Gå til indhold

Deltagelse og civilsamfund

Nye socialøkonomiske organisationsformer og parametre for inklusion og øget deltagelse i civilsamfundet for borgere med handicap. Tiltag, der fremme deltagelse begge veje, borgere med handicap og civilsamfund.

Indsendt af

Social- og Integrationsministeriet

Resumé

Nye socialøkonomiske organisationsformer og parametre for inklusion og øget deltagelse i civilsamfundet for borgere med handicap. Tiltag, der fremme deltagelse begge veje, borgere med handicap og civilsamfund.

Udfordring og muligheder

Der er i Danmark en klar udfordring i at skabe et mere naturligt rum i civilsamfundet for borgere med handicap, som skal opfattes som en del af mangfoldighedsbilledet i stedet for nogle ”særlige” eller ”specielle” med ”deres” egne særlige tilbud. Der kan ligge store muligheder i at øge inklusion i samfundet ved mere metodisk at opdyrke involverende socialøkonomiske former i civilsamfundet, fx i forbindelse med arbejdsmarkedet, foreninger og frivillighedssektoren.

Målsætning

Målsætningen vil være at skabe nye partnerskaber i krydsfeltet mellem frivillighedsområdet, erhvervslivet og den offentlige sektor, som andre kan lære af – til glæde og gavn for både samfundsøkonomi, civilsamfund og udsatte borgere, som kan få glæde af meningsfuld beskæftigelse og aktiv deltagelse.

Innovationsbehov

Der er behov for tiltag med forskellige formaliseringsgrader for socialøkonomisk udvikling. Erhvervslivet skal indgå mere aktivt i at bakke op og give udtryk for, hvordan deres behov kan kobles med tiltag med borgere med handicap i nye produktionstyper. CSR vil få ny betydning og nyt indhold for virksomhederne i samarbejde med civilsamfund og frivillige.

Forudsætninger

Det vil være en forudsætning, at der indhentes læring og erfaringer fra udlandet og måske især UK, som har gode erfaringer med socialøkonomi og socialt entreprenørskab. Sidstnævnte størrelse skal erhvervslivet have en interesse i at være med til at udvikle i partnerskaber med fx den offentlige sektor.

Effekter og potentialer

Tiltaget kan både skabe nye former for arbejdsplader, der giver mening samfunds- og vækstmæssigt, samt øget rummelighed i den private sektor. Det kan også styrke den generelle inklusions- og deltagelsesgrad i samfundet og understøtte den udvikling af partnerskaber, vi har behov for i Danmark mellem privat, offentlig, civilsamfund. Der ligger også et klart og vigtigt potentiale for at ”aflaste” den offentlige sektor.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013