Pr. 1. august 2013 blev der indført en ny stillingsstruktur på erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Bekendtgørelse om stillingsstrukturen er senere blevet ændret, dels pr. 1. august 2016, hvor ny stillingskategori som ekstern lektor blev tilføjet, dels pr. 1. juli 2021, hvor ny stillingskategori som forskerstuderende blev tilføjet.
I tilknytning til stillingsstrukturen er der indgået aftaler med AC om indførelse af årsnorm og tillægsstruktur.
- Aftalerne om indførelse af årsnorm og tillægsstruktur for professionshøjskolerne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (pdf)
- Aftalerne om indførelse af årsnorm og tillægsstruktur for erhvervsakademierne (pdf)
Det fremgår af aftalerne om indførelse af årsnorm og tillægsstruktur, at institutionerne etablerer et system til løbende registrering af arbejdstiden for undervisere omfattet af aftalerne.
Der er indgået aftale med CO10 og LC om løn- og ansættelsesvilkår for undervisere ved professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det fremgår af aftalen, institutionerne etablerer et system til løbende registrering af undervisernes arbejdstid.