Årsregnskab & Revision
Hvordan skal årsregnskabet afleveres?
Årsrapportens dokumenter skal uploades via Filkassen. Ved indkaldelse af regnskabet, udsendes der et særskilt bilag med vejledning, brugernavn og password til anvendelse af filkassen.
Hvordan kan noterne til årsregnskabet udarbejdes?
Noterne til årsregnskabet kan udarbejdes via et kontoskema eller et LDV-udtræk. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udarbejder årligt en opdateret model for både kontoskemaer og LDV-udtræk, som stilles til rådighed på styrelsens hjemmeside.
Hvilket niveau (hoved- eller delformål) skal revisor revidere på?
Revisionen omfatter udelukkende omkostninger på hovedformål.
Udarbejdes der et kontoskema og en valideringsrapport?
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udarbejder årligt opdaterede kontoskemaer og valideringsrapport, som gøres tilgængelig via styrelsens hjemmeside.