IMPACT - Redskaber og metoder til måling af forskningens gennemslagskraft

Rapporten er udarbejdet af lektor David Budtz Pedersen for Det Frie Forskningsråd og baseret på et litteraturstudie af danske og udenlandske erfaringer.

Kortlægningen viser, at internationale effektmålinger afdækker stor variation og foregår på mange niveauer. Flere lande har udviklet forskningsevalueringssystemer, der tjener forskellige formål, mens andre lande benytter effektmålinger som direkte afsæt for fordeling af forskningsmidler. Andre lande igen benytter effektvurderinger, der primært tjener til erfaringsopsamling og læring. I praksis kombinerer de fleste lande metoderne.

Rapportens hovedafsnit:

• ”Overordnede tendenser i IMPACT-evaluering” vedrører Teknologioverførsel og Vidensamarbejde, Co-production og Co-creation, samt Videncirkulation og Videnmobilisering. Studier af forsknings- og innovationsprocesser tyder på, at vidensamarbejde sjældent passer på lineære modeller. I litteraturen spores et større fokus på, hvordan impact skabes gennem dynamiske interaktioner og ved løbende at inddrage interessenter – f.eks. virksomheder, offentlige myndigheder, regionale myndigheder og civilsamfund, mens Co-creation udgør en bestemt type af videnproduktion, hvor interessenter og samarbejdspartnere fra erhvervsliv og civilsamfund er involverede i forskningsprocessen fra begyndelsen.
  
  
• ”Internationale initiativer og erfaringer” gennemgår evalueringsmetoderne Research Excellence Framework (UK, 2014), SIAMPI (Holland, 2009-2011), IMPACT-EV (Europa Kommissionen, 2014-2017), STAR METRICS (US National Science Foundation, 2010-2015), ERC Impact Framework (Det Europæiske Forskningsråd), Open Science (EU Kommissionen, OECD, m.fl.), Researchfish. Afsnittet redegør for forskellige instrumenter, hvis datagrundlag, og designs udvikles i en kombination af behovet for kvalitative og kvantitative data.
  
  
• ”Performative effekter” om Videnskabernes heterogenitet og Barrierer for impact opsummerer de videnskabelige felters forskelligartethed med henblik på varierede indikatorer for impact. Med hensyn til barrierer for impact lægger rapporten vægt på, at traditionelle incitamentsstrukturer og karriereveje typisk fokuserer på videnskabelig excellence og publicering og i mindre grad på cirkulation af viden i en samfundsmæssig og økonomisk kontekst. EU Kommissionens arbejde med Open Science er et konkret eksempel på at skabe balancegang med differentierede belønnings- og anerkendelsesstrukturer og evalueringsmetoder. Amerikanske National Science Foundation opererer eksempelvis med et kriterium for forskningsbevillinger, der kaldes ”broader impact”.