Indsendt af
Teknologisk Institut
Resumé
Det stigende antal ældre og den voldsomme forøgelse i antallet af patienter med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme udfordrer i den grad sundhedsvæsenet. For at skabe et fremtidssikret sundhedsvæsen skal den danske Life Science-industri i samarbejde med universiteter og GTS-institutter etablere tværfaglige viden- og teknologimiljøer, der vil resultere i synergieffekter i de forskellige værdikæder. Dette skal resultere i bedre behandling for patienten samt højteknologiske danske virksomheder, der udvikler innovative produkter til den globale sundhedssektor.
Målsætningen om et fremtidssikret sundhedsvæsen med tilstrækkelig kapacitet og optimal individualiseret behandling nødvendiggør støtte til innovationsinitiativer i alle lag af værdikæderne for at opnå optimal effekt.
Udfordring og muligheder
Sundhedssystemerne i Europa er under massivt pres som konsekvens af et stigende antal ældre og en voldsom forøgelse i antallet af patienter med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme. Der er behov for at adressere alle initiativer, der kan mindske det eksisterende og fremtidige samfunds- og sundhedsøkonomiske pres. Disse initiativer er især:
- At forhindre sygdomme i at opstå og infektionssygdomme i at spredes (bedre forebyggelse).
- At diagnosticere patienten korrekt og udvælge den mest effektive terapi så tidligt i forløbet som muligt (bedre diagnostik).
- At udvikle ny og mere effektiv medicin og behandlingsformer, der herved minimerer varigheden af indlæggelserne (bedre behandling og medicinsk udstyr).
Den danske farma-, biotek-, og medikoindustri (Life Science) er eksperter i at udse løsninger på disse udfordringer og har længe været stærke internationale spillere inden for alle disse områder. Der ligger således et stort fremtidigt potentiale i form af økonomisk vækst og danske arbejdspladser. Således skriver Mandag Morgen den 4. februar 2013, at ”… globale megatrends vil skabe et medicinalmarked af svimlende størrelse og sikre industrien en lukrativ fremtid”.
Men det er ikke let at skabe det ’nye Novo’, og der er mange udfordringer forbundet med at få Life Science-virksomheder til at blive rentable forretninger. Det er et benhårdt udskilningsløb om overholdelse af teknologiske milepæle, hurtig time-to-market, tiltrækning af risikovillig kapital fra venturekapital, samt adgang til attraktive europæiske forskningsmidler. Trenden er, at Life Science-start-ups, for at minimere økonomiske udviklingsomkostninger, går mod relativt lean ’virtuelle’ virksomheder uden in-house apparaturpark til forskning og udvikling.
For at blive succesfulde er opstarts- og etablerede SMV afhængige af GTS-institutterne i form af faglig konsulentbistand fra teknologiske eksperter såvel som molekylærbiologiske, mikrobiologiske og kemiske analyser på state-of-the-art udstyr.
Målsætning
Målsætningen er at understøtte udvikling og demonstration af danske Life Science-virksomheders idéer og bygge bro mellem industri og sundhedsvæsen. Dette vil sikre, at Danmark er blandt de mest attraktive lande for udvikling, test og produktion af nye sundhedsløsninger, lægemidler og diagnostik.
Innovationsbehov
Der er behov for at etablere tværfaglige viden- og teknologimiljøer, der bygger bro mellem Life Science- og sundhedsindustrien, som derved kan danne grundlag for en betydelig krydsbefrugtningseffekt i de forskellige værdikæder. De mindre virksomheder har ofte svært ved at få udbytte af store bredt favnende satsninger. For at nå SMV er det nødvendigt med virkemidler, der støtter mindre (få mio. kr.) projekter, hvor én eller flere SMV sammen med en virksomhedsnær videninstitution (fx et GTS-institut) arbejder målrettet på konkrete teknologiudfordringer.
Konkret er der behov for teknologiudvikling inden for:
- Korrekt, hurtig og simpel IVD og companion diagnostics
- Udvikling og test af medicinsk udstyr
- Testmetoder og moderne laboratoriefacilitet, der gør det muligt at screene og dokumentere nye lægemidlers effekt og virkemåde
- Lægemidlers effekt på den individuelle patient.
Innovationsprojekter bør tage udgangspunkt i virksomhedernes og videninstitutionernes egne idéer i en bottom-up proces og have en størrelse, hvor der er rum til at udvikle, uden at projekterne bliver så store, at de enkelte virksomheders fokus og egeninteresse i projektet forsvinder. Innovationsprojekterne skal inddrage de relevante led i værdikæderne, så det eksempelvis sikres, at udviklingen af et medikoteknisk apparat så præcist som muligt rammer klinikkernes behov.
De danske forudsætninger
Danmark står meget stærkt inden for medicinsk bioteknologi. Området omkring København og Nordsjælland er internationalt kendt som ’Medicon Valley’. Farma-, mediko- og bioteknologibrancherne udgør med en årlig eksport på 70 mia. kr. Danmarks næststørste eksportsektor. Der er således et solidt grundlag for vækstskabende innovation inden for disse brancher.
I løbet af de seneste fem år har sektoren været påvirket af den finansielle krise, som har gjort livet svært for mange mindre nystartede biotekvirksomheder, der skaber en stor del af sektorens udvikling. Der er derfor behov for en innovationsindsats, som faciliterer, at disse virksomheder gennem samarbejde med videninstitutioner og det offentlige sundhedsvæsen kan fokusere på deres egne, specifikke kernekompetencer, reducere behovet for investeringer i udstyr og faciliteter og dermed udvikle deres nye produkter hurtigere og for færre penge.
Effekter og potentialer
Det globale marked for lægemidler, medicinsk udstyr og diagnostiske metoder er voksende i takt med de globale demografiske megatrends – flere ældre og en større global middelklasse. En styrkelse af de danske biotek SMV’s muligheder for innovationssamarbejde vil gøre det muligt for flere virksomheder at få deres nye produkter bragt frem til markedet og dermed skabe vækst og videnarbejdspladser i en sektor, hvor Danmark har en central styrkeposition i et globalt voksende marked. Dette understøtter anbefalinger fra regeringens vækstteam for sundhed og velfærd.