Indsendt af
VIA University College
Resumé
Det danske skolesystem kæmper med tre store udfordringer:
- at inkludere det stigende antal svage og udsatte elever i uddannelsessystemet (f.eks. en ti-dobling af ADHD tilfælde på ti år)
- at det danske samfund skal leve af innovation baseret på det højeste vidensniveau;
- at den danske folkeskole ofte kaldes verdens dyreste.
De gymnasiale uddannelser ses også som særdeles ressourcekrævende. For at håndtere disse tre store udfordringer samtidigt og sikre at hver enkelt elev får den maksimale uddannelseskvalitet svarende til forudsætninger og økonomiske rammer, så er der behov for at etablere et samfundspartnerskab, hvor de mest lovende læringsmetoder videreudvikles og understøttes med it-baserede læringsteknologier der kan tilpasses til forskellige elevgrupper og forskellige læringssituationer.
Bl.a. Regeringen og Dansk Industri har efterlyst en indsats, der kan løfte det danske uddannelsesniveau ved at løfte niveauet for alle grupper til det bedst mulige niveau. Der er således en unik mulighed for et offentligt-privat samfundspartnerskab med stor gennemslagskraft i samfundet, der kan øge Danmarks mulighed for at klare sig i nationale sammenhænge og i den internationale konkurrence.
Udfordring og muligheder
Udfordringerne i uddannelsessystemet er forskellige på de forskellige trin:
- På grundskoleområdet er hovedudfordringen et samspil mellem inklusion og differentiering (Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, Clearinghouse 2013). Hvis alle elever skal blive så dygtige, som de kan, så skal de inkluderes i almenundervisningen, og skolen skal lykkes med at differentiere de pædagogiske aktiviteter ud fra elevernes forskellige forudsætninger for at lære.
- På erhvervsuddannelserne er de store udfordringer frafald samt etablering af kvalificerede praktikplads-skole- relationer.
- Der er også et stort pres på de gymnasiale uddannelser, specielt på STX, hvor søgningen er stor og optagelsen er blevet meget bred. Der ses også et uhensigtsmæssigt frafald og en femtedel af de gymnasiale studenter afvises på de videregående uddannelser pga. lave karaktersnit (kilde KOT).
Forslaget kombinerer de to Forsk2020 søjler: ”Et kompetent samfund med sammenhængskraft” og ”Et højteknologisk samfund med innovationskraft”.
Mulighederne for at skabe et stærkt samfundspartnerskab i dette spændingsfelt er unikke, idet både regeringen/kommunerne/regionerne og industrien har sat uddannelse meget højt på dagsordnen.
http://www.uvm.dk/I-fokus/Goer-en-god-skole-bedre?n=1
http://www.industriensfond.dk/da/Projekter-og-Viden/Viden-og-kompetencer/?projectId=142
http://idea-denmark.dk/fileadmin/user_upload/Pdf-filer/Lars_Goldschmidt__IvaerksaetterDagen_2011.pdf
Der er mange ideer til, hvad indsatserne skal bestå i, men der er også mange fælles elementer: bruge den nyeste teknologi, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, etablere erfaringsbaseret værkstedundervisning, styrke/udvikle lærer kompetencer, roller og funktioner, støtte /udvikle tilpasning af undervisning til elevernes forskellige behov samt stimulering af kreativitet og innovation.
Målsætning
Det er målet, at udnytte den forskningsbaserede viden om læring, producere ny viden om sammenhænge mellem spændingsfeltet læring, undervisning og it-brug i grundskolen, erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser, herunder udvikling af nye undervisningsmedier og platforme, således at eleverne skal have mulighed for at udnytte deres individuelle forudsætninger og potentialer bedre.
Et af de væsentlige potentialer i en undervisning, hvor digitale medier og kommunikationsfora er i spil, er at læring kan understøttes på nye måder, og dermed at lærerne har mulighed for at nytænke undervisningen.
Det betyder at vi med nye it-læringsunderstøttende undervisningsmiljøer kan aktualisere konkrete og specifikke aktiviteter, så den enkelte elev bringes i fokus og får udviklet sine sociale og faglige ressourcer med udgangspunkt i forudsætninger og potentialer.
Målet er således, at udviklingen af det faglige niveau får de bedste betingelser og at mindske betydningen af bl.a. social baggrund i forbindelse med opnåelse af faglige resultater. Endelig er målet at kvalificere sammenhænge mellem skole og praktik, grundskole og henholdsvis erhvervsskole og gymnasial uddannelse.
Innovationsbehov
Der er behov for en bred vifte af udviklingstiltag og konkrete udviklingsaktiviteter, der trækker på forskningen indenfor pædagogik, didaktik, viden om samarbejdspræmisser/-relationer, uddannelsesaktiviteter mellem uddannelsessystem og erhvervsliv samt informationsteknologi i forbindelse med lærings- og kommunikationsunderstøttende aktiviteter. Fx:
- Der skal udvikles digitale, kontekst-sensitive og netbaserede læremidler, platforme og læringsmiljøer, der stimulerer og kan tilpasses/tilpasse sig selv i forhold til elevers forskellige behov, forudsætninger og potentialer, herunder inklusion af elever med særlige behov. Dette omfatter bl.a. udvikling af mere fysiske og bevægelsesbaserede læringsmedier.
- Skolers organisering understøttes, så lærere i samarbejde med ressourcepersoner kan arbejde med it-anvendelse i forhold til bl.a. ressourcesvage, talentfulde og innovative elever.
- Der skal udvikles videndelingsplatforme (fx i samarbejde med UNI-C/ producenter), der gør det nemmere for lærere at finde digitalt tilgængelige læremidler og andre digitale ressourcer, som understøtter en differentieret undervisning i netop deres specifikke kontekst.
- Der skal videreudvikles mobile it-værktøjer til selvmestring (coping) i stil med it-rygsækken for ordblinde. Fokus her er bl.a. på elever med milde ADHD og OCD diagnoser, hvor kognitiv træning i dagligdagen kunne understøttes af fokuserede it-redskaber.
-
Udvikling af netbaserede kommunikationsfora, som binder tilstedeværelsesbaseret undervisning sammen med out-of-school undervisning udenfor (fx museer, experimentarier, erhvervspraktik.
Disse udviklinger skal ske i et samspil med kontekstbaseret og praksisnær uddannelse af lærerne, hvor deres kompetencer i at udnytte disse moderne værktøjer fremmes.
De danske forudsætninger
Folkeskolen og de gymnasiale uddannelser i DK placerer sig i front internationalt, når det gælder brugen af it i undervisningen, og denne position skal bruges til en fokuseret indsats på de nævnte temaer. (frafald, fagligt niveau, nytænkning af undervisningsmiljøer og uddannelseskvalitet).
Der skal ske en kraftig udvikling og nytænkning, hvad angår brug af mobile teknologier, bevægelsesbaserede interaktionsteknikker og en bred vifte af teknologier til understøttelse af vidensformidling og erfaringsudvekling, der kan stimulere forskellige elevers læringsmæssige præferencer. Yderligere skal der være et såvel overordnet som kontekstnært fokus på de læringsmæssige potentialer i anvendelse af it i uddannelsessystemerne, set i et pædagogisk/didaktisk perspektiv.
Effekter og potentialer
Adaptive læringsteknologier og metoder vil kunne reducere udgifterne til specialundervisning ved selvmestring. De frigivne ressourcer, kan integreres i almenundervisningen til gavn for elevernes faglige og sociale læring.
Elevers faglige og sociale læring fremmes og muligheder for videre uddannelse øges ved at blive i almenundervisningen (Uddannelse skal styrkes gennem hele livet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2012), og denne inklusion vil medvirke til, at de unge bedre kan indplaceres på faglige uddannelser.
Adaptive læringsmiljøer kan bruges til at stimulere læring og innovation for såvel ressourcestærke som ressourcesvage.
Elever vil opleve en mulighed for at få støtte til at lære det, der fordres på nye måder, inklusive nye undervisningsmedier, nye undervisningsmiljøer – bl.a. en vifte af ”ud af huset”-aktiviteter. Specielt for Erhvervsuddannelserne vil en fokuseret indsats på et frugtbart samspil mellem ”skoledel og praktikdel” være en mulighed.
Læringsmiljøer, hvor nye adaptive it-løsninger har en understøttende rolle kan således hjælpe både med at skabe trygge rammer for de ressourcesvage elevers læring og maksimalt frihed for ressourcestærke elever, således at alle eleverne kan nå det højeste niveau - også når der tænkes i at konkurrere på internationalt niveau.
Dette formodes at få en afsmittende effekt på såvel den vidensmæssige og den industrielle produktion i Danmark.
DK har international bevågenhed med hensyn til den pædagogisk/didaktiske tænkning i grundskolen, i erhvervsskolesystemet og i de gymnasiale uddannelser, der vil således også kunne opstå en form for eksport af denne pædagogiske viden, f.eks. til Kina, hvor der gennem flere danske initiativer knyttes forbindelser til uddannelse og forskning.
Forslaget er udarbejdet i et konsortium bestående af Århus Universitet, Aalborg Universitet, KL, Lærermiddel.dk, Alexandra instituttet og VIA.