke landbrugserhvervets konkurrenceevne i global henseende og dermed bidrage til øget beskæftigelse og velfærd. Det største potentiale ligger i den innovationsstrøm, der vil opstå i koblingen mellem viden, bedriftsspecifikke data og de menneskelige faktorer. Innovationsstrømmen vil være behovsdreven, idet bestræbelser på at koble viden, data og mennesker uvægerlig vil afdække innovationsbehov.
En positiv udvikling inden for landbrugsproduktion & IKT være med til at positionere Danmark som et avanceret marked, hvor innovative løsninger vil kunne udvikles og testes i samarbejde med kritiske brugere.