Klik på spørgsmålet for at folde svaret ud
Hvor kan jeg finde svar på de spørgsmål, der blev stillet til orienteringsmøderne?
Under forberedelsen af Læringsbarometeret har Uddannelses- og Forskningsministeriet holdt orienteringsmøder med institutionsteknikere. På mødet den 29. maj blev der stillet en række praktiske spørgsmål om f.eks. dataejerskab, kortlægning af undervisningsmiljø, Uddannelseszoom, og overdragelse af data.
Hvor ofte gennemføres undersøgelsen?
Læringsbarometeret gennemføres hvert andet år fremover. Hermed understøttes det lokale kvalitetsarbejde på den enkelte institution, akkrediteringsforløb, strategiske rammekontrakter, kortlægning af undervisningsmiljøet mv. i højere grad end ved målinger hvert fjerde år, som tidligere har været udmeldt.
Næste indsamling gennemføres i 2020 og herefter i 2022.
Individuelle institutioner eller uddannelsesmiljøer har mulighed for selv at anvende spørgeskemaet i de mellemliggende år.
Kan målingen afdække kravene til kortlægning af undervisningsmiljøet?
Ja, hvis spørgeskemaet sendes ud til alle fuldtidsstuderende.
Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet en række ekstra spørgsmål som sammen med de øvrige spørgsmål i skemaet til de studerende vil være tilstrækkelige til at kortlægge det æstetiske, fysiske og psykiske undervisningsmiljø, som institutionerne er forpligtiget til jf. undervisningsmiljøloven.
En hensigtsmæssig kortlægning kræver detaljeret viden om undervisningsmiljøet, og derfor anbefaler DCUM, at det kortlægges på uddannelsesudbudsniveau, frem for en stikprøveundersøgelse, der alene giver statistisk robuste resultater for den samlede institution.
Det er aftalt med DCUM, at de undervisningsmiljøspørgsmål, der kommer til at indgå i målingen i 2018, kan justeres og udvikles fremadrettet.
Hvem er dataejer?
Uddannelses- og Forskningsministeriet er dataejer på alt indsamlet datamateriale, undtagen spørgsmål som institutionerne måtte have tilkøbt.
Ved overdragelse til institutionerne er institutionerne dataejer.
Ejer ministeriet data fra tilkøbsspørgsmål?
Nej. Uddannelses- og Forskningsministeriet ejer ikke data, der er indsamlet på spørgsmål, som institutionerne har tilkøbt.
Hvilke analyser bliver data brugt til?
Data fra målingen skal som udgangspunkt danne grundlag for:
- Genfastsættelsen af op til fem procent af grundtilskuddet i 2023.
- Opdatering af survey-parametrene i 2019 på www.uddannelseszoom.dk.
- Strategiske rammekontrakter, hvis de enkelte institutioner ønsker det
Uddannelsesinstitutioner, som samarbejder om at indsamle data fra hele sin studenterpopulation, vil desuden kunne anvende data til:
- Udvikling og sikring af kvaliteten af de enkelte uddannelser
- Institutionsakkreditering
- Kortlægning af undervisningsmiljøet jf. lovkravene
Ministeriet har på nuværende tidspunkt ikke planlagt eller tilrettelagt andre analyser end de ovenfor skitserede. Eventuelle yderligere analyser skal gennemføres med relevante metodiske forbehold.
Hvornår får institutionerne adgang til data?
Institutionerne kan få adgang til egne data ved at henvende sig til ministeriet via e-mail til fuldmægtig David Vestergaard Eriksen på dav@ufm.dk.
Dataindsamlingen fortsætter frem til 20. december. Uddannelsesinstitutionerne vil få adgang til data hurtigst muligt efter ministeriet har modtaget dem fra dataindsamling mhp. kvalitetssikring. Institutionerne får adgang til egne resultater inden resultaterne forelægges partierne.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i oktober sende en data-dummy ud til alle institutioner, der angiver hvordan de endelige data vil blive overleveret.
Hvilke studerende indgår i stikprøven?
Stikprøven, som ministeriet vil anvende til genfastsættelse af grundtilskuddet, vil kun omfatte studerende, der har været indskrevet i minimum tre måneder på uddannelsen.
Ekspertpanelet har besluttet:
- Studerende i praktik indgår i stikprøven. Der er inkluderet et filterspørgsmål der gør det muligt at skelne mellem forskellige former for praktik.
- Studerende, der skriver afsluttende opgaver, indgår i stikprøven.
- Studerende på udveksling i udlandet indgår ikke i stikprøven.
Uddannelsesinstitutioner, som deltager i indsamlingssamarbejdet og får spørgeskemaet udsendt til alle sine studerende, kan selv vælge, hvordan de vil behandle data fra nystartede studerende.
Spørgeskemaerne oversættes til engelsk, så det er muligt for internationale studerende at svare på dem.
Udenlandske studerende på udveksling på en dansk institution indgår ikke i stikprøven.
Hvordan er Uddannelseszoom og Læringsbarometer koordineret?
Uddannelseszoom og Læringsbarometeret er samlet i en fælles spørgeskemaundersøgelse. Det betyder, at de to spørgeskemaer er samlet, så studerende og nyuddannede kun skal svare på et spørgeskema. Svar fra Uddannelseszoom vil ikke indgå i genfastsættelse af grundtilskuddet.
Uddannelseszoom viser sammenlignelig information om uddannelsers kvalitet og relevans på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt hele populationen af hhv. studerende og nyuddannede i udvalgte år. Indsamlingen af data til hhv. Læringsbarometer og Uddannelseszoom er koordineret tæt og vil foregå samtidig.
Spørgsmålene til Uddannelseszoom er fastlagt i samarbejde med en tilknyttet referencegruppe. De fleste spørgsmål er uændrede i forhold til sidste måling. Dog er der tilføjet ekstra trivselsspørgsmål og et spørgsmål om tidsforbrug, der er ændret siden sidste måling.
Tages der højde for forskel mellem hovedområder eller faglige områder?
Ja. Stikprøven blandt de studerende stratificeres efter hovedområderne. Således udvælges tilfældigt inden for hvert hovedområde eller fagligt område.
Hvor mange studerende får spørgeskemaet?
Læringsbarometeret (inkl. Uddannelseszoom) sendes ud til 118.474 fuldtidsstuderende på videregående uddannelser.
På alle de videregående uddannelser gennemføres der en stikprøveundersøgelse af de studerende, som vil ligge til grund for genfastsættelse af grundtilskuddet. På 20 institutioner sendes spørgeskemaet ud til alle studerende. Det skyldes enten at institutionen har valgt at deltage i et samarbejde om indsamlingen, eller at institutionen har færre end 1150 studerende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil bruge resultaterne fra stikprøven, som grundlag for genfastsættelsen af grundtilskuddet for at sikre en ensartet dataindsamling på tværs af alle institutioner.
Den tilfældige udvælgelse, som ligger til grund for stikprøven (stratificeret inden for hvert fagligt område/hovedområde) og den fokuserede rykkerstrategi forventes desuden i højere grad at give repræsentative resultater for de samlede institutioner end populationsmålingen.
Hvordan bliver resultaterne brugt til bevilingsreformen?
Det er endnu ikke besluttet, hvordan resultaterne fra Læringsbarometeret skal anvendes til genfastsættelse af grundtilskuddet. Uddannelses- og Forskningsministeriet lægger vægt på, at der bliver udarbejdet en fornuftig model. Den endelige model forventes at blive fastlagt i samarbejde med aftalepartierne inden sommeren 2019.
Resultaterne fra Læringsbarometeret skal bruges til at genfastsætte op til 1,25 procent af institutionernes samlede uddannelsesbevilling, men først ved genfastsættelsen fra og med 2023. Det svarer til 5 procent af institutionernes grundtilskud. Af aftaleteksten fremgår, at vurderingen baseres på både udvikling og aktuelt niveau.