Kriterier for vurdering af transnationale uddannelser og fælles udbudte uddannelser

Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer transnationale uddannelser og uddannelser, der er udbudt på tværs af lande, når de er offentligt anerkendte som nationale kvalifikationer i uddannelseslandet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har udarbejdet kriterier for vurdering af transnationale uddannelse og uddannelser, der er udbudt i fællesskab af institutioner fra flere lande. Styrelsens kriterier følger retningslinjerne for anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer i dansk lovgivning og Lissabon-konventionen:

Formålet med kriterierne er blandt andet, at uddannelsessøgende, som ønsker at følge sådanne uddannelser, kan være sikre på, hvordan uddannelserne bliver vurderet og dermed anerkendt i Danmark.

Læs nedenfor om:

  • Transnationale uddannelser
  • Fælles udbudte uddannelser


Transnationale uddannelser

Definition af transnational uddannelse

Transnational uddannelse betegner uddannelse, hvor eleven/den studerende opholder sig i et andet land (Y) end det land (X), hvor den bevisudstedende uddannelsesinstitution (A) er forankret.

Uddannelsen vil normalt tilhøre et andet nationalt uddannelsessystem end det land, hvor institutionen tilbyder uddannelsen. Eksempel: En uddannelsesinstitution fra Australien giver en uddannelsesinstitution fra Pakistan ret til at tilbyde dens uddannelser til studerende i Pakistan. Kvalifikationen er tildelt af uddannelsesinstitutionen i Australien og hører til uddannelsessystemet i dette land.

Den studerende kan dog opholde sig i det land, hvor den bevisudstedende institution er etableret, f.eks. som filial af en moderinstitution, mens moderinstitutionen befinder sig i et andet land. Eksempel: En uddannelsesinstitution fra USA etablerer en afdeling i Filippinerne med det formål at tilbyde uddannelser til studerende i Filippinerne. Uddannelserne tilhører uddannelsessystemet i USA.

Uddannelsen kan også være uden tilknytning til et nationalstatsligt uddannelsessystem. International Baccalaureate (IB) og European Baccalaureate (EB) er eksempler på internationale adgangsgivende eksaminer, som ikke er forankrede i nationalstaten, men anerkendes i Danmark og er optaget i adgangsbekendtgørelserne.

Transnational uddannelse omfatter f.eks.:

  • institutioner eller uddannelser oprettet ved koncession (franchising institutions/programs)
  • filialer (branch campuses)
  • uafhængige tilflytterinstitutioner fra udlandet (offshore institutions)
  • virksomheders uddannelsesinstitutioner (corporate institutions)
  • internationale uddannelsesinstitutioner (international institutions)
  • fjernundervisning/virtuel undervisning, som foregår over landegrænser og med sigte på udenlandske ansøgere.

Bevisudstedende og udbydende institutioner

Kriterierne for anerkendelse skelner mellem den bevisudstedende institution (B), som står som garant for uddannelsen og udsteder eksamensbevis ud fra nationale regler, og den udbydende institution (A), som udbyder uddannelsen eller deltager i uddannelsen, men ikke udsteder uddannelsesbeviset.

Normalt er der tale om to forskellige institutioner ved transnational uddannelse, men i nogle tilfælde kan den bevisudstedende og den udbydende institution dog være den samme.

Uddannelsesudbyderen i modtagerlandet (land Y) vil således enten være

  • den bevisudstedende institution (A) fra land X, som har slået sig ned i land Y, eventuelt i form af en filial A1 eller
  • en uddannelsesinstitution (B), som hører hjemme i land Y, men udbyder undervisningen på vegne af uddannelsesinstitution (A) fra land X eller
  • den bevisudstedende institution (A) fra land X og uddannelsesinstitution (B) fra land Y, så begge parter står som udbydere af uddannelsen, eventuelt af forskellige dele af uddannelsen.

Eksempel:

Undervisningen bliver udbudt af en uddannelsesinstitution i Danmark, mens beviset er udstedt af en uddannelsesinstitution fra Storbritannien, som også har ansvar for eksamen ud fra nationale britiske regler. Den danske uddannelsesinstitution er offentligt anerkendt i Danmark, men har ikke ret til at tilbyde uddannelsen i eget navn. Det kan f.eks. være en uddannelsesinstitution, som har ret til at tilbyde en toårig kort videregående uddannelse, men ikke et tredje år, som fører frem til en bachelorgrad. Det tredje år og den samlede kvalifikation er den britiske institution garant for som en britisk grad.

I Storbritannien har såkaldte registered institutions ret til at udstede grader, herunder for uddannelser, som udbydes af andre uddannelsesinstitutioner, men hvor den britiske uddannelsesinstitution er kvalitetssikret efter de gældende regler i Storbritannien.

Kriterier for vurdering af transnationale uddannelser

Den bevisudstedende institution (A) og uddannelsen skal som minimum være offentligt anerkendte inden for det nationale uddannelsessystem i afsenderlandet (land X).

I øvrigt gælder følgende betingelser:

  1. Den bevisudstedende institution (A) skal være offentligt anerkendt af afsenderlandets myndigheder (land X). Desuden skal den være offentligt anerkendt i modtagerlandet (land Y), hvis det kræves efter modtagerlandets nationale regler. Den bevisudstedende institution (A) fra land X skal altid være etableret lovligt i modtagerlandet (land Y).
  2. En udbydende, men ikke bevisudstedende uddannelsesinstitution (B) skal som minimum være lovligt etableret i modtagerlandet (land Y). En udbydende uddannelsesinstitution (B) skal være offentligt anerkendt, hvis det kræves efter de nationale regler i afsenderlandet (land X) eller modtagerlandet (land Y).
  3. Uddannelsen skal være offentligt anerkendt efter de gældende nationale regler af afsenderlandets myndigheder (land X). Desuden skal den være offentligt anerkendt i modtagerlandet (land Y), hvis det kræves efter modtagerlandets nationale regler.
    Uddannelsen skal være etableret lovligt i modtagerlandet. Uddannelsen skal give tilsvarende erhvervsmæssige og akademiske kompetencer /rettigheder som nationale kvalifikationer udbudt af uddannelsesinstitution A i afsenderlandet (land X).

En uddannelsesinstitution fra et afsenderland (land X) kan også etablere sig i et andet land (land Y) og blive en del af dette lands uddannelsessystem. Dermed tilhører graden ikke længere afsenderlandet (X), men modtagerlandet (Y). I dette tilfælde er graden ikke længere en transnational grad, men en grad som øvrige nationalt anerkendte grader i (modtager)landet (land Y).

Vi vurderer uddannelsen

  • som en national kvalifikation fra afsenderlandet (land X), hvis kvalifikationen er offentligt anerkendt som en national kvalifikation i afsenderlandet (land X).
  • som en kvalifikation fra både modtagerlandet (land Y) - og afsenderlandet (land X), hvis kvalifikationen er offentligt anerkendt som nationale kvalifikationer i begge lande.

Hvis kvalifikationen er en national grad fra modtagerlandet (land Y), anerkendes kvalifikationen som øvrige kvalifikationer fra dette land.


Fælles udbudte uddannelser på tværs af flere lande

Definition af en fælles udbudt uddannelse

En fælles udbudt uddannelse er tilrettelagt og udbudt i fællesskab i mindst 2 forskellige lande. De studerende deltager i (væsentlige) studieelementer i mindst 2 forskellige lande, og de deltagende uddannelsesinstitutioner/lande godkender hinandens studieelementer og eksaminer samt de rettigheder, som uddannelsen giver med hensyn til videre uddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne kan udstede:

1. En fællesgrad (joint degree) dokumenteret i et fælles uddannelsesbevis (joint diploma) udstedt af de deltagende uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsesbeviset er udstedt efter nationale regler og erstatter de individuelle nationale uddannelsesbeviser fra de deltagende lande. Et fælles uddannelsesbevis (joint diploma) giver tilsvarende erhvervsmæssige og akademiske rettigheder som øvrige nationale uddannelsesbeviser i de pågældende lande. Typisk vil et fælles uddannelsesbevis opliste navnene på graden i de enkelte deltagende lande.

I en henstilling fra Lissabonkonventions-komiteen (”Revised Recommendation on the Recognition of Joint Degrees”) vedtaget i 2016 defineres en joint degree som et fælles uddannelsesprogram, som fører til et fælles uddannelsesbevis (joint diploma). Samme retningslinjer tillader dog, at en joint degree også kan dokumenteres ved double eller multiple diplomas m.fl.

2. Dobbelte eller flerdobbelte grader (double/multiple diplomas) i form af nationale uddannelsesbeviser samt eventuelt et fælles ”dækbevis” (cover certificate)

Et dækbevis kan indeholder en række nyttige oplysninger, for eksempel navnet på uddannelsesprogrammet og de deltagende uddannelsesinstitutioner, men de erhvervsmæssige og akademiske rettigheder er knyttet til de nationale uddannelsesbeviser.

Eksempel:

Et Erasmus Mundus-program tilbydes af fem uddannelsesinstitutioner fra henholdsvis Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien og Storbritannien. Der er udstedt et joint diploma for graden.  Uddannelsesbeviset respekterer imidlertid hverken den franske eller spanske lovgivning og er et dækcertifikat. De deltagende uddannelsesinstitutioner udsteder hvert sit nationale uddannelsesbevis.

3. En kombination af uddannelsesbeviser

Et fælles uddannelsesbevis (joint diploma) for de deltagende lande, hvor det er muligt at udstede et fælles uddannelsesbevis, suppleret af nationale uddannelsesbeviser i de deltagende lande, som ikke kan udstede et fælles uddannelsesbevis i henhold til deres nationale regler for udstedelse af uddannelsesbeviser.

4. En national grad udstedt af et land på vegne af alle de deltagende lande i den fælles udbudte uddannelse

Om der udstedes en fælles uddannelsesgrad (joint degree), dobbelt eller flerdobbelte grader (double eller multiple degree) eller én national uddannelsesgrad på vegne af alle deltagende uddannelsesinstitutioner, vil være baseret på den nationale lovgivning i de deltagende lande.
Den studerende vil normalt befinde sig i et af de bevisudstedende lande.

Kriterier for vurdering af fælles udbudte uddannelser

Vi vurderer graden for en fælles udbudt uddannelse op mod grader i de nationale uddannelsessystemer, som er garant for uddannelsen i henhold til landenes lovgivning og som dokumenteret ved uddannelsesbeviset/uddannelsesbeviserne:

  • En fællesgrad (joint diploma)
  • Dobbelte eller flerdobbelte grader (double eller multiple degrees)
  • Én national grad.

Forudsætningen er, at der er tale om offentligt anerkendte uddannelsesgrader i henhold til national lovgivning.

Der kan deltage ikke-bevisudstedende institutioner, hvis den fælles udbudte uddannelse fører til en national grad/nationale grader i de bevisudstedende lande.

Der kan også deltage legitime, men ikke anerkendte uddannelsesudbydere, hvis uddannelsesbeviset/erne er udstedt som offentligt anerkendte nationale uddannelsesgrader i henhold til national lovgivning.

Vi vurderer de nationale uddannelsesbeviser separat som nationale beviser fra de pågældende lande efter de retningslinjer, som gælder for anerkendelse af øvrige nationale beviser.

Eksempel:

En fælles udbudt uddannelse er dokumenteret ved et fælles uddannelsesbevis (joint diploma) med reference til de nationale titler og lovgivninger i de fire deltagende lande. Graden giver adgang til ph.d.-studier i to lande, men ikke i de to øvrige lande. Vi vurderer graden på basis af, at den giver adgang til ph.d.-uddannelse i to lande.

Eksempel:

En fælles udbudt uddannelse i Sverige, Holland og Tyskland fører til en national grad i Tyskland. I Diploma Supplement nævnes, at der er indgået 2 x 30 ECTS point i Sverige og Holland, og at graden har været tilrettelagt i fællesskab af de 3 uddannelsesinstitutioner. Vi vurderer graden op mod en tysk grad.

Vurderingsbrevet

Vores vurderingsbrev beskriver, hvordan den fælles udbudte uddannelse er opbygget, og hvordan graden er udstedt for eksempel som fællesgrad. Vurderingen sker i forhold til nationale kvalifikationer, da en fælles udbudt grad – uanset hvordan graden er udstedt - altid refererer til grader i de nationale uddannelsessystemer, da der (endnu) ikke findes tværnationale uddannelsessystemer.

Eksempler:

Fire lande deltager, det fælles uddannelsebevis er underskrevet af fire anerkendte uddannelsessteder i fire forskellige lande i henhold til nationale regler, og uddannelsen er offentligt anerkendt som en national kvalifikation i alle de bevisudstedende lande: Vi vurderer uddannelsen som nationale kvalifikationer fra de fire lande og beskriver i vurderingsbrevet, hvordan uddannelsen er tilrettelagt og kvalitetssikret som en fællesgrad.

Fire lande deltager, det fælles uddannelsesbevis er underskrevet af tre anerkendte uddannelsessteder i fire forskellige lande, og uddannelsen er offentligt anerkendt som en national kvalifikation i to af de tre lande. Det sidste land har ret til at deltage i uddannelsen, men udsteder ikke noget uddannelsesbevis eller deltager i det fælles udstedte uddannelsesbevis: Vi vurderer uddannelsen som en national kvalifikation fra de to lande, hvor uddannelsesinstitutionerne og uddannelsen er offentligt anerkendte, og beskriver i vurderingsbrevet, hvordan uddannelsen er tilrettelagt og kvalitetssikret.

Fire lande deltager, uddannelsesbeviset er alene underskrevet af et anerkendt uddannelsessted i et land, og uddannelsen er offentligt anerkendt som national kvalifikation i ét land. De øvrige fire lande har ret til at deltage i uddannelsen, men udsteder ikke nogle uddannelsesbeviser. Det fremgår af diploma supplement, at de har deltaget i uddannelsesprogrammet. Uddannelsen er foregået ved to af de fire uddannelsesinstitutioner: Vi vurderer uddannelsen som en national kvalifikation fra det ene land og beskriver i vurderingsbrevet, hvordan uddannelsen er tilrettelagt og kvalitetssikret.

Fire lande deltager, det fælles bevis er underskrevet af to anerkendte uddannelsessteder i to forskellige lande, men uddannelsen er ikke offentligt anerkendt som national kvalifikation i de to underskrivende lande, dvs. er ikke anerkendt som en national kvalifikation i noget land:
Vi vurderer ikke uddannelsen, da det er en ikke-offentligt anerkendt uddannelse.

Mere om anerkendelse af fælles udbudte uddannelser

Læs henstillingen om anerkendelse af fællesgrader, vedtaget af Lissabonkonventions-komiteen i 2016:

Gode råd om anerkendelse af fællesgrader, udarbejdet af European Consortium for Accreditation (ECA) og ENIC/NARIC-kontorer (2013):

Retningslinjer for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer udarbejdet af i forlængelse af Lissabonkonventionen:

 

Senest opdateret 07. februar 2020