Gå til indhold

Sammenhæng i sundhed

Indsatsen fokuserer på sammenhæng i borger- og patientforløb på tværs af sektorer og professioner og specialer, således at borgere og patienter oplever en sammenhæng i deres forløb.

Indsendt af

UC Lillebælt

Resumé

Indsatsen fokuserer på sammenhæng i borger- og patientforløb på tværs af sektorer og professioner og specialer, således at borgere og patienter oplever en sammenhæng i deres forløb.

Udvikling og implementering af teknologi, som giver borgere i rehabiliteringsforløb og med kronisk sygdom muligheder for at deltage aktivt i monitorering og have et aktivt liv med sygdom.

Udvikling og implementering af tværfaglige kompetencer og organiseringer, der kan bidrage til borgeres og patienters oplevelse af sammenhæng omkring deres sundhed.

Udfordring og muligheder

(Udfordringerne er søjletænkningen i sundhedssektoren, som giver store problemer, når borgere og patienter går på tværs af sektorer (fx primær og sekundær sundhedssektor) og samarbejdspartnere i andre sektorer (især kommunerne).

Men udviklingen i sundhedsydelser går i stigende grad på tværs af sektorer, professioner og specialer og det øger behovet for udvikling af nye modeller for organisering, der samtidig honorerer kravene om øget brugerinddragelse, sammenhæng og effektivitet.

Udfordringen er at klæde de professionelle på til at kunne agere på tværs af professioner, sektorer og specialer, så borgere og patienter oplever sammenhængende forløb med inddragelse af flere professionelles fagligheder.

Målsætning

Indsatsen skal støtte op om de samfundsmæssige målsætninger om en sammenhængende sundhedssektor.
Målsætningen er,

  • at borgere og patienter oplever sammenhæng i deres forløb, selvom dette går på tværs af sektorer, professioner og specialer, og at sundhedsprofessionelles kompetencer afspejler dette.
  • at rehabilitering og monitorering af kronisk sygdom øger borgernes mulighed for aktiv deltagelse i eget liv.

Innovationsbehov

(En kort beskrivelse af de nødvendige innovationer og indsatser med henblik på at realisere målsætningen, fx forskning, udvikling, uddannelse, videnspredning – herunder til SMVer samt evt. behov for ændringer ifht. regulering. Hertil kommer en kort beskrivelse af aktørgrupper, organisering, evt. finansiering, mulig tidshorisont i indsatsen samt barrierer for løsningen uden en offentlig initieret indsats)

Indsatsområdet kalder på to typer af innovation, organisatorisk og teknologisk:

  • Organisatorisk innovation, der har som mål at nedbryde søjler og indrette organisationer efter borger- og patientcentrerede forløb.
  • Udvikling af innovation inden for rehabiliteringsteknologi og monitoreringsteknologi, som kan gøre kroniske patienter involverede i monitorering af egen sygdom, samt til motiverende rehabilitering, fx gennemspilteknologi.
  • Samarbejde mellem virksomheder, sundhedssektor og borgere om udvikling af innovative teknologiske løsninger til en række funktioner omkring rehabilitering og monitorering af kroniske sygdomme.

Den viden som produktion af teknologiske løsning indeholder, vil bidrage til virksomhedernes fremtidige konkurrencefordel, da dette problem ikke er dansk men internationalt.

De danske forudsætninger

Indenfor den teknologiske udvikling, finder der projekter sted, som har fokus på udvikling af spilteknologi til rehabiliterende formål, ligesom telemedicin er et område i vækst.
Regioner og kommuner arbejder målrettet med at løse de organisatoriske problemer, så det bliver muligt at arbejde tværprofessionelt om den enkelte patient og borger
Uddannelsesinstitutionerne arbejder med tværfaglighed mellem sundhedsuddannelserne og udvikler desuden tværfaglig efter- og videreuddannelse, velfærdsteknologiske kurser samt grunduddannelser, der fokuserer på sundhed fra flere forskellige vinkler og med fokus på samspil mellem arbejdsmarked og sundhed (forbyggende fokus).

Effekter og potentialer

Effekterne forventes at være flere borgere, som kan klare mere selv og som i mindre grad får brug for sundhedsydelser af længere varighed på grund af en mere effektivt og bedre sammenhængende sundhedssektor.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. marts 2013