Indsendt af
Syddansk Universitet
Resumé
Befolkningen i den vestlige verden bliver som helhed mere og mere fysisk inaktiv og bliver stadigt ældre, hvilket understøtter tendensen med inaktivitet. Det bevirker, at offentlige ressourceforbrug til at forebygge, behandle og genoptræne stiger markant. Dertil kommer at behovet for at kompensere dem, der er ramt af funktionsnedsættelse også stiger markant.
Der er derfor behov for realistisk og tilgængelig teknologi, der øger den fysiske aktivitet bevidst eller ubevidst hos både unge, gamle, syge og raske. Dette behov kan opfyldes ved at udvikle innovative teknologier, der interagerer og aktiverer brugeren, frem for teknologi der automatisk udfører opgaver for brugeren.
En sådan tilgang har stort potentiale, og vil kunne skabe en unik konkurrencefordel for danske virksomheder, der har alle forudsætninger for at udvikle unikke løsninger.
Udfordring og muligheder
I Europa forventes antallet af 65+ borgere at stige fra 87 millioner i 2010 til 148 millioner i 2060. På trods af øget velfærd er hyppigheden af funktionsnedsættelse hos ældre kun faldet ganske lidt gennem de sidste 20 år, og samtidigt er hyppigheden af livsstilssygdomme steget kraftigt i alle aldersgrupper. I høj grad som følge af stillesiddende livsstil.
Dette skaber en række udfordringer som aktiverende og interagerende velfærdsteknologi kan være med til at løse. For eksempel gennem:
- Træning/genoptræning: Økonomisk og velfærdsmæssigt er borgernes selv-træning og –genoptræning i centrum. De fleste elementer af borgernes selv-træning kan med fordel flettes sammen med eksisterende teknologier, videreudviklet til produkter med det rette kompromis mellem pris, brugbarhed og virkning. Produkter kan variere. En yderpol er simple sensorer, der kan eftermonteres på eksisterende udstyr og overvåge træning med henblik på at give feedback og social interaktion. Begge dele for at skabe motivation. En anden yderpol er multifunktionelle motoriserede træningsmaskiner, der kan tilbyde billig, specialiseret træning i store mængder i borgerens eget hjem. Kinæstetisk interaktiv træningsteknologi og sensorbaserede systemer har derfor en potentiel meget stor gennemslagskraft på både sundhedsøkonomi og livskvalitet.
- Motivation og støtte: Megen forskning inden for teknologisk motivering har fokuseret på en noget ensidig anvendelse af spil og leg som aktiverende parametre, og der er et stort, uforløst potentiale i at tage udgangspunkt i borgerens behov frem for teknologiens muligheder. Senest har forskning i simulerede omgivelser, som træning for borgere med PostTraumatiskStressDisorder, vist stort potentiale. Og den nyeste forskning inden for teknologier, der skaber en legende kontekst uden at opstille regler for aktiviteternes regelsæt, har tilsvarende vist sig at skabe mere alment motiverende teknologier med fokus på fysisk aktivitet og interaktion. Disse områder har stor betydning, hvis de involveres i arbejdet med at skabe social interaktion og adaptiv motiverende teknologi.
- Aktiverede omgivelser: ALT beskæftiger sig med at skabe omgivelser og rammer der indbyder til - eller ligefrem kræver – fysisk aktivitet af både de daglige og lejlighedsvise brugere. Både i det offentlige rum og i private hjem. I enkelte tilfælde har der været skabt forsøg på at integrere teknologi med det formål at motivere og fastholde brugerne, og der er stærke indicier på, at der er stort potentiale inden for anvendelsen af teknologi til at skabe motivation for fysisk aktivitet gennem kinæstetisk, taktil, visuel og audioel interaktion. En mere målrettet forskning inden for disse virkemidler vil kunne øge kvalitet og effekt væsentligt.
- Objektiv og kontinuert tilsyn: Teknologier, der tillader objektiv og kontinuert opsyn med udsatte borgere, kan udvikles og anvendes til tidligt at identificere dem med høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme eller funktionsnedsættelser. Teknologien kan derved reducere behovet for indlæggelser som samtidig medfører sundhedsrisiko og praktiske gener for de berørte borgere.
I forbindelse med udviklingen og implementeringen af ALT er det en udfordring, at den teknologiske viden i høj grad udspringer fra industri-automation.
Inden for velfærdsteknologi er der således ikke etableret en naturlig fødekæde mellem slutbrugere og forskere via producenter og distributører, og de relevante producenter af hjælpemidler er ikke i stand til at integrere den nyeste teknologiske viden i eksisterende produkter.
Der eksisterer et gab mellem state-of-the art produkter og state-of-the-art teknologi. Et tilsvarende gab eksisterer hos brugerne, der ofte er ude af stand til at anvende teknologi, der ligger for langt fra deres erfaringer og hverdag.
For at gøre det realistisk at øge anvendelsen af ALT er det vigtigt at accelerere teknologianvendelsen hos branchens producenter og brugere ved at skabe produkter, der ligger i forlængelse af producenternes og brugernes nuværende evner. Tilsvarende skal sundhedsfaglig, pædagogisk og træningsrelateret viden og erfaring i den teknologiske udvikling inddrages.
Målsætning
En nøgle til denne innovation er at sætte fokus på at blande moden IT og robotteknologi med borgerens egne kognitive og fysiske evner, samt den nyeste forskning indenfor blandt andet menneske-teknologi interaktion, kunstig intelligens, hjerneforskning og fysisk træning.
Dermed kan der skabes produkter, der er tilgængelige i både økonomisk og brugs-egnet forstand. Produkter, der imødekommer og tilfredsstiller borgerens behov, med relativ små udviklings- og produktionsomkostninger.
Værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for velfærdsteknologi og serviceområder vil derfor kunne stimuleres gennem forskning i denne type adaptiv teknologi, således at kvaliteten og fokuseringen af de udviklede produkter vil være mere præcis.
Samtidig er det dog essentielt, at der er en overskuelig udviklingshorisont for SMV virksomheder, samt at omkostningerne ved udvikling og produktion ikke er for store. Ved at tænke i mere simpel, men innovativ velfærdsteknologi, baseret på forskning, bliver produkterne tilgængelig prismæssigt både for den offentlige pleje- og sundhedssektor, men også for et privat marked, som både kan være enkeltpersoner og virksomheder (arbejdspladser, fitnesscentre o.l.).
Innovationsbehov
Fokus på brugeres behov og oplevelser sikrer forholdet mellem mennesker og teknologi samt den tilpasningsevne eller adaptive adfærd, som teknologien skal kunne udvise for at sikre gode resultater.
For at sikre innovation og fremdrift skal der satses på korte fokuserede forløb med få relevante partnere, der har det rette engagement og evner at arbejde målrettet mod at bringe produkter på markedet inden for en kort tidshorisont. Der er derfor behov for gode forhold for iværksættere og udviklingsorienterede virksomheder. Gerne mindre bevillinger med enkel ansøgningsprocedure. Fokus bør være på en enkelt problemstilling fra pleje/sundhedssektoren koblet med få virksomheder ad gangen. Hvert forløb skal gå ind og supporte SMV på det relevante udviklingstrin og samtidig gennem hele udviklingsforløbet sikre et tæt samarbejde med pleje- og sundhedssektoren, hvor der er fokus på test og evaluering, fx via MAST modellen, se www.mast-model.info.
De danske forudsætninger
Der er i Danmark opbygget erfaringer omkring samarbejde mellem universitet, innovationsnetværk, pleje- og sundhedssektor og SMV.
Der er stor lydhørhed overfor sundhedsrelaterede tiltag, lige som der er en stor velvillighed og accept over for nye typer af teknologier, og der er stor interesse i at stille spørgsmål ved praksis og udformning af eksisterende produkter. En kvalitet som har en attraktiv virkning på udenlandske virksomheder og derfor kan tiltrække investeringer fra virksomheder, der ønsker at drage nytte af de særlige danske kompetencer.
Danmark har derfor optimale betingelser for at udviklet ALT som et nyt forretningsområde, hvor man tager et skridt op i forhold til de allerede udviklede produkter og koncepter på det internationale marked.
Effekter og potentialer
En undersøgelse, som analysebureauet Brøndum og Fliess har udarbejdet for erhvervsorganisationen DI viser, at syv ud af ti virksomheder inden for velfærdsteknologi området forventer at øge antallet af medarbejdere inden for de næste to år, og over halvdelen forventer at øge eksporten.
Rapporten viser også, at virksomhederne inden for velfærdsteknologi har godt fat i eksporten, og selv små virksomheder har større fokus på eksport end andre mindre virksomheder. Der er således stort potentiale i at få SMV’er til at udvikle funktionel og tilgængelig velfærdsteknologi.
Det private marked for velfærdsteknologi er desuden langt fra at være udfoldet og kan potentielt rumme store muligheder for virksomhederne både nationalt og internationalt.