Indsendt af
Teknologisk Institut
Resumé
En meget stor udfordring for fremtidens industri bliver manglen på ressourcer. Den globale knaphed på ressourcer medfører et stærkt fokus på bæredygtige teknologier til fremstilling af produkter og på differentieret udnyttelse af restprodukter. Visionen er i 2020 at opnå en fremstillingsindustri i Danmark, hvor alle affalds- og restprodukter bliver genanvendt. Dette kræver innovation, udvikling og industriel implementering af en række nye teknologier baseret på kemi, nano- og bioteknologi.
Udfordring og muligheder
Energi- og ressourceknaphed anses for den mest presserende globale udfordring.
Der er derfor behov for en innovationsstrategi, der understøtter udviklingen af nye teknologier, der kan sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i danske virksomheder.
Fra Mandag Morgen 5. februar 2013:
Nul-affald-strategier er en rigtig god forretning, lyder budskabet i en ny rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation. Den anslår, at fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare op til 706 milliarder dollar årligt ved at erstatte nye materialer i produktionen med genanvendte materialer fra restprodukter og affald. Samtidig rummer udviklingen et stort potentiale for at skabe nye job og give virksomheder en konkurrencefordel i form af nye innovative produkter
I Danmark gør en stor del af de organiske spildprodukter fra fødevareindustrien allerede gavn som dyrefoder eller gylle på markerne. Men der er gode penge at tjene ved at tage et par skridt opad i værdikæden og bruge mikrobiologiske processer til at omdanne restprodukter til energi og gødning. Ud over at tjene penge på energiproduktionen medfører det også store besparelser i forhold til affaldshåndtering, så færre mængder afleveres på lossepladsen eller direkte til forbrænding.
Potentialet for nye arbejdspladser vokser, i takt med at stadig flere virksomheder omstiller sig til cirkulære forretningsmodeller. Det samme gælder underskoven af de nye sektorer og virksomheder, der skal hjælpe med at gøre affald til værdifulde biprodukter. Eksempelvis har mejerigiganten Arla iværksat en ambitiøs plan om at gøre virksomheden affaldsfri i 2020. Blandt initiativerne er etableringen af biogasanlæg, der skal omdanne rest- og spildprodukter fra produktionen, fx valle og slam, til ny energi. SMV har ikke det samme overskud og infrastrukturen til at gennemføre en lignende plan, og der er derfor behov for en innovationsstrategi, der understøtter de mindre virksomheder i denne omstilling, så de nemt kan få afsat/oparbejdet deres spild og få adgang til oprensningsteknologi og partnerskaber med aftagere af deres produkter.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle danske virksomheder og i særdeleshed danske SMV til producere affaldsfrit i år 2020.
For at opnå denne målsætning skal der udvikles nye værdikæder og nye teknologier, der sikrer bedre udnyttelse af råvarer og nye anvendelser af sidestrømme.
Innovationsbehov
De er behov for at etablere tværfaglige viden- og teknologimiljøer, der spænder over forskellige sektorer, og som kan danne grundlag for en betydelig krydsbefrugtningseffekt i de forskellige værdikæder. Samtidig er der behov for projekter, der effektivt kan bringe ny teknologi i anvendelse i SMV. De mindre virksomheder har ofte svært ved at få udbytte af store bredt favnende satsninger. For at nå SMV er det nødvendigt med virkemidler, der støtter mindre (få mio. kr.) projekter, hvor én eller flere SMV sammen med en virksomhedsnær videninstitution (fx et GTS-institut) arbejder målrettet på at løse konkrete teknologiudfordringer.
Konkret er der behov for teknologiudvikling inden for:
- Genbrug af vand herunder recirkulering, behandling af vandstrømme og differentiering af vandkvalitet.
- Nye oprensnings- og sorteringsteknologier til affalds- og restfraktioner.
- Processer og produkter, der anvender nye typer råvarer fremstillet fra restprodukter.
- Sensorteknologi til overvågning af processerne.
Indsatsen bør organiseres som partnerskaber med fokus på værdikædeinnovation og etablering af demonstrationsprojekter løbende i perioden. Hermed tænkes samarbejder på tværs af producenter af kemikalier, medicin, foderstoffer og fødevareprodukter. Innovationsprojekter bør tage udgangspunkt i virksomheders og videninstitutionernes egne idéer i en bottom-up proces og have en størrelse, hvor der er rum for en vis bredde, uden at projekterne bliver så store, at de enkelte virksomheders fokus og egeninteresse i projektet forsvinder.
De danske forudsætninger
Danmark har et meget højt teknologisk udviklingsniveau inden for bl.a. biotek-og fødevareindustrien, og der eksisterer et tæt integreret og mangeårigt samarbejde mellem underleverandører og produktionsvirksomheder inden for miljø. Endelig er Danmark et af de lande i verden, som har længst erfaring med miljøledelse, samtidig med at vi har en kraftig incitamentsstruktur i kraft af, at danske vand- og spildevandsafgifter er blandt de højeste i verden. Dette giver Danmark en stærk basis for at udvikle nye processer til en cirkulær produktion i modsætning til en traditionel lineær produktion, hvor man producerer affald.
Effekter og potentialer
Indsatsen vil resultere i bedre muligheder for de danske virksomheder, i forhold til konkurrenceevne herunder reduceret ressourceforbrug, mindre vandforbrug samt miljøbelastning. Der vil blive skabt basis for udvikling af helt nye værdikæder som eksempelvis vil kunne styrke konkurrenceevnen og medføre et stort antal nye arbejdspladser.