Gå til indhold

Flere internationale studerende skal blive og arbejde i Danmark efter studierne

23. august 2018
Det er en god forretning for Danmark, når internationale studerende bliver og arbejder efter studierne. Men en analyse viser, at fire ud af ti forlader landet med det samme, når eksamensbeviset fra en dansk uddannelsesinstitution er i hus.

Danmark er blevet et attraktivt uddannelsesland. I 2004 var der cirka 7.500 engelsksprogede studerende på de videregående uddannelser i Danmark, i 2016 var der cirka 22.100.

På nogle af uddannelserne bliver størstedelen af de studerende i Danmark og arbejder efter uddannelsen, hvilket er positivt. Men en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der også er uddannelser, hvor størstedelen rejser hjem igen.

For eksempel er 42 procent af de nyuddannede fra de engelsksprogede kandidatuddannelser udrejst fra Danmark to år efter, at de har afsluttet uddannelsen. Kun omkring hver tredje arbejder i Danmark efter to år.

De engelsksprogede studerende får uddannelsen betalt af danske skatteborgere og cirka halvdelen får SU i dele af eller hele deres studietid. Men de bruger ikke i tilstrækkeligt omfang deres uddannelse i Danmark efterfølgende, og det bliver dermed en stor udgift for det danske samfund at uddanne til andre landes arbejdsmarkeder.

Derfor vil uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne tilpasse antallet af studiepladser på de kandidat- og diplomingeniøruddannelser, hvor mange nyuddannede rejser hjem igen og dermed ikke bidrager til det danske arbejdsmarked. Ministeren vil samtidig tage fat i institutionerne for at høre, hvad de allerede gør og fremover vil gøre for, at flere studerende bliver i Danmark efter studierne og kommer ud på det danske arbejdsmarked.

- Det er rigtig godt med internationale studerende i Danmark. De udvider danske studerendes horisont og giver virksomhederne et internationalt blik på det, de arbejder med. Mange internationale studerende er også højt kvalificeret arbejdskraft for Danmark, og det er vigtigt. Men vi kan ikke løfte andre landes uddannelsesforpligtelse. Vi skal derfor gøre mere for, at dygtige internationale studerende bliver og arbejder her efter uddannelsen, og vi skal tilpasse antallet af pladser på de uddannelser, hvor de studerende hurtigt smutter hjem igen, siger Tommy Ahlers.

Regeringen vil også gennemføre initiativer, der skal forbedre kvaliteten på engelsksprogede uddannelser. Det handler blandt andet om at se nærmere på, om uddannelserne er relevante for det danske arbejdsmarked, når institutionerne ønsker at oprette nye engelsksprogede uddannelser. Og de engelsksprogede uddannelser bliver et tema i ministeriets løbende dialog med institutionerne.

I alt reduceres optaget til engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser med cirka 1.000 – 1.200 studiepladser. Hvordan det konkret skal foregå, aftales nærmere med institutionerne. På universiteterne skal der reduceres på seks ud af otte universiteter.

I 2017 besluttede den daværende uddannelses- og forskningsminister at reducere optaget på udvalgte uddannelser på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Institutionerne har reduceret antallet af studiepladser med knap 28 procent i forhold til 2015, svarende til 1.700 studiepladser.

Internationale studerendes økonomiske bidrag til Danmark

  • Ud af de internationale studerende, der gennemfører en hel uddannelse i Danmark, er de nyuddannede fra universiteternes kandidatuddannelser den gruppe, der bidrager mest til den danske økonomi. 
  • Samlet set skønnes de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit at bidrage med mellem 100.000 og 350.000 kroner pr. studerende til de offentlige finanser set over et helt liv. 
  • Der er stor variation, for omkring halvdelen af internationale studerende er udvandret fra Danmark fem år efter studiestart, og det er først ni år efter studiestart, at de internationale studerende gennemsnitligt set har tjent deres omkostninger ind. 
  • Det er kun knap én ud af tre internationale studerende, der bidrager positivt til de offentlige finanser set over et livsforløb. To ud af tre skønnes at være en udgift for Danmark.

Engelsksprogede studerende i Danmark

  • Antallet af engelsksprogede studerende er steget fra 7.500* i 2004 til cirka 22.100 i 2016 på tværs af de videregående uddannelser
  • Det største antal engelsksprogede studerende fordelt på uddannelsestype var i 2016 på universiteternes kandidatuddannelser med 9.919 engelsksprogede studerende.
  • Den største andel af engelsksprogede studerende var i 2016 på top-up professionsbacheloruddannelserne svarende til 32 procent af alle studerende 
  • Den største andel af engelsksprogede dimittender, der er udvandret, er fra de ordinære professionsbacheloruddannelser, hvor gennemsnitlig 50 procent ikke var i Danmark to år efter dimission. Omkring 36 procent af de engelsksprogede dimittender fra de ordinære professionsbacheloruddannelser er diplomingeniører.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon 7231 8181.

Kontorchef Annemarie Falktoft, 7231 8016, anfa@ufm.dk

*Note: Ændret fra 5.500 til 7.500 / Webredaktionen 23. august 2018

Handlinger tilknyttet webside