Gå til indhold

Seminar om uddannelsessamarbejde med vækstlande

Den danske Bologna-ekspertgruppe og Uddannelsesministeriet afholder seminar om uddannelsessamarbejde med vækstlandene.
  • Tid og sted
  • Hvornår 28. februar 2013 fra 09:30 til 16:30

Det overordnede mål med seminaret er at give de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at dele ’best practice’ angående uddannelsessamarbejde med vækstlandene. Seminaret byder på en blanding af oplæg, workshops og paneldebat med forskellige interessenter.

Forud for seminaret er der foretaget en kortlægning af de danske videregående uddannelsesinstitutioners eksisterende uddannelsessamarbejde med en række udvalgte vækstlande. Hovedresultaterne fra denne kortlægning bliver præsenteret på seminaret.

Målgruppe

Repræsentanter, der arbejder med internationalisering på de danske videregående uddannelsesinstitutioner og andre interesserede.
 

Tid og sted

    • Torsdag den 28. februar 2013 kl. 9.30 – 16.30
      Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense – Lokale O 100
       
      Se bygningsvejviser her

Tilmelding

Der er lukket for tilmelding. Interesserede kan dog rette henvendelse til Marie Als-Juliussen, maju@ui.dk, og blive skrevet på venteliste til seminaret. 

  • Program 

    9.30- 10.00  Ankomst og kaffe


    10.00-10.10 Velkomst ved direktør Jens Peter Jacobsen, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering


    10.10-10.45
    Danmarks uddannelsessamarbejde med vækstlandene
    ved kommitteret Jacob Fuchs, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering
    Hovedresultater fra kortlægning af eksisterende uddannelsessamarbejde med vækstlandene 
    Uddannelsesministeriets forventninger til og perspektiver for det fortsatte arbejde 

    10.45-11.15 Hvornår er internationalt samarbejde 'strategisk’? 
    ved institutleder, Vice President for International Affairs og Bologna-ekspert Dorte Salskov-Iversen, Copenhagen Business School
     
    Synopsis: Der er mange måder at arbejde strategisk med internationalt uddannelses-samarbejde på, men som udgangspunkt betyder ’strategisk samarbejde’, at aktiviteten tydeligt understøtter og er en integreret del af institutionens overordnede strategi. Dette oplæg vil se nærmere på nogle af de spørgsmål, der typisk melder sig, når samarbejde med internationale partnere enten designes som eller udvikler sig til at være ’strategisk’.

    11.15-11.30 Pause
    11.30-12.00  Etablering af fælles uddannelsesforløb i Kina
    ved uddannelsesleder Laurids Green, VIA University College
     
    Synopsis: Aftaler i Kina kræver målrettet og langvarig indsats for at lykkes, og alligevel går det ikke altid, som man havde forstillet sig. I langt de flest tilfælde kan man ikke forvente gensidighed i aftalerne, da det er de færreste kinesiske universiteter, der underviser på engelsk på bachelorniveau. Men der er masser af potentiale, da aftalerne kan kombineres med udvekslingsophold, workshops eller praktikophold i Kina for danske studerende.

    12.00-12.30 Transnationale uddannelser 
    ved chef for Internationalt Sekretariat Morten Pristed, UC Sjælland
     
    Synopsis: Transnationale uddannelser er på verdensplan en milliard-industri, hvor Danmark gerne vil gøre sig mere gældende. Der hersker en benhård konkurrence, hvor danske uddannelsesinstitutioner nu deltager – uden at være tænkt til at løse en sådan kommerciel opgave. Oplægget problematiserer betingelserne og kommer med praktiske eksempler på aktiviteter, der kan gennemføres

    12.30-13.30  Frokost


    13.30-14.15 og 14.45-15.30  Workshops af 45 minutters varighed. Kaffepause kl. 14.15-14.45. 
    Alle workshops løber to gange, og deltagerne kan være med i to af følgende workshops:

    Workshop 1: Strategisk samarbejde ved institutleder, 
    Vice President for International Affairs og Bologna-ekspert Dorte Salskov-Iversen, Copenhagen Business School
    Hvilke fordele og ulemper er der ved at indgå i strategiske samarbejder med uddannelsesinstitutioner i vækstlandene?
    Hvad skal der til for at etablere strategiske samarbejder – og hvilke barrierer er der?
     
    Workshop 2: Fælles uddannelsesforløb
    ved uddannelsesleder Laurids Green, VIA University College
    Hvordan etableres fælles uddannelsesforløb (double og joint degrees) med uddannelsesinstitutioner i vækstlandene? 
    Hvilke erfaringer har vi – og hvilke barrierer er der?
     
    Workshop 3: Transnationale uddannelser
    ved chef for Internationalt Sekretariat Morten Pristed, UC Sjælland
    Hvilke erfaringer er der med udbud af uddannelser i vækstlandene (uddannelseseksport)? 
    Kan sektorerne lære af hinandens erfaringer?
     
    Workshop 4: Samarbejde med erhvervslivet
    ved forskningschef Søren Bech, B&O
    Hvordan kan erhvervslivet spille sammen med uddannelsesinstitutionerne i samarbejdet med vækstlandene?
    Hvordan understøtter uddannelsessamarbejde med vækstlandene bedst de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger?
     
    15.30-16.20  Paneldebat om perspektiver for uddannelsessamarbejde med vækstlandene

    Paneldeltagere: 
    Claus Villekjær, Talent Manager hos Grundfos Management
    Gwen Gruner-Widding, formand for studenterrådet ved Københavns Universitet og Bologna-ekspert
    Kristian Thorn, vicedirektør for Aarhus Universitet og formand for universiteternes internationaliseringsudvalg INTER
    Laust Joen Jakobsen, rektor for Professionshøjskole UCC
    Sarah Gade Hansen, Chefkonsulent i DI

    16.20-16.30 

     Afsluttende bemærkninger og tak for i dag.

  • Programmet kan hentes som PDF her

Yderligere information

Kontakt kontorfunktionær Marie Als-Juliussen: maju@ui.dk  7231 8631, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019