Udvalget skal opstille konkrete modeller for at styrke universitetsuddannelserne og belyse fordele og ulemper ved disse. Mere konkret skal udvalget:
- Belyse best practice i forhold til tilrettelæggelse af universitetsuddannelserne.
- Vurdere, hvordan mulige tilpasninger kan styrke universitetsuddannelserne.
- Opstille konkrete modeller for mulige tilpasninger i rammerne for universitetsuddannelserne.
Udvalget skal bl.a. forholde sig til fire temaer:
- Uddannelseskvalitet og høje krav til de studerende
- Fleksible og hurtige veje til et godt job, der imødekommer samfundets behov
- Teknologi som værktøj til styrket kvalitet og relevans
- Relevant og overskueligt uddannelsesudbud.
Arbejdet i udvalget skal afsluttes omkring årsskiftet 2017/2018.