Indsendt af: Landbrug og Fødevarer
Udfordring og muligheder
Globalt er der stigende efterspørgsel på en lang række animalske produkter baseret på kød og mælk. Danske landbrug og fødevarevirksomheder har her høj ekspertise, men er udfordret af høje omkostninger og skærpede krav til husdyrvelfærd og miljøforhold. En stigende del af husdyrproduktionen eksporteres derfor som råvarer. Det danske samfund går hermed glip af en betydelig værditilvækst i form af arbejdspladser og valutaindtjening.
I de senere år er der opnået nye landvindinger inden for en række forskningsdiscipliner med relation til husdyrproduktionen. Det drejer sig bl.a. om genomisk selektion, sensor- og robotteknologier, informations- og kommunikationsteknologier (IKT), ligesom der er opnået ny viden om en lang række biologiske parametre, som påvirker produktivitet og sundhed ved det enkelte dyr, dyrevelfærd og miljøpåvirkning. Denne indsats skal fortsættes, men der er også behov for en systematiseret indsats, der gør det muligt at anvende den ny viden til innovation i primærproduktionen og følgevirksomhederne.
En målrettet indsats, der ved anvendelse af teknologiske løsninger kan styre ernæringen af den enkelte ko, ud fra koens fysiologiske stadie og genetik, kan reducere input med op til 5 %, med uændret output. En sådan forbedring vil alene reducere næringsstofbelastningen med 7-8 % afhængig af om det er ammoniakfordampning eller P-overskud i marken. Klimabelastningen fra ko og gødning reduceres med ca. 6 %. Biologiske løsninger til reduktion af metanudskillelsen fra malkekøer, kan over 10 år give en reduktion på 10-40 %, afhængig af hvor stor en andel af køerne teknologierne kan implementeres ved. De avlsmæssige aspekter ligger i en reduktion af metanudskillelsen på 0,4 – 0,5 % pr. år, men samtidig vil de avlsmæssige tiltag bidrage med en generel reduktion af miljøpåvirkningen gennem en forbedret ressourceudnyttelse.
Målsætning
Målet er at fremme effektivitet og dyrevelfærd i dansk mælkeproduktion gennem en biologisk/teknologisk forsknings- og innovationsindsats, der bidrager til en bedre konkurrenceevne i den danske mælkeproduktion samtidig med miljøbelastningen mindskes og dyrevelfærden forbedres. Målene skal nås gennem samarbejde mellem fx primærerhvervet, avlsfirmaer, forarbejdningsindustri, små og store virksomheder typisk indenfor sensorteknologi, elektronik og IKT, myndigheder og universiteter.
Innovationsbehov
En markant forbedring af effektiviteten i den danske mælkeproduktion kræver en koordineret innovationsindsats på en række biologiske og tekniske områder. Der er derfor brug for billig og pålidelig teknologi (hardware og IKT) til overvågning af dyrenes sundhed og velfærd, der samtidig kan give information om dyrenes fysiologiske og sundhedsmæssige status. Disse informationer kan anvendes i biologisk/økonomisk optimerings- og styringsværktøjer til sikring af effektiv udnyttelse af fx foder samt minimering af sygdomsrisiko og miljøbelastning.
En styret fodring af den individueller ko eller grupper af køer, ud fra koens fysiologiske stadie og behov, kan effektiviseres ved konstant at kunne måle på parametre der viser koens produktions- og fysiologiske respons på fodringen og ændringer af fodringen. Potentialet er en forbedret fodereffektivitet på omkring 5 % samt væsentlig forbedret sundhed.
En fortsat udvikling af sådanne højteknologiske overvågnings- og managementsystemer kræver en udviklingsindsats inden for biologisk forståelse, biomarkører, robuste sensorer, effektive metoder til at uddrage informationer fra massive sensordata, fodrings- og management strategier, som semiautomatisk tager hensyn til de enkelte individer og deres velfærd, optimerer produktionen økonomisk og minimerer belastningen af miljøet.
Tilsætning af stoffer til vommen, som er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige, kan have store metanreducerende effekter. Nitrat og sulfater kan have sådanne virkninger med op til 40-50 % reduktion på det enkelte dyr. Andre virkemidler som grovfoderets forskellige betydninger i kombination med f. eks fedt og letomsættelige kulhydrater, som evt. kan få en større udbredelse, kan også have virkninger der ikke er ubetydelige, måske op til 8 %.
De danske forudsætninger
Den danske husdyrproduktion har – bl.a. via en effektiv rådgivningstjeneste - et meget stærkt udgangspunkt i forhold til at implementere nye innovative tiltag i praksis. Procesindustrien - herunder leverandør af staldsystemer, inventar og IKT- er også præget af et stort innovationspotentiale.
Effekter og potentialer
En indsats på kvægområdet har store perspektiver, idet indsatsen kan fastholde og øge den danske husdyrproduktion og eksport af højværdi animalske produkter markant. Øget fokus på effektivitet, dyrevelfærd og kvalitet vil give eksportvirksomhederne gode muligheder for salg af up-market produkter med et højere prisniveau end standardprodukter.
Beskæftigelseseffekt: Mælkekvotesystemet i EU er besluttet afviklet fra 2015. Det forventes foreløbig, at kvoteafviklingen - gradvist - muliggør en forøgelse af mælkeindvejningen med op til ca. 1 mia. kg. i Danmark. Beskæftigelseseffekten vil navnlig blive i forædlingsniveauet, da den øgede indvejning primært over en periode vil ske via ydelsesfremgang. Beskæftigelseseffekten efter 2015 i forædlingsniveauet kan p.t. ikke kvantificeres.